Kina satser på tre former for kerneenergi for at møde et muligt spring i datacentrenes elforbrug: eksisterende og nye konventionelle reaktorer, små modulære fissionsreaktorer og på længere sigt fusion. Den afgørende forskel er, hvornår de kan levere strøm. Reaktorer i drift bidrager allerede til elnettet; de to nyere teknologier har foreløbig demonstrations- og forskningsmål.
4
7
19
Hvor stort kan behovet blive?
Analysefirmaet Wood Mackenzie anslår, at alle kinesiske datacentres elforbrug kan blive omtrent firedoblet til 774 terawatt-timer (TWh) i 2030. Det svarer til cirka 6 % af landets samlede elforbrug. AI er en vigtig del af baggrunden for den øgede opmærksomhed om strømforsyning, men prognosen gælder datacentre generelt – ikke kun AI – og er ikke et sikkert udfald.
1
4 Mere elproduktion med lave CO₂-udledninger passer også ind i Kinas erklærede mål om CO₂-neutralitet i 2060.
1
Reaktorer under opførelse er det nærmeste bidrag
Ifølge de rapporterede tal har Kina 64 reaktorer i drift og 38 under opførelse. De sidstnævnte repræsenterer næsten 40 gigawatt ekstra kapacitet.
4 Det gør den konventionelle udbygning mere relevant for elbehovet frem mod 2030 end planlagte fusionsanlæg. Det betyder dog ikke, at kapaciteten er øremærket datacentre, som får strøm fra det bredere elsystem.
4
14
Junhe Nuclear: lille fissionsreaktor med mål om 2031
Shanghai-virksomheden Junhe Nuclear har angiveligt tiltrukket 300 mio. yuan i venturekapital. Virksomheden er ved at designe sit første demonstrationsprojekt med en lille modulær reaktor – ofte kaldet en SMR – og sigter mod drift omkring 2031. Den har også drøftet at genbruge arealer og arbejdskraft fra tidligere kulkraftværker.
7
17
En SMR som Junhes bygger på fission, hvor atomkerner spaltes. Den skal ikke forveksles med NovaFusionX’ foreslåede små fusionsanlæg, der bygger på sammensmeltning af atomkerner. Årstallet 2031 er et udviklingsmål, ikke dokumentation for, at Junhes anlæg er færdigt eller leverer strøm.
7
17
NovaFusionX: store investeringer, men ingen kraftværksstrøm endnu
Fusionsvirksomheden NovaFusionX har angiveligt rejst i alt 2,4 mia. yuan: først 500 mio. yuan, dernæst 700 mio. yuan og siden 1,2 mia. yuan i finansieringsrunder før en egentlig serie A-runde.
18 Virksomheden udvikler en metode kaldet field-reversed configuration og sigter mod at skabe sit første plasma inden udgangen af 2026 og opnå en forsøgsvis nettoenergigevinst i 2029.
18
19 Grundlæggeren har udtrykt en ambition om at forkorte vejen til kommercialisering til fem til ti år.
19
Ingen af de to forsøgsresultater er det samme som et kraftværk, der stabilt leverer brugbar elektricitet. NovaFusionX’ planer om et demonstrationsanlæg ligger i 2030’erne. Fusion bør derfor ikke regnes som et sikkert bidrag til at dække det forventede elforbrug i 2030.
12
19
Kina og USA satser forskelligt
Kina kan kombinere reaktorbyggeri med indenlandsk produktion og koordinerede offentlige investeringer. I ét omtalt kinesisk atomkraftprojekt leverede hjemlige producenter mere end 90 % af udstyret.
50 For fusion anslår den amerikanske tænketank CSIS, at Kina mobiliserede mindst 6,5 mia. dollar i offentlige midler fra 2023 til 2025. Det er et skøn over finansiering – ikke et tegn på, at kommerciel fusionsstrøm er nært forestående.
33
USA har samtidig en betydelig privat fusionssektor med investeringer knyttet til teknologivirksomheder, suppleret af føderal forskning og støtte afhængig af opnåede milepæle.
27
32 Den amerikanske regerings plan sigter mod de første fusionsanlæg i midten af 2030’erne, men peger også på mangler inden for materialer, infrastruktur, forsyningskæder og arbejdskraft.
28 Størrelsen af de offentlige bevillinger afgør derfor ikke i sig selv, hvilket land der først får fusion ud på elnettet.
Kort sagt: Kinas konventionelle reaktorer kan bidrage nu og efterhånden som byggerierne afsluttes. Junhe arbejder mod en demonstration omkring 2031, mens NovaFusionX stadig skal nå sine forsøgsbaserede milepæle. AI er med til at forklare investeringerne, men kan ikke fremskynde teknologierne til samme startdato.
4
7
19