Forsvaret kan holde amerikanske batteristartups i live – men kan ikke erstatte elbilmarkedet

Amerikanske batteristartups har fundet en alternativ vej til overlevelse, efter at bilmarkedet er blevet mindre forudsigeligt: forsvarsindustrien.

Militære systemer har brug for batterier, der er pålidelige under krævende forhold, samtidig med at USA ønsker større kontrol over forsyningen af lithium, nikkel og andre kritiske materialer. Det skaber muligheder for virksomheder inden for avancerede anoder, lithiumforarbejdning, genanvendelse og andre teknologier, som ellers kan få svært ved at nå kommerciel skala.

Men forsvarsindustrien er en bro – ikke en erstatning for elbilmarkedet. USA's Defense Logistics Agency (DLA), den amerikanske forsyningsmyndighed for blandt andet militært materiel, køber batterier for omkring 200 millioner dollar om året. 31 Det er et betydeligt marked for specialiserede produkter, men langt mindre end bilindustriens potentiale.

Derfor er forsvaret interessant for batterivirksomheder

Batterier bruges ikke kun i elbiler. De indgår også i droner, radioer, fly og andre militære systemer, hvor driftssikkerhed, sikkerhed og adgang til reservedele kan være vigtigere end den laveste pris.

USA's energiministeriums nationale batteristrategi prioriterer netop sikker adgang til råmaterialer og en hjemlig forarbejdningsindustri til både kommercielle og militære formål. 18

Det giver startups en åbning. En militær kunde kan være villig til at betale for ydeevne, pålidelighed og forsyningssikkerhed, selv om teknologien endnu ikke er billig nok til masseproduktion i biler. Forsvarskontrakter, afprøvning og offentligt støttede projekter kan hjælpe virksomheder med at dokumentere teknologien, holde pilotproduktionen i gang og opbygge en industriel base, mens bilproducenter udskyder eller reducerer deres kortsigtede ordrer.

Muligheden handler desuden om mere end færdige batterier. De strategisk vigtigste projekter kan ligge tidligere i værdikæden – i udvinding og raffinering af lithium, avancerede elektrodematerialer og genanvendelse.

Hvad går DOE's bevilling på 500 millioner dollar til?

Det amerikanske energiministerium har tildelt 500 millioner dollar til syv projekter, der skal udvide den hjemlige kapacitet inden for forarbejdning af kritiske mineraler, batterimaterialer, produktion og genanvendelse. 712

Flere af bevillingerne viser, hvor myndighederne ser flaskehalsene:

• Coreshell: 50 millioner dollar til at udvide produktionen af virksomhedens metallurgiske siliciumbaserede anodemateriale. 7
• Lilac Solutions: 100 millioner dollar til et planlagt anlæg til direkte lithiumudvinding og raffinering ved Great Salt Lake i Utah. Ifølge omtalen af bevillingen ventes anlægget at åbne i 2028 og sigte mod en årlig produktion på 5.000 ton litiumkarbonat. 4
• Nth Cycle: 100 millioner dollar til forarbejdning af såkaldt black mass – den blanding af værdifulde materialer, der er tilbage efter neddeling af brugte lithiumionbatterier – med henblik på at genvinde blandt andet lithium- og nikkelforbindelser. 12

Bevillingerne er altså ikke blot indkøb af færdige militærbatterier. De støtter de dele af forsyningskæden, som både forsvarsprogrammer og civil batteriproduktion er afhængige af.

Den nationale sikkerhedslogik

Administrationens begrundelse er ifølge de tilgængelige oplysninger at mindske afhængigheden af udenlandske leverandører, styrke den nationale sikkerhed og øge USA's egen produktion af kritiske mineraler og batterimaterialer. 74

Sårbarheden er enkel at forstå: Et land kan godt samle batteripakker inden for egne grænser og samtidig være afhængigt af udenlandske leverandører for raffineret lithium, specialmaterialer, genanvendte råstoffer eller andre komponenter. Derfor kobler DOE's batteriplan sikker adgang til råmaterialer og forarbejdning sammen med hjemlig produktion af elektroder, celler og batteripakker. 18

For forsvarsplanlæggere handler det ikke kun om pris. Afhængighed af udenlandsk forarbejdning kan skabe risici for stabile leverancer, hurtig opskalering i en krisesituation og adgang til specialiseret teknologi. Støtte til amerikanske batterivirksomheder kan derfor begrundes som et spørgsmål om industriel beredskab – ikke kun som energi- eller klimapolitik.

Hvorfor forsvaret ikke kan erstatte elbilmarkedet

Forsvarsmarkedet er strategisk vigtigt, men relativt lille. DLA oplyser, at myndigheden køber batterier for omkring 200 millioner dollar om året. 31 Efterspørgslen kan hjælpe specialiserede produkter og lovende teknologier med at overleve, men den er ikke stor nok til alene at skabe de produktionsmængder, leverandørnetværk og prisfald, der følger med masseproduktion af biler.

Bilindustrien er afgørende, fordi skala ændrer batteriernes økonomi. Store fabrikker kan fordele udgifter til udstyr og udvikling på flere enheder, mens kunder med høje volumener presser producenterne til at forbedre udbytte, holdbarhed og pris.

Et forsvarsprojekt kan hjælpe en startup frem til den næste tekniske milepæl. Det er derimod især bilmarkedet, der afgør, om teknologien kan udvikle sig til en bred produktionsplatform.

Et skifte mod forsvarsindustrien bør derfor ikke nødvendigvis læses som et tegn på, at batteristartups har opgivet elbiler. Det er snarere en diversificeringsstrategi: Virksomhederne bruger efterspørgsel knyttet til national sikkerhed og offentlig finansiering til at bevare deres kompetencer, indtil den civile efterspørgsel bliver stærkere eller mere forudsigelig.

Et paradoks i USA's batteripolitik

Bevillingsrunden synliggør samtidig en spænding i den amerikanske batteripolitik. Ifølge den medfølgende rapportering fjernede lovpakken One Big Beautiful Bill incitamenter til batterier og elbiler, mens administrationen fortsat finansierer projekter inden for hjemlig mineral- og batteriproduktion med henvisning til national sikkerhed. 134

De to positioner er ikke helt identiske. En regering kan være imod forbrugsstøtte til elbiler og samtidig støtte produktion af materialer, som den betragter som strategisk vigtige.

Industribasen hænger dog sammen. Miner, raffinaderier, genanvendelsesvirksomheder, leverandører af anoder og katoder, celleproducenter, ingeniører og producenter af specialudstyr kan levere til både civile og militære kunder.

Hvis elbiløkosystemet svækkes, kan det derfor også blive vanskeligere at opbygge et robust forsvarsøkosystem for batterier. DOE's bevillinger kan afbøde noget af presset, men de kan ikke fjerne behovet for vedvarende private investeringer og en stabil kommerciel efterspørgsel.

Det bør man holde øje med nu

Bevillingerne bør ses som et politisk sikkerhedsnet snarere end som en fuld kovending i administrationens overordnede elbilpolitik. Effekten afhænger af, om modtagerne kan gennemføre projekterne til tiden, nå en kommerciel kvalitet og produktion, tiltrække privat kapital og finde kunder uden for de offentlige programmer.

Hovedpointen er klar: Forsvarsindustrien kan give amerikanske batteristartups en værdifuld livline, fordi national sikkerhed kan retfærdiggøre investeringer i hjemlig kapacitet, før teknologien er fuldt konkurrencedygtig på pris. Men den langsigtede prøve er stadig civil skala.

Hvis efterspørgsel og investeringer fra bilindustrien svækkes for længe, kan forsvarsfinansiering måske bevare strategisk vigtige nicher – uden at skabe den store, billige batteriindustri, som USA i sidste ende har brug for.