Ruslands krigsøkonomi bliver mere afhængig af gæld i 2026

Rusland står ikke nødvendigvis over for en umiddelbar manglende evne til at betale for krigen. Men finansieringen bliver både dyrere og mindre fleksibel. Staten forsøger at holde militærudgifterne usædvanligt høje, samtidig med at de letteste finansieringskilder – især opsparede reserver – bliver mindre tilgængelige.

Moskva har fortsat stærke redskaber: statskontrollerede banker, et hjemligt marked for statsobligationer og tæt politisk kontrol. Men konsekvensen er, at andre dele af økonomien og statsbudgettet i stigende grad må bære byrden.

Udgifterne løber fra indtægterne

Ruslands militærudgifter nåede 10,7 billioner rubler i første halvår af 2026 – 30 % mere end året før og svarende til 4,7 % af det forventede BNP for hele året. Fortsætter tempoet, kan de krigsrelaterede udgifter overstige 9 % af BNP i 2026. 48

Ved udgangen af juli var det føderale budgetunderskud vokset til 6,45 billioner rubler, eller 2,8 % af BNP. Statens kontrakter, herunder forsvarsordrer, steg næsten 40 % på årsbasis i årets første syv måneder til 8,44 billioner rubler. 14

Det er den centrale klemme: Store forsvarsordrer holder gang i våbenproduktion og tilknyttede industrier, men de binder også budgetmidler hurtigere, end indtægterne kommer ind. Derfor handler det ikke kun om, hvor meget Rusland vil bruge på krigen, men også om hvilke andre offentlige udgifter der skal vige.

Reserverne er ikke længere samme stødpude

Tidligere har Rusland brugt National Wealth Fund, landets statslige formuefond, til at dække huller i budgettet. Den mulighed er nu mere begrænset. Ifølge analyser omtalt i medierne svarer fondens likvide aktiver til omkring 1,6 % af BNP. 4

Når den likvide reserve bliver mindre, ændres finansieringen. I stedet for hovedsageligt at bruge opsparing må staten læne sig mere op ad indenlandsk gæld, kontanter i statskassen og finansielle institutioner under statslig indflydelse. I årets første syv måneder rejste Rusland 2,3 billioner rubler på markedet for indenlandske OFZ-statsobligationer. 14

Låntagning er fortsat mulig, men den er ikke gratis. The Moscow Times skrev, at stigende låneomkostninger har gjort almindelige obligationsauktioner sværere, og at regeringen derfor i højere grad søger hjælp fra statsbanker til at finansiere det voksende krigsunderskud. 11

Færre energiindtægter og problemer med raffinaderier

Olie og gas er afgørende for det russiske statsbudget. Derfor forstærker lavere energiindtægter problemet med de voksende udgifter. I de første syv måneder faldt olie- og gasindtægterne med 17 %, mens udgifterne voksede hurtigere end statens samlede indtægter. 2

Ukrainske angreb på olieinfrastruktur har skabt et ekstra praktisk pres. Den 28. juni erkendte Vladimir Putin problemer med brændstofforsyningen og mangelsituationer i russiske regioner. Han sagde, at en arbejdsgruppe arbejdede med forsyningerne, og at Rusland måtte begrænse virkningerne af droneangreb mod olieanlæg. 18

Angrebene afgør ikke alene, om Rusland kan betale for krigen. Men de forværrer et eksisterende finansielt problem: Skader på energiinfrastruktur kan udløse reparationsudgifter og nødforanstaltninger, mens budgetindtægterne allerede er under pres.

Civile udgifter kan blive den store buffer

De tilgængelige oplysninger peger på en prioritering af krigsindsatsen – ikke på en snarlig nedskalering af den. Forsvarsindkøb og militær produktion er strategisk beskyttede, og presset vil derfor snarere ramme mindre beskyttede budgetområder, øget indenlandsk gæld og andre former for indtægtsinddragelse.

Der er allerede tegn på den prioritering. Critical Threats Project, der henviser til Bloomberg, oplyste, at myndighederne i april 2026 indførte besparelser på udgifter uden for krigsindsatsen og bad føderale myndigheder forberede personalereduktioner. 31

Det forklarer, hvorfor et billede af økonomisk modstandsdygtighed kan være misvisende. En krigsøkonomi kan holde fabrikker i drift og fastholde beskæftigelse i udvalgte sektorer, selv om statens handlefrihed langsomt bliver mindre. Det afgørende er ikke kun, om staten kan omdirigere ressourcer til militæret i dag, men hvad det koster resten af økonomien.

Kreml fremhæver kontrol og stabilitet

Kreml har offentligt forsøgt at fremstille de økonomiske virkninger som håndterbare. Putin har sagt, at ukrainske angreb på infrastruktur skal destabilisere det russiske samfund, mens han også har anerkendt, at de gensidige angreb har medført økonomisk skade. 1920

Afsættelsen af Andrej Klepach, cheføkonom i den statslige udviklingsbank VEB, illustrerer samtidig det begrænsede rum for fremtrædende offentlig kritik. Klepach blev fjernet efter omtale af hans advarsler om de økonomiske følger af en langvarig krig. VEB bekræftede, at han ikke længere havde stillingen, men gav ingen offentlig begrundelse. 1725

Det bør man holde øje med

Ruslands begrænsning handler bedst om kvaliteten af finansieringen – ikke om en nært forestående manglende betalingsevne. Centrale indikatorer bliver:

• om budgetunderskuddet fortsætter med at vokse hurtigere end planlagt;
• tempoet i udstedelsen af indenlandsk gæld og statsbankernes rolle;
• yderligere fald i National Wealth Funds likvide aktiver;
• udviklingen i olie- og gasindtægterne; og
• om civile budgetnedskæringer og brændstofforstyrrelser bliver mere synlige.

Ruslands centraliserede finansielle system gør det muligt at finansiere store underskud længere, end en typisk markedsbaseret låntager måske ville kunne. Men retningen er klar: Krigen finansieres med færre reserver, mere gæld og et stadig strammere pres på den ikke-militære økonomi. 41114