Iran-krigen kan skubbe 23,4 millioner børn ud i fattigdom – og væk fra skolen

Sådan når en forstyrrelse i skibstrafikken frem til skoleporten

Sammenhængen er indirekte, men virkningerne kan vokse sig større led for led:

1. Brændstof bliver dyrere. Højere energipriser øger omkostningerne ved landbrug, kunstvanding, elektricitet, fragt, offentlig transport og familiers daglige transport.
2. Fødevarer og gødning stiger i pris. Dyrere produktionsmidler og transport kan gøre basale fødevarer dyrere og mindske familiers købekraft.
3. Husholdninger skærer ned. Familier under pres kan spise mindre, udskyde lægehjælp eller trække penge fra udgifter til transport, skoleuniformer, undervisningsmaterialer og skolemad.
4. Offentlige budgetter presses. Højere importpriser og svagere økonomisk aktivitet kan give mindre plads til skolelegater, lærerlønninger, skolemåltider, ernæringsprogrammer og social beskyttelse.
5. Det bliver dyrere at levere nødhjælp. Humanitære organisationer møder højere logistikomkostninger og større finansieringspres. Det kan begrænse kontantstøtte, fødevareuddelinger, behandling af fejlernæring og støtte til uddannelse.

Det er ikke det samme som en officiel skolelukning. Skolerne kan fortsat være åbne, mens børn møder sjældnere, kommer sultne eller helt stopper, fordi transporten til skolen er blevet for dyr. Stigende brændstofpriser kan også gøre det dyrere at få lærere og skoletransport til at fungere.

Hvorfor fattigdom hurtigt kan blive til en uddannelseskrise

Når en familie mister købekraft, bliver uddannelse sårbar, fordi udgifterne skal betales nu, mens gevinsten først viser sig senere. Et barn kan stadig stå som indskrevet på papiret, men familien kan måske ikke længere betale for transport, materialer, mad eller andre daglige omkostninger. Hvis indkomsten falder yderligere, kan børn blive nødt til at arbejde, passe mindre søskende eller overtage mere husarbejde.

Risiciene rammer ikke alle børn på samme måde. Økonomisk nød kan øge sandsynligheden for, at børn aldrig bliver indskrevet, kun møder uregelmæssigt eller dropper ud. Konsekvenserne kan også være kønsbestemte: Drenge kan opleve større pres for at tjene penge, mens piger kan blive trukket ind i ulønnet omsorgsarbejde eller møde øget pres for at gifte sig tidligt. Det er forhøjede risici – ikke uundgåelige udfald for alle familier.

Faren er, at et midlertidigt prischok kan føre til permanente tab. Fravær fra skolen kan skabe faglige huller, utilstrækkelig ernæring kan skade helbred og koncentration, og børnearbejde eller tidligt ægteskab kan gøre det sværere at vende tilbage til undervisningen. UNICEF beskriver den mulige udvikling som en trussel mod mange års fremskridt i kampen mod børnefattigdom.

Afrika og Asien ventes at bære den største byrde

UNICEF’s vurdering er koncentreret i områder, hvor mange husholdninger allerede ligger tæt på fattigdomsgrænsen. Her kan selv et moderat indkomsttab eller en begrænset prisstigning være nok til at sende en familie under grænsen for monetær fattigdom.

Det er særligt vigtigt i Afrika og Asien, som ifølge UNICEF vil stå for mindst 80 procent af de ekstra børn i det alvorlige scenarie. Priser på importeret brændstof, gødning og fødevarer kan både ramme familiens økonomi og de offentlige tilbud, som fattigere familier er afhængige af.

Bangladesh illustrerer, hvordan pres på nationaløkonomien kan hænge sammen med presset i hjemmene. En UNICEF-analyse vurderede, at langvarige økonomiske forstyrrelser kan sende anslået 1,2 millioner flere mennesker i Bangladesh ud i fattigdom, mens den globale prognose under det alvorlige scenarie omfatter 23,4 millioner børn.

I det nordlige Nigeria rammer chokket ind i eksisterende fødevaremangel og sårbarhed. Sundhedsarbejdere fortæller, at flere børn igen bliver ramt af fejlernæring, og forbinder de forværrede forhold med de afledte økonomiske konsekvenser af krigen i Mellemøsten. Fejlernæring gør det sværere for børn at lære og møde regelmæssigt i skolen, mens dyrere mad og brændstof yderligere svækker familiernes mulighed for at klare sig.

Hvad betyder prognosen på 23,4 millioner børn for familier?

Tallet skal læses som en advarsel om, hvor mange der er udsatte – ikke som en forudsigelse af, at alle berørte børn vil opleve det samme. Det viser, hvor mange børn der kan blive klassificeret som nye tilfælde af monetær fattigdom, hvis det alvorlige scenarie bliver virkelighed. Analysen peger samtidig på, at mange af de berørte husholdninger ligger lige over fattigdomsgrænsen og derfor er meget følsomme over for inflation og lavere indkomstvækst.

For familier kan konsekvenserne blandt andet blive:

• færre eller mindre nærende måltider;
• transport til skolen, som familien ikke længere har råd til;
• udskudt lægehjælp;
• børn, der begynder at arbejde eller får mere omsorgsarbejde;
• uregelmæssigt fremmøde eller helt afbrudt skolegang; og
• større afhængighed af gæld eller andre skadelige overlevelsesstrategier.

For børn handler risikoen ikke kun om den umiddelbare nød. Langvarig fødevareusikkerhed, tabte undervisningstimer og dårligere adgang til sundheds- og uddannelsestilbud kan svække deres fremtidige indtjening og gøre det sværere at slippe ud af fattigdom. Jo længere forstyrrelser i skibstrafikken, prisstigninger og finansieringspres fortsætter, desto større er risikoen for, at kortsigtede nødløsninger bliver til varige tilbageslag.

Den afgørende prøve er, om de basale tilbud bliver beskyttet

UNICEF har opfordret regeringer og institutioner til at beskytte sociale tilbud, udbygge den sociale beskyttelse og øge den økonomiske støtte, så børn ikke synker dybere ned i fattigdom. At sikre, at børn får mad, forbliver indskrevet og kan komme i skole, er derfor ikke et sidehensyn til den økonomiske indsats – det er en af dens vigtigste prøver.

Iran-krigens globale konsekvenser vil i sidste ende afhænge af, hvor længe forstyrrelserne varer, og hvor effektivt regeringer og humanitære organisationer beskytter udsatte husholdninger. Men UNICEF’s prognose gør indsatsen tydelig: En konflikt i Mellemøsten kan sende regningen gennem energi- og transportmarkederne, indtil børn tusindvis af kilometer væk må vælge mellem mad, skolegang og deres fremtid.