Irans 'usynlige ledelse': Sådan styres landet under Mojtaba Khamenei

Siden han overtog ledelsen, har Mojtaba Khamenei angiveligt holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Efterretningsvurderinger og rapporter indikerer, at han blev såret under angrebet, der dræbte hans far, og at han er ved at komme sig på en stærkt bevogtet hemmelig location.

Kilder tæt på hans kreds beskriver alvorlige kvæstelser, herunder forbrændinger og benskader, der har krævet flere operationer. Nogle rapporter siger, at han muligvis har brug for en protese og har svært ved at tale på grund af skader i ansigtet, men ikke alle detaljer er uafhængigt bekræftet.

Af frygt for, at elektronisk kommunikation eller besøg fra embedsmænd kunne afsløre hans opholdssted for udenlandske efterretningstjenester, er adgangen til ham blevet stærkt begrænset.

Resultatet er en situation, som analytikere til tider beskriver som 'usynlig ledelse' – en øverste leder, der formelt står i spidsen for staten, men sjældent viser sig og kun kommunikerer gennem indirekte kanaler.

Styring via håndskrevne beskeder

For at undgå elektronisk overvågning stoler Mojtaba Khamenei angiveligt på et lavteknologisk kommunikationssystem med håndskrevne direktiver, der leveres af betroede kurerer.

Ifølge flere rapporter, der citerer embedsmænd med kendskab til systemet, skrives beskeder i hånden, forsegles og bæres gennem en kæde af mellemmænd – nogle gange over lange afstande med bil eller motorcykel – for at nå regeringsembedsmænd eller militære kommandører. Svar sendes tilbage ad samme rute.

Denne tilgang er designet til at forhindre aflytning eller stedsbestemmelse fra avancerede overvågningssystemer, der kunne spore telefonsamtaler, krypterede beskeder eller digitale signaler.

Selvom metoden er sikker, sænker den også kommunikationen og begrænser, hvor direkte den øverste leder kan styre den daglige regeringsførelse.

Fremvæksten af en sikkerhedspolitisk indercirkel

På grund af Mojtaba Khameneis isolation og begrænsede kommunikation beskriver mange rapporter et skift i retning af kollektiv ledelse blandt højtstående militære og politiske skikkelser.

I stedet for én dominerende autoritet bliver centrale beslutninger om krigsstrategi, diplomati og intern sikkerhed i stigende grad formet af en lille gruppe magtfulde embedsmænd med tætte bånd til Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC).

Blandt de figurer, der ofte nævnes i rapporter og analyser, er:

• Ahmad Vahidi, en ledende sikkerhedsfigur, som ifølge rapporter fungerer som forbindelsesled mellem den skjulte øverste leder og andre embedsmænd.
• Mohammad-Bagher Ghalibaf, en fremtrædende politisk leder involveret i at koordinere regimets offentlige og politiske budskaber.
• Gholam-Hossein Mohseni-Ejei, leder af retsvæsenet og en anden indflydelsesrig figur i ledelsesnetværket.

Denne gruppe beskrives ofte som en tæt 'band of brothers' af sikkerhedspolitiske eliter, der hjælper med at omsætte den øverste leders direktiver til operationelle beslutninger.

Hvorfor Mojtabas autoritet fremstår svagere end hans fars

Analytikere siger, at Mojtaba Khameneis position adskiller sig markant fra den magt, hans far udøvede.

Ali Khamenei brugte mere end tre årtier på at konsolidere autoritet på tværs af Irans gejstlige institutioner, militære ledelse og politiske fraktioner. Den lange embedsperiode gav ham evnen til at mægle i stridigheder mellem rivaliserende grupper inden for regimet.

Mojtaba står derimod over for flere strukturelle begrænsninger:

• Mindre gejstlig legitimitet og en kortere politisk track record.
• Fysisk isolation på grund af kvæstelser og sikkerhedsforanstaltninger.
• Indirekte kommunikation, som sænker beslutningstagningen og reducerer den personlige autoritet.

Nogle efterretningsvurderinger siger, at han stadig spiller en 'afgørende rolle' i at forme Irans strategi i den igangværende konflikt og forhandlinger.

De samme vurderinger bemærker dog, at Irans ledelse nu fremstår mere fragmenteret, med IRGC og ledende politiske embedsmænd, der udøver større indflydelse end tidligere.

Et system stadig præget af usikkerhed

Selv måneder efter magtskiftet er der betydelig usikkerhed om, hvor meget direkte kontrol Mojtaba Khamenei faktisk udøver over Irans politik.

Det, der fremstår klart fra de tilgængelige rapporter, er, at landet opererer under en hybrid magtstruktur:

• Mojtaba Khamenei fungerer som den formelle øverste autoritet i Den Islamiske Republik.
• En lille kreds af sikkerheds- og politiske eliter håndterer mange af de praktiske beslutninger.
• Kommunikationen mellem de to afhænger af usædvanligt hemmelighedsfulde og lavteknologiske kanaler.

Resultatet er et ledelsessystem, der ser langt mere decentraliseret ud – og mere militariseret – end det, der eksisterede under Ali Khamenei.

Om denne konstellation viser sig at være midlertidig eller bliver den nye norm for Irans politiske system, er fortsat et åbent spørgsmål.