En række meldte droneangreb på handelsskibe nær Rumænien og Bulgarien har fået landene til at efterlyse stærkere luftforsvar og tættere samarbejde om sikkerheden i Sortehavet. Bulgarien har bedt NATO om blandt andet fly og kapacitet til at bekæmpe droner. Rumænien har oplyst, at landets F-16-fly skød to droner ned nær Sulina den 17. oktober, og har foreslået en fælles regional kommandostruktur. Antallet af ramte skibe og savnede søfolk varierer dog mellem rapporterne, og flere af de nævnte tiltag er stadig forslag eller forventninger.
3
5
23
39
Angrebene kort fortalt
- 5.–6. oktober: En rapport om maritim sikkerhed beskrev angreb på tre handelsskibe med luft- og overfladedroner i Rumæniens og Bulgariens eksklusive økonomiske zoner. To skibe sank.
34
- 13. oktober: Bulgarien oplyste, at fragtskibet HS Dignity sank omkring 17 sømil øst for Krapets. Skibet Chelsea 3 blev ramt nær Byala, og dets 15 besætningsmedlemmer blev reddet, ifølge rapporteringen fra hændelsen.
14
- 14. oktober: Tankskibet Yara J brød i brand omkring 9–10 sømil fra Sulina under mistanke om droneaktivitet. Rumænske myndigheder undersøgte, om der var tale om et droneangreb.
1
11
- 15. oktober: Kemikalietankskibet Wine Trader brød i brand omkring 13 sømil sydøst for Sulina efter et rapporteret droneangreb. Fem besætningsmedlemmer blev reddet, mens syv blev meldt savnet.
2
15
- 17. oktober: Rumænien oplyste, at landets F-16-fly skød to droner ned over territorialfarvandet nær Sulina. En hændelsesrapport identificerede dem som jetdrevne droner i Geran-familien.
53
55
Det samlede tabstal er ikke entydigt i rapporteringen. Én kilde beskrev mindst syv angrebne skibe, to dræbte og mindst 25 savnede; en anden meldte om 28 savnede. En tredje opgørelse talte mindst otte angrebne skibe i løbet af den foregående måned. Tallene dækker forskellige perioder og kan derfor ikke uden videre lægges sammen til én fast opgørelse.
3
5
8
13
Bulgarien beder NATO om mere støtte
Den 16. oktober bad Bulgarien NATO om at styrke sine kapaciteter i regionen. Anmodningen omfattede fly, luftværnsmissilsystemer, systemer mod droner og maritime patruljefly. På det tidspunkt afventede Bulgarien svar på, hvilken støtte de allierede kunne stille til rådighed.
39
To dage senere sagde forsvarsminister Dimitar Stoyanov, at allierede fly forventedes at ankomme til Bulgarien. Det var en forventning – ikke en bekræftelse på, at flyene allerede var blevet sendt af sted eller var i tjeneste.
40
Bulgarien har desuden beskrevet to separate initiativer mod droner:
- Landet har afsat 80 millioner euro gennem EU’s SAFE-mekanisme til at anskaffe 20 systemer – 10 mobile og 10 stationære – som led i NATO-initiativet Drone Edge.
17
- Bulgarien planlagde også at tilslutte sig et særskilt NATO-projekt rettet mod lufttrusler i lav højde inden den 30. oktober. Det planlagte projekt er ikke det samme som landets Drone Edge-forpligtelse.
20
Efter at HS Dignity sank, indkaldte Bulgarien også Ruslands ambassadør. Den diplomatiske reaktion er ikke i sig selv en fastslåelse af, hvem der stod bag angrebene.
14
Rumænien: nedskudte droner og forslag om fælles kommando
Rumæniens melding den 17. oktober om, at F-16-fly skød to droner ned over landets territorialfarvand nær Sulina, var en direkte militær reaktion på droner, der var trængt ind i rumænsk luftrum.
23
55 En separat rapport omtaler en tidligere rumænsk nedskydning nær gasprojektet Neptun Deep i august. Det var en anden hændelse og indgår ikke i tidslinjen over angrebene på handelsskibene i oktober.
61
Rumænien ønskede også en bredere drøftelse i NATO. På rumænsk initiativ var et møde i Det Nordatlantiske Råd om sikkerheden i Sortehavet planlagt til den 20. oktober. Et planlagt møde er ikke det samme som en allerede truffet beslutning.
23
Rumænien foreslog separat en fælles NATO-kommando for Sortehavet med deltagelse af de allierede kyststater i regionen. Landet tilbød at være vært fra 2028. Ifølge rapporteringen var dette fortsat et forslag – ikke en godkendt NATO-struktur.
41
42
NATO, ansvar og de ubesvarede spørgsmål
Bulgarien, Rumænien og Türkiye har bragt angrebene op i NATO og efterlyst større opmærksomhed og fælles støtte til sikkerheden i Sortehavet. NATO’s generalsekretær Mark Rutte sagde, at alliancen fortsat ville samarbejde med sine allierede i regionen og tilpasse sin afskrækkelses- og forsvarsposition efter behov.
33
38
Kilderne er ikke enige om, hvorvidt Rusland stod bag alle angrebene. En militær NATO-kilde sagde til MarineLink, at dronerne bag tankskibsbrandene var russiske, mens Rumæniens præsident Nicușor Dan på det tidspunkt ikke ville sige, om Rusland var ansvarligt. Rumænien oplyste også, at landet undersøgte et muligt angreb på Yara J.
11
12 Rapporterne udgør ikke én endelig, offentlig konklusion om samtlige angreb på skibe.
NATO-mødet den 20. oktober er heller ikke i sig selv tegn på, at artikel 4 eller artikel 5 er blevet aktiveret. En rapport skrev, at Rumænien ikke havde bedt om konsultationer efter artikel 4, og at artikel 5 ikke var til drøftelse på det tidspunkt. Det tilgængelige materiale afgør ikke, hvordan bestemmelserne om kollektivt forsvar eventuelt ville gælde for konkrete hændelser – herunder hændelser i en eksklusiv økonomisk zone.
44
Endelig opgør rapporteringen her hverken ændringer i forsikringsomkostninger for skibsfarten eller omfanget af eventuelle forstyrrelser i leverancer til bulgarske havne. Uden bedre dokumenterede tal bør sådanne virkninger ikke fremstilles som bekræftede.