Olieprisen reagerede hurtigt. Brent-olie nåede 97,79 dollar tønden den 1. juni og har flere gange ligget over 100 dollar siden marts. EIA registrerede desuden en top på 138 dollar den 7. april .

Det rammer ikke kun energiselskaber og finansmarkeder. Dyrere olie gør skibsfart, gødning, kølekæder og landtransport dyrere. På den måde bevæger chokket sig fra oliefutures i Mellemøsten til virksomhedernes omkostninger – og til sidst til forbrugerpriserne.

Japan: 13 gange så mange prisstigninger på én måned

I Japan står forbrugerne over for en ny bølge af prisstigninger. Analyseinstituttet Teikoku Databank oplyser, at 1.078 føde- og drikkevarer ventes at blive dyrere i juni 2026. Det er en voldsom stigning fra blot 84 produkter i maj . Instituttet har direkte kædet udviklingen sammen med krisen i Mellemøsten .

Krydderier og andre smagsgivere tegner sig for 450 af prisstigningerne, mens 304 forarbejdede fødevarer også bliver ramt .

Japan har samtidig en strukturel sårbarhed: Landet importerer omkring 62 procent af sin mad målt på kalorieindhold, hvilket svarer til en selvforsyningsgrad på cirka 38 procent . Når international skibsfart og energi bliver dyrere, er der derfor en begrænset indenlandsk buffer til at absorbere regningen.

Fødevareinflationen var 3,5 procent på årsbasis i april . Og presset kan mærkes i husholdningsbudgetterne: Engel-koefficienten – den andel af husholdningernes forbrug, der går til mad – nåede 28,6 procent i 2025. Det var det højeste niveau i 44 år .

Stigningen i juni skal dog ses i sammenhæng med flere allerede eksisterende problemer, blandt andet en svagere yen og højere lønomkostninger. Samlet set pegede tidligere data på, at tempoet i prisstigningerne var lavere end i 2025, men Hormuz-krisen har skabt en ny og akut omkostningsbølge .

Filippinerne: Inflationen falder, men brændstoffet er stadig dyrt

I Filippinerne faldt den samlede inflation fra 7,2 procent i april til 6,8 procent i maj 2026. Det var en lettelse, men inflationen lå stadig over Bangko Sentral ng Pilipinas’ mål på 2-4 procent for tredje måned i træk .

Faldet skyldtes især, at stigningerne i transport- og fødevarepriser aftog. Dieselpriserne steg med 58,5 procent i maj mod hele 122,7 procent i april, mens benzinprisernes inflation faldt en smule til 51,6 procent .

Den filippinske statistikmyndighed PSA pegede direkte på højere brændstofpriser som følge af konflikten i Mellemøsten som en vigtig årsag til, at inflationen stadig var så høj . Filippinerne er særligt udsat, fordi landet næsten udelukkende er afhængigt af importeret raffineret brændstof.

Maj-tallet kom faktisk som en positiv overraskelse. Økonomer, der blev spurgt af The Philippine Star, havde forventet en medianinflation på 7,7 procent . Alligevel regner økonomer i den private sektor med, at centralbanken hæver styringsrenten med mindst 0,25 procentpoint til 4,75 procent på mødet den 18. juni .

Centralbankchef Remolona har tidligere signaleret, at pengepolitikken kan blive strammet yderligere efter inflationsstigningen i april. BSP’s egen prognose peger på en gennemsnitlig inflation på 6,3 procent i 2026, og inflationen ventes at ligge over målet ind i 2027 .

Hvorfor centralbankerne er fanget i et dilemma

Oliechokket er et klassisk eksempel på såkaldt omkostningsdrevet inflation: Virksomhedernes udgifter stiger, og de forsøger at sende regningen videre til kunderne. Højere renter kan dæmpe efterspørgslen og forhindre, at inflationen breder sig til lønninger og andre priser.

Men rentevåbnet kan ikke få olie til at flyde gennem Hormuzstrædet igen. Det kan til gengæld gøre lån dyrere og lægge yderligere pres på husholdninger og virksomheder, som allerede mærker krisen ved kassen og på tankstationen.

I Filippinerne forventede de fleste private økonomer pr. 5. juni en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint – ikke den mulige stigning på 0,50 procentpoint, som også har været nævnt i markedsdebatten .

For Bank of Japan var der på det foreliggende grundlag ingen bekræftet meddelelse om en renteforhøjelse i juni. En fortsat høj fødevare- og energiinflation kan lægge pres på centralbanken, men dens videre rentebane er fortsat usikker.

Der er også grund til forsigtighed med tallet for benzinprisinflationen på 51,6 procent. Det blev rapporteret af Metrobank Wealth Insights, mens PSA’s bredere transportdata viste, at presset på transportpriserne faktisk aftog i maj .

Det vigtigste at holde øje med

Så længe olie- og skibstrafikken gennem Hormuzstrædet ikke er normaliseret, vil chokket kunne mærkes langt fra Mellemøsten. Japan mærker det især gennem importerede fødevarer og forarbejdede produkter. Filippinerne mærker det mere direkte gennem brændstof, transport og el.

De seneste inflationstal er ganske vist faldet en smule i Filippinerne, og tempoet i Japans samlede prisstigninger var tidligere aftagende. Men uden en stabilisering af energimarkederne risikerer begge lande, at et midlertidigt oliechok bider sig fast i husholdningernes forventninger, virksomhedernes priser og centralbankernes pengepolitik.

Olieprisen reagerede hurtigt. Brent-olie nåede 97,79 dollar tønden den 1. juni og har flere gange ligget over 100 dollar siden marts. EIA registrerede desuden en top på 138 dollar den 7. april .

Det rammer ikke kun energiselskaber og finansmarkeder. Dyrere olie gør skibsfart, gødning, kølekæder og landtransport dyrere. På den måde bevæger chokket sig fra oliefutures i Mellemøsten til virksomhedernes omkostninger – og til sidst til forbrugerpriserne.

Japan: 13 gange så mange prisstigninger på én måned

I Japan står forbrugerne over for en ny bølge af prisstigninger. Analyseinstituttet Teikoku Databank oplyser, at 1.078 føde- og drikkevarer ventes at blive dyrere i juni 2026. Det er en voldsom stigning fra blot 84 produkter i maj . Instituttet har direkte kædet udviklingen sammen med krisen i Mellemøsten .

Krydderier og andre smagsgivere tegner sig for 450 af prisstigningerne, mens 304 forarbejdede fødevarer også bliver ramt .

Japan har samtidig en strukturel sårbarhed: Landet importerer omkring 62 procent af sin mad målt på kalorieindhold, hvilket svarer til en selvforsyningsgrad på cirka 38 procent . Når international skibsfart og energi bliver dyrere, er der derfor en begrænset indenlandsk buffer til at absorbere regningen.

Fødevareinflationen var 3,5 procent på årsbasis i april . Og presset kan mærkes i husholdningsbudgetterne: Engel-koefficienten – den andel af husholdningernes forbrug, der går til mad – nåede 28,6 procent i 2025. Det var det højeste niveau i 44 år .

Stigningen i juni skal dog ses i sammenhæng med flere allerede eksisterende problemer, blandt andet en svagere yen og højere lønomkostninger. Samlet set pegede tidligere data på, at tempoet i prisstigningerne var lavere end i 2025, men Hormuz-krisen har skabt en ny og akut omkostningsbølge .

Filippinerne: Inflationen falder, men brændstoffet er stadig dyrt

I Filippinerne faldt den samlede inflation fra 7,2 procent i april til 6,8 procent i maj 2026. Det var en lettelse, men inflationen lå stadig over Bangko Sentral ng Pilipinas’ mål på 2-4 procent for tredje måned i træk .

Faldet skyldtes især, at stigningerne i transport- og fødevarepriser aftog. Dieselpriserne steg med 58,5 procent i maj mod hele 122,7 procent i april, mens benzinprisernes inflation faldt en smule til 51,6 procent .

Den filippinske statistikmyndighed PSA pegede direkte på højere brændstofpriser som følge af konflikten i Mellemøsten som en vigtig årsag til, at inflationen stadig var så høj . Filippinerne er særligt udsat, fordi landet næsten udelukkende er afhængigt af importeret raffineret brændstof.

Maj-tallet kom faktisk som en positiv overraskelse. Økonomer, der blev spurgt af The Philippine Star, havde forventet en medianinflation på 7,7 procent . Alligevel regner økonomer i den private sektor med, at centralbanken hæver styringsrenten med mindst 0,25 procentpoint til 4,75 procent på mødet den 18. juni .

Centralbankchef Remolona har tidligere signaleret, at pengepolitikken kan blive strammet yderligere efter inflationsstigningen i april. BSP’s egen prognose peger på en gennemsnitlig inflation på 6,3 procent i 2026, og inflationen ventes at ligge over målet ind i 2027 .

Hvorfor centralbankerne er fanget i et dilemma

Oliechokket er et klassisk eksempel på såkaldt omkostningsdrevet inflation: Virksomhedernes udgifter stiger, og de forsøger at sende regningen videre til kunderne. Højere renter kan dæmpe efterspørgslen og forhindre, at inflationen breder sig til lønninger og andre priser.

Men rentevåbnet kan ikke få olie til at flyde gennem Hormuzstrædet igen. Det kan til gengæld gøre lån dyrere og lægge yderligere pres på husholdninger og virksomheder, som allerede mærker krisen ved kassen og på tankstationen.

I Filippinerne forventede de fleste private økonomer pr. 5. juni en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint – ikke den mulige stigning på 0,50 procentpoint, som også har været nævnt i markedsdebatten .

For Bank of Japan var der på det foreliggende grundlag ingen bekræftet meddelelse om en renteforhøjelse i juni. En fortsat høj fødevare- og energiinflation kan lægge pres på centralbanken, men dens videre rentebane er fortsat usikker.

Der er også grund til forsigtighed med tallet for benzinprisinflationen på 51,6 procent. Det blev rapporteret af Metrobank Wealth Insights, mens PSA’s bredere transportdata viste, at presset på transportpriserne faktisk aftog i maj .

Det vigtigste at holde øje med

Så længe olie- og skibstrafikken gennem Hormuzstrædet ikke er normaliseret, vil chokket kunne mærkes langt fra Mellemøsten. Japan mærker det især gennem importerede fødevarer og forarbejdede produkter. Filippinerne mærker det mere direkte gennem brændstof, transport og el.

De seneste inflationstal er ganske vist faldet en smule i Filippinerne, og tempoet i Japans samlede prisstigninger var tidligere aftagende. Men uden en stabilisering af energimarkederne risikerer begge lande, at et midlertidigt oliechok bider sig fast i husholdningernes forventninger, virksomhedernes priser og centralbankernes pengepolitik.