Ruslands finansplan for 2026 er under kraftig revision, efter at de krigsrelaterede udgifter er blevet langt højere end forudset. Finansminister Anton Siluanov siger, at det føderale budgetunderskud skal holdes inden for 3 pct. af BNP – næsten dobbelt så meget som målet på 1,6 pct. i budgetloven. Tallene for årets første otte måneder viser, hvor hurtigt den oprindelige plan er blevet overhalet af udviklingen.
2
5
Underskuddet har allerede oversteget årets oprindelige mål
Fra januar til august 2026 havde Rusland et føderalt budgetunderskud på 5,8 billioner rubler, svarende til 2,5 pct. af BNP. Det er mere end det oprindelige mål for hele året på 3,8 billioner rubler, eller 1,6 pct. af BNP. De føderale udgifter steg 14,7 pct. i forhold til samme periode året før, mens indtægterne voksede 9,2 pct. Dermed voksede udgifterne hurtigere end statens indtægter.
11
34
August alene gav ganske vist et overskud på 660 mia. rubler, det største månedlige overskud i et år. Det skyldtes især udbyttebetalinger fra store statslige banker og selskaber på deres overskud fra året før. Ifølge Bloomberg indbragte disse udbytter 691 mia. rubler. Det forbedrer statens likviditet her og nu, men er en engangsindtægt og fjerner ikke det samlede underskud.
29
Data fra regeringens budgetportal pegede allerede tidligere på, at udgifterne i 2026 kunne ende over planen, mens indtægtsprognosen var uændret. Det ville øge det planlagte underskud målt i rubler med mere end 1 billion.
3
Krigsudgifter lægger beslag på budgettet
En analyse af Finansministeriets data fra det tyske institut SWP viser, at militærudgifterne nåede 10,7 billioner rubler i første halvår af 2026. Det var 30 pct. mere end i samme periode i 2025. Beløbet svarer til 4,7 pct. af det forventede BNP for hele 2026 og 10,5 pct. af BNP i årets første halvår.
33
Til sammenligning lagde Ruslands budget for 2026 op til 14,9 billioner rubler i militærudgifter, eller 6,3 pct. af BNP. Efter seks måneder var der dermed allerede brugt omtrent 72 pct. af den planlagte helårssum.
40
33
Udgifterne ligger også langt over niveauet før den fuldskalainvasion af Ukraine: Militærudgifterne i første halvår var mere end fem gange så store som i 2021.
51
Det fastslår ikke i sig selv, hvad den endelige regning for hele 2026 bliver. Men det forklarer, hvorfor regeringen begrænser civile udgifter. Når forsvars- og sikkerhedsudgifter stiger hurtigere end ventet, kan staten frigøre penge på kort sigt ved at udskyde skønsmæssige eller ikke-essentielle betalinger til civile formål. I august lød det, at myndigheder var blevet bedt om at udskyde sådanne udgifter på grund af pengemangel og et voksende underskud.
32
Sådan vil Moskva finansiere hullet
Siluanov har sagt, at der under budgetgennemførelsen er opstået yderligere finansierings- og udgiftsbehov, og at der vil blive fundet flere finansieringskilder. Blandt de rapporterede tiltag er brug af opsparede kontantbeholdninger og låntagning på det indenlandske gældsmarked.
19
Skattepolitikken er også en del af svaret. Rusland hævede skatterne i 2026 i et forsøg på at begrænse underskuddet, mens landet fortsat finansierer krigen i Ukraine. Momsen blev blandt andet hævet til 22 pct. fra årets begyndelse.
2
14
Finansministeriet forbereder desuden ændringer i skattelovgivningen, som skal tage højde for virksomheders udgifter til at beskytte anlæg og udbedre skader efter droneangreb. Det understreger, at krigens finansielle konsekvenser ikke kun ligger i de direkte militærbevillinger: Sikring og genopbygning af aktiver i Rusland er også blevet et spørgsmål for statens budget og skattesystem.
31
Civile programmer bliver den justerbare post
Presset ses i rækkefølgen af statens betalinger. At udskyde civile programmer fjerner ikke statens forpligtelser, men flytter tidspunktet, hvor de skal betales. Til gengæld giver det Kreml mulighed for at prioritere forsvar, sikkerhed og andre krigsrelaterede behov på kort sigt, mens staten forsøger at øge indtægterne og optage lån.
Den bredere belastning rækker ud over de almindelige budgetposter. I slutningen af august udstedte Vladimir Putin et dekret, der gør det muligt at overføre kritisk infrastruktur til ekstern forvaltning, hvis ejerne ikke beskytter den tilstrækkeligt – også mod droneangreb. Carnegies analyse vurderer, at ordningen også kan skabe en vej til omfordeling af aktiver.
36
Udskudte civile udgifter, højere skatter, låntagning, udgifter til infrastruktursikring og foreslåede skatteændringer for reparationer peger samlet på et budget, der skal håndtere flere samtidige krav: ikke kun udgifter ved fronten, men også sikring og genopretning af aktiver på russisk territorium.
Målet for 2027 er lavere – men afhænger af flere forhold
Putin har sagt, at det foreløbige budgetunderskud for 2027 ventes at blive omkring 2 pct. af BNP. Beregningen bygger på det, han kaldte en meget konservativ antagelse om en oliepris på cirka 50 dollar pr. tønde.
17
Det er lavere end loftet på 3 pct., som Finansministeriet nu taler om for 2026, men det er en prognose – ikke en garanti. Muligheden for at nå målet afhænger af statens indtægter, olieprisen, vilkårene for låntagning og frem for alt udviklingen i militær- og sikkerhedsudgifterne.
Putin har offentligt sagt, at det stigende underskud ikke indebærer nogen “kritisk” risiko og kan håndteres. Den vurdering kom, da underskuddet fra januar til juli var nået 2,8 pct. af BNP og dermed allerede lå over det oprindelige års mål.
1
Hovedpointen er klar: Overskuddet i august gav en midlertidig lettelse, men underskuddet for januar–august og tempoet i militærudgifterne forklarer, hvorfor Rusland har bevæget sig fra en plan på 1,6 pct. mod et loft på 3 pct. af BNP – og hvorfor de civile udgifter i stigende grad behandles som den del af budgettet, der kan justeres.
2
29
33