Kinas AI-strømplan: Atomkraft nu, SMR’er senere og fusion på længere sigt

Kina svarer på det forventede strømbehov fra kunstig intelligens med en portefølje frem for én enkelt teknologi: et omfattende byggeprogram for konventionelle atomkraftværker, udvikling af små modulære reaktorer (SMR’er) til mulig senere brug og investeringer i fusion som en langt mere langsigtet mulighed.

Skellet er afgørende. Wood Mackenzie forventer, at kinesiske datacentre kan bruge 774 terawattimer (TWh) elektricitet i 2030 – omtrent fire gange så meget som i dag og omkring 6 % af landets samlede elforbrug. Fusion bliver imidlertid ikke en væsentlig strømkilde på den tidshorisont. 55

Det kortsigtede svar er konventionel atomkraft

Kina har allerede 64 atomreaktorer i drift med en samlet kapacitet på 63.985 MWe. Desuden er 38 reaktorer med i alt 39.694 MWe under opførelse. 17 Den pipeline er den del af atomstrategien, der reelt kan bidrage til at dække stigende elforbrug fra datacentre og andre sektorer i de kommende år.

Store reaktorer leverer regulerbar el med lave udledninger, men de kan ikke alene løse datacentrenes hurtigt voksende behov. Det kræver også udbygning af elnettet, mere vedvarende energi, energilagring, effektiviseringer og andre former for elproduktion. Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer, at vedvarende energi dækker knap halvdelen af den ekstra globale datacenter-efterspørgsel frem mod 2030. Atomkraft får en større rolle sidst i årtiet og derefter. 57

Kina arbejder også med Hainan Changjiang Multi-Purpose SMR Technical Demonstration Project. 18 SMR’er kan på sigt give mere fleksibel placering og mere standardiseret produktion end store anlæg, men økonomien ved kommerciel drift i stor skala er fortsat uafklaret. IEA vurderer, at SMR’er først kommer ind i datacentrenes elforsyning efter 2030 – ikke som et hovedsvar på den umiddelbare AI-efterspørgsel. 57

Junhe Atomic: Udvikler små reaktorer med begrænsede offentlige oplysninger

Betegnelsen “Junhe Nuclear” synes at henvise til Junhe Atomic (JHATOM), et privatejet kinesisk atomteknologiselskab grundlagt i 2025. Selskabet oplyser, at det udvikler og vil kommercialisere SMR- og mikroreaktorsystemer. 19

Ifølge omtale i det tilgængelige materiale har det Shanghai-baserede selskab tiltrukket 300 mio. yuan i venturekapital, befinder sig i designfasen og sigter mod et demonstrationsprojekt omkring 2031. 5036 Det er dog planer på et tidligt stadie – ikke dokumentation for en finansieret, godkendt eller igangværende reaktorbygning eller en aftale om strømlevering til et datacenter.

For potentielle kunder og investorer er det centrale spørgsmål gennemførelsen. De foreliggende kilder fastslår hverken et konkret reaktordesign, byggestart, tidspunkt for nettilslutning eller en kommerciel aftale om køb af strøm. Junhe illustrerer dermed Kinas interesse for avanceret fission, men bør endnu ikke ses som en bekræftet nærtidig leverandør af AI-strøm.

NovaFusionX: Stærkt finansieret, men stadig før-kommerciel fusion

Det Shanghai-baserede NovaFusionX blev grundlagt i 2025 og udvikler kompakte, modulære fusionssystemer baseret på en såkaldt field-reversed configuration (FRC). Selskabet positionerer teknologien til distribuerede anvendelser, herunder datacentre. 3345

Kapitaltilførslen er vokset hurtigt. I april 2026 oplyste NovaFusionX, at en Angel+-runde på 700 mio. yuan havde løftet den samlede finansiering til 1,2 mia. yuan – cirka 175,6 mio. dollar – på et år. 42 I august oplyste selskabet om yderligere 1,2 mia. yuan i pre-Series A-finansiering. Det bragte den samlede finansiering til 2,4 mia. yuan og værdiansættelsen efter investeringen til over 10 mia. yuan, ifølge omtalen af transaktionen. 34

Tidsplanen er dog mere beskeden end finansieringsoverskrifterne: NovaFusionX sigter mod første plasma i sin Nova One-maskine inden udgangen af 2026. 38 Første plasma er en tidlig teknisk milepæl for et forsøgsanlæg. Det dokumenterer ikke netto-elproduktion, en kommerciel reaktor, myndighedsgodkendelse eller stabil strømlevering til datacentre.

Selskabets grundlægger har argumenteret for, at AI-drevet efterspørgsel kræver, at fusionens kommercialisering presses ned til fem til ti år frem for 30 til 50 år. 37 Det er en ambition, ikke en uafhængigt bekræftet implementeringsplan. Fusion har endnu ikke produceret kommerciel elektricitet noget sted i verden.

Kina og USA finansierer fusion på forskellige måder

Vurderingerne af Kinas fusionsstøtte varierer, fordi offentlig og halvoffentlig finansiering er vanskelig at kortlægge. En amerikansk, tværpolitisk kommission anslår, at Kina siden 2023 har investeret mindst 6,5 mia. dollar – næsten tre gange så meget som USA's energiministeriums Fusion Energy Sciences-program i den tilsvarende periode. Andre vurderinger placerer det øvre niveau nær 13 mia. dollar. 49 Tallene bør læses som skøn, ikke som reviderede regnskabstal.

USA er fortsat foran i privat fusionskapital. En opgørelse angiver cirka 8,05 mia. dollar fordelt på 42 amerikanske selskaber mod omkring 5,14 mia. dollar fordelt på otte kinesiske selskaber. 8 Modellerne er forskellige:

• Kina: Samspil mellem centralregering, provinser, universiteter, industrivirksomheder og privat kapital – oven på en stor national atomindustri. 67
• USA: Flere venturefinansierede selskaber, suppleret af føderale forskningsprogrammer og en voksende indsats med fokus på kommercialisering. 8

Den føderale støtte i USA stiger også. Energi­ministeriets Fusion Energy Sciences-program fik 790 mio. dollar i regnskabsåret 2025, mens ARPA-E i 2026 afsatte 135 mio. dollar over 18 måneder til projekter, der skal fremme kommercialisering af fusion. 53

Ingen af finansieringsmodellerne fjerner fusionens grundlæggende tekniske og kommercielle risici. Høje investeringer beviser ikke, at en bestemt teknologi bliver først til at levere pålidelig og konkurrencedygtig elproduktion.

Hvorfor Kinas atomindustri kan få en fordel

Kinas mulige forspring er ikke et bevis på, at landet har løst fusionens udfordringer. Det handler snarere om evnen til at forbinde forskning, produktion og gentagne byggeprojekter på et stort hjemmemarked.

Gentagne byggeprojekter skaber industriel læring

Med 38 reaktorer under opførelse ved siden af en eksisterende flåde på 64 har Kina et vedvarende projektflow for reaktorleverandører, komponentproducenter, entreprenører, operatører og myndigheder. 17 Gentagelsen kan understøtte standardisering, fastholdelse af kompetencer og indkøb i stor skala – forhold, der kan mindske gennemførelsesrisikoen fra projekt til projekt.

Koordineret kapital og institutioner kan fremskynde prototyper

Analytikere beskriver Kinas fusionssatsning som et samarbejde mellem central og regional finansiering, universiteter og store industrivirksomheder. 67 Den struktur kan gøre det lettere at bevæge sig fra laboratorieforsøg til prototyper og produktionskapacitet, men den garanterer hverken bedre reaktorydelse eller lavere omkostninger.

Et stort hjemmemarked kan understøtte eksport – men kun på visse vilkår

En moden national byggebase kan hjælpe kinesiske leverandører med at konkurrere internationalt, hvis de kan tilbyde standardiseret teknologi, troværdige leveringsplaner og finansiering. Eksportmulighederne vil dog fortsat være begrænset af krav til nuklear sikkerhed, ikke-spredningsregler, geopolitik, finansieringsvilkår, brændselskredsløb og økonomien i det enkelte projekt.

Bundlinjen

Prognosen på 774 TWh gør adgang til elektricitet til et strategisk spørgsmål for Kinas AI-udbygning. 55 På 2030-tidshorisonten er den afgørende atomfortælling fortsat udbygningen af konventionelle reaktorer, med SMR’er som et muligt senere supplement. Junhe Atomic er en tidlig virksomhed inden for avanceret fission med et rapporteret demonstrationsmål omkring 2031, mens NovaFusionX har rejst betydelig kapital og sigter mod første plasma i 2026 – men ingen af dem har påvist en finansierbar vej til at levere strøm til datacentre. 193638

Fusion er strategisk vigtig i teknologikonkurrencen mellem USA og Kina, men det er fortsat et væddemål med lang tidshorisont. Kinas stærkeste potentielle fordel ligger i at omsætte allerede kendte atomteknologier til gentagelige industriprojekter, samtidig med at landet forfølger avanceret fission og fusion parallelt gennem offentlig og privat finansiering.