Hvorfor Gazas våbenhvile er tæt på at bryde sammen

Våbenhvilen i Gaza, der trådte i kraft 10. oktober 2025, risikerer i stigende grad at blive en våbenhvile af navn snarere end begyndelsen på en reel genopretning efter krigen. Hovedproblemet er ikke kun, om Hamas skal afvæbnes, eller om Israel skal trække sig tilbage. Det afgørende spørgsmål er, hvem der først skal tage et betydningsfuldt og svært reversibelt skridt – under hvilken kontrol, og mens kampene fortsætter. 3334

Knuden er rækkefølgen

Køreplanen fra det amerikansk støttede Board of Peace forbinder Hamas’ afvæbning med israelsk tilbagetrækning, en palæstinensisk teknokratisk administration og genopbygning. FN’s Sikkerhedsråds resolution 2803 godkendte den bredere omfattende plan, som omfatter rammer for afvæbning, gradvis israelsk tilbagetrækning og genopbygning af Gaza. 35

Men parterne stiller betingelser, der ikke passer sammen:

• Israels position: Premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at israelske styrker ikke vil trække sig tilbage, før Hamas er »reelt« og fuldstændigt afvæbnet. 34
• Hamas’ position: Hamas har sagt, at organisationens overdragelse af tunge våben afhænger af, at Israel standser angrebene og trækker sine styrker tilbage. 34
• Køreplanens foreslåede model: Planen beskrives som en verificeret proces i etaper, hvor Hamas’ våben tages ud af brug og overdrages til en palæstinensisk teknokratisk komité, hvorefter israelske tropper trækker sig tilbage. Det er altså ikke tænkt som en øjeblikkelig, ensidig kapitulation fra Hamas. 33

Det skaber et praktisk dødvande. Israel vurderer, at en tilbagetrækning før afvæbning kan give Hamas mulighed for at genopbygge sin militære kapacitet. Hamas fremstiller omvendt afvæbning, mens israelske styrker fortsat er indsat og angrebene fortsætter, som en uacceptabel opgivelse af indflydelse og sikkerhed. Ingen af siderne synes derfor villig til at tage det første uigenkaldelige skridt.

Fortsatte angreb udhuler våbenhvilen

Våbenhvilen er også blevet svækket af gentagne militære eskalationer. Gazas Hamas-styrede sundhedsministerium oplyste, at mere end 1.300 palæstinensere var blevet dræbt i israelske angreb i Gaza siden våbenhvilen 10. oktober, heraf over 900 alene i 2026 frem til begyndelsen af september. Israel har sagt, at angrebene var svar på Hamas-overtrædelser. 17

De modstridende forklaringer på ansvaret løser ikke det overordnede problem: Gentagne angreb med mange dræbte gør både det politiske og praktiske grundlag for afvæbning langt svagere. En proces, der kræver indsamling og kontrol af våben, overdragelse af civile funktioner og international støtte, er svær at gennemføre, mens kamphandlingerne fortsætter.

Nickolay Mladenov, Board of Peace’s særlige repræsentant for Gaza, har advaret om, at fortsatte angreb forsinker demilitariseringen og blokerer overgangen til civilt styre. Han advarede også om, at en tilbagevenden til fuld krig vil efterlade Gaza uden en brugbar vej til genopretning. 42

Hvorfor planen kræver et holdbart stop for kampene

Køreplanen handler om mere end våben. Formålet er at etablere én palæstinensisk civil myndighed, afslutte væbnede gruppers rolle i styringen af Gaza og skabe forudsætninger for genopbygning. Ifølge rammerne fremlagt for FN må kun personale med bemyndigelse fra den nationale komité bære våben, mens andre væbnede grupper skal indstille militær aktivitet. 15

Planen afhænger af, at flere led fungerer sammen:

1. Et troværdigt ophør af kamphandlinger, så mæglere og kontrollører kan arbejde.
2. Verificeret udfasning af våben frem for en ukontrolleret erklæring om afvæbning.
3. En fungerende palæstinensisk overgangsadministration, der kan overtage civile og sikkerhedsmæssige opgaver.
4. Israelsk tilbagetrækning koblet til den aftalte proces.
5. International støtte til stabilisering og genopbygning. Den FN-godkendte ramme gav mulighed for en midlertidig international stabiliseringsstyrke. 1235

Hvis kampene fortsætter, kommer alle elementerne i fare: Våben kan ikke indsamles og kontrolleres pålideligt, civile institutioner kan ikke troværdigt overtage myndigheden, og mulige internationale bidragydere står over for en mere farlig og usikker opgave.

Hvad kan forhindre et sammenbrud?

En holdbar aftale kræver, at parterne og mæglerne løser rækkefølgestriden i konkrete, operationelle termer frem for gennem modstridende politiske udmeldinger. Det indebærer et håndhæveligt stop for angreb, klart definerede indsættelseslinjer, uafhængig kontrol af gradvis udfasning af våben og konkret beskyttelse af den civile administration, som skal styre Gaza.

Den afgørende skelnen går mellem fuldstændig afvæbning som slutmål og verificerede skridt hen imod det mål. Board of Peace har præsenteret sit forslag som en proces i etaper, mens Netanyahu offentligt har fastholdt, at der ikke må ske tilbagetrækning, før afvæbningen er fuldført. 3334

Bliver de to positioner ikke forenet, vil våbenhvilen fortsat være sårbar over for ny eskalation. Og planen for civilt styre og genopbygning, der skulle følge efter, kan ende med aldrig at komme i gang.