Honda vil spare 1,5 billioner yen: Sådan skal koncernen matche Kinas elbilpriser

Honda svarer ikke på konkurrencen fra kinesiske elbilproducenter med ét nyt produkt. I stedet forsøger den japanske bilkoncern at genstarte hele sin omkostningsbase: flere fælles komponenter, hårdere krav til leverandørerne, mere fleksibel sourcing og deling af den dyre grundsoftware med Nissan.

Målet er at gøre kommende hybridbiler og elbiler billigere at bygge – uden at Honda opgiver de teknologier, der bliver afgørende i næste generation af biler.

Målet: 1,5 billioner yen i besparelser inden 2030

Honda sigter mod samlede omkostningsbesparelser på 1,5 billioner yen, svarende til omkring 9,4 mia. dollar, frem mod 2030. Ifølge interne dokumenter omtalt af Reuters har selskabet sat leverandørerne et mål om cirka 30 % lavere omkostninger i tre områder:

• pressede og smedede komponenter
• elektriske og funktionelle dele
• dele til softwaredefinerede biler, også kaldet SDV'er (software-defined vehicles) 1

Det er områder, der både dækker velkendt mekanik og den elektronik- og softwarearkitektur, som i stigende grad er bilens teknologiske kerne. Honda forsøger dermed at mindske det prisgab, som kinesiske producenter har opbygget gennem billigere forsyningskæder og hård priskonkurrence. 1

Flere standarddele – og muligvis flere kinesiske komponenter

Planen handler ikke kun om at presse priserne hos de direkte leverandører. Honda har ifølge rapporteringen bedt sine førstelinjeleverandører om at gentænke deres indkøb af materialer og komponenter, blandt andet ved at bruge flere standardiserede dele fra leverandører længere nede i kæden. 8

Koncernen har også drøftet en større anvendelse af billigere kinesisk fremstillede dele, hvor det er praktisk muligt. Det er ikke det samme som en generel flytning af indkøb til Kina. Honda vil fortsat tage hensyn til sikkerhed og geopolitisk risiko, mens dele med stor betydning for bilens ydeevne – eller dele, der kræver proprietær teknologi – fortsat skal udvikles i tæt samarbejde med udvalgte leverandører. 8

Kort sagt vil Honda skelne mellem komponenter, der kan standardiseres og købes bredt ind til lav pris, og komponenter, hvor kvalitet, teknisk kontrol og forsyningssikkerhed er vigtigere end den laveste stykpris.

Et strategiskifte efter store tab på elbiler

Tidspunktet er næppe tilfældigt. Efterspørgslen efter elbiler levede ikke op til Hondas tidligere forventninger, og for regnskabsåret, der sluttede i marts 2026, rapporterede selskabet et driftsunderskud på 414,3 mia. yen. Tabene knyttet til elbiler løb op i 1,45 billioner yen, og Honda droppede samtidig sit langsigtede salgsmål for elbiler. 18

I marts meddelte Honda desuden, at udviklingen og markedsintroduktionen af tre planlagte elbilmodeller til Nordamerika blev annulleret. Koncernen pegede på lavere lønsomhed i bilforretningen, ændrede markedsvilkår og virkningen af amerikanske toldsatser. 26

Det er derfor ikke en fuld tilbagetrækning fra elektrificering, men en omfordeling. Honda lægger i den nærmeste fremtid flere udviklings- og produktionsressourcer i hybridbiler, samtidig med at koncernen vil skære omkostningerne i de komponenter og den software, som fremtidens elbiler og SDV'er skal bygge på. 2218

Nissan-samarbejdet skal løse software-regningen

Den 31. august indgik Honda og Nissan en aftale om fælles udvikling og standardisering af flere centrale elektroniske styreenheder, bilens operativsystem, dele af mellemliggende softwarelag samt software til bilens styring. Den fælles elektriske og elektroniske arkitektur er planlagt til at komme i begge selskabers næste generations biler fra regnskabsåret 2029. 30

En SDV er i praksis en bil, hvor funktioner og opgraderinger i høj grad styres af software. Det gør software, processorkraft og elektronik til en stadig større del af udviklingsbudgettet.

Her er samarbejdet med Nissan den anden halvdel af Hondas spareplan: Ved at dele fundamentet under bilens software og elektronik kan selskaberne undgå at udvikle alle basale systemer hver for sig. Honda og Nissan siger selv, at aftalen skal optimere udviklingsressourcerne og reducere omkostningerne. 30

Samarbejdet er afgrænset til de fælles tekniske byggesten. Honda og Nissan kan stadig udvikle deres egne modeller og produkter oven på den fælles platform.

Told og investeringer gør balancen sværere

Hondas omkostningsprogram kommer samtidig med, at bilbranchen skal finansiere batterier, elektronik, software og styresystemer – ofte parallelt. Ved revurderingen af elbilplanerne nævnte Honda også amerikanske toldsatser som en faktor bag den pressede lønsomhed i bilforretningen. 26

Standardisering og lavere indkøbspriser kan beskytte marginerne og frigøre penge til udvikling. Men der følger også risici med: Leverandørerne kan komme under større indtjeningspres, afhængigheden af underleverandører kan vokse, og forsyningskæden kan blive mere sårbar over for politiske eller handelsmæssige konflikter. Derfor er Hondas forbehold om sikkerhed og geopolitik afgørende for planen. 8

Hvad Hondas plan grundlæggende går ud på

Honda forsøger at indhente kinesiske konkurrenter på to fronter:

1. Bilens fysiske dele: Lavere komponentomkostninger gennem prisforhandlinger, standardisering og mere fleksibel sourcing.
2. Bilens digitale fundament: Deling af de kostbare kerneelementer i SDV-software og elektronik med Nissan frem for at udvikle dem alene.

Hybrider skal være den kommercielle bro på kort sigt efter elbilomstruktureringen. På længere sigt skal billigere komponenter og fælles SDV-udvikling forbedre økonomien i Hondas elbiler og mere softwaretunge modeller. 1830

Det store spørgsmål er, om planen kan gennemføres uden at gå på kompromis med kvalitet, leverandørernes kapacitet og forsyningssikkerheden. Omtrent 30 % lavere omkostninger i centrale komponentkategorier er et krævende mål. Derfor bør Hondas kurs ses som et forsøg på at genopbygge omkostningskonkurrenceevnen – ikke blot som et farvel til elbiler. 18