Ukraines dronekampagne tvinger Rusland til at importere benzin fra Indien

Leverandøren var Nayara Energy, som driver Vadinar-raffinaderiet i den indiske delstat Gujarat. Ruslands statslige olieselskab Rosneft ejer 49 procent af virksomheden.

Handlen blev dog ikke beskrevet som et enkelt, direkte salg fra den indiske regering eller en indisk virksomhed til Rusland. Ifølge rapporteringen indgik handelsfirmaer, russiskforbundne tankskibe og omladninger fra skib til skib ud for Egypten i ruten. Det holdt den kommercielle kæde adskilt fra et formelt, direkte salg mellem Indien og Rusland.

Det forklarer, hvordan Indien kan afvise, at der er tale om et direkte salg, samtidig med at benzin fra et delvist Rosneft-ejet raffinaderi ender i Rusland. Det viser også, hvordan energihandel under sanktioner i stigende grad bygger på mellemled, skibsoverførsler og kompliceret logistik frem for gennemsigtige leverancer fra A til B.

Hvorfor raffinaderiangrebene rammer så hårdt

Når et raffinaderi sættes ud af drift, forsvinder ikke kun produktionen fra én bygning. Bestemte forarbejdningsenheder kan blive lukket, mens lagerføring, transportplaner og driften på andre raffinaderier også bliver forstyrret.

Gentagne angreb forstærker problemet, fordi den ledige kapacitet til at opveje et nyt produktionsstop bliver mindre for hver gang. Reuters har rapporteret, at ukrainske angreb har bidraget til fuldstændige eller delvise lukninger af russiske raffinaderier og til lavere produktion af benzin, diesel og flybrændstof.

Raffinaderiet Orsknefteorgsintez illustrerer, hvorfor et angreb kan få langvarige følger. Efter et ukrainsk droneangreb og en efterfølgende brand den 11. august stoppede anlægget helt med at forarbejde olie. Orenburgs guvernør sagde, at beskadiget nøgleinfrastruktur ikke kunne repareres med det samme, og at importeret udstyr samt sanktioner kunne forlænge reparationerne til op mod seks måneder.

Dermed kan afbrydelsen vare langt længere end selve branden eller den fysiske skade. Selv hvis angrebene stopper, kan genopbygningen afhænge af specialkomponenter, teknisk ekspertise og en sikker genstart af komplekse produktionsenheder.

Brændstofmangel ved russiske tankstationer

Konsekvenserne kan mærkes ved tankstationerne og i den regionale politik. Der er blevet rapporteret om køer, højere benzinpriser, tomme standere og rationering eller skærpede salgsbegrænsninger. Den 17. august havde myndighederne i mindst 10 regioner igen strammet kontrollen med salget af motorbrændstof. Samtidig var benzinen ifølge Reuters enkelte steder udsolgt i Moskva-regionen, mens diesel fortsat var tilgængelig på de fleste stationer.

Moskva forsøger at holde det brændstof, der er til rådighed, inden for landets grænser. Tiltagene har blandt andet omfattet begrænsninger på eksport af olieprodukter, import med tog fra Belarus og Kasakhstan samt en midlertidig tilladelse til, at visse raffinaderier kan fremstille brændstof efter mindre strenge miljøspecifikationer. Rusland har desuden forlænget sit forbud mod benzineksport til udgangen af 2026, ifølge S&P Global.

Import kan afhjælpe mangel i bestemte regioner, men kan ikke permanent erstatte tabt raffineringskapacitet. Den usædvanlige last fra Indien fungerer derfor som et signal fra markedet: Rusland har stadig råolie, men landets eget system har svært ved at forarbejde nok af den til brugbart transportbrændstof.

En global klemme på raffinaderierne

Det bredere problem er ikke bare mangel på råolie. Det er mangel på raffinering og raffinerede produkter som benzin, diesel og flybrændstof. Raffinaderierne er det led, der omdanner råolien til de produkter, som bilister, transportvirksomheder og landbruget faktisk bruger.

Skaderne på russiske raffinaderier er kommet samtidig med forstyrrelser, der forbindes med krigen i Iran. Begrænset tankskibstrafik gennem Hormuzstrædet har vanskeliggjort adgangen til råolie fra Mellemøsten, mens angreb og driftsstop også har ramt raffinaderikapacitet i regionen. Reuters har rapporteret, at raffinaderiangreb med forbindelse til krigene i Iran og Ukraine i de seneste måneder har sat næsten 9 procent af verdens olieraffineringskapacitet ud af drift.

Lagrene var allerede lave, og den sæsonmæssigt høje efterspørgsel fra landbruget har lagt yderligere pres på dieselmarkedet. Den 17. august nåede den amerikanske diesel-crack et rekordniveau på 102,20 dollar pr. tønde.

Hvad betyder diesel-cracken?

Diesel-cracken er forskellen mellem markedsprisen på diesel og prisen på den råolie, der bruges til at fremstille den. Tallet måler raffinaderiernes indtjening og knapheden på produktet – det betyder ikke, at amerikanske bilister pludselig betaler 102,20 dollar mere for en gallon diesel.

En meget høj crack betyder, at diesel sælges med en usædvanligt stor merpris i forhold til råolie. I praksis konkurrerer købere om begrænsede mængder raffineret diesel, selv om der stadig findes råolie. Derfor kan der opstå en krise for raffinerede brændstoffer, uden at råolieprisen bevæger sig på præcis samme måde.

Hvad viser Indien-leverancen – og hvad viser den ikke?

Lasten understøtter en klar konklusion: Forstyrrelserne i Ruslands raffinaderier har reduceret udbuddet af olieprodukter på hjemmemarkedet så meget, at import fra Indien er blevet kommercielt attraktiv. Samtidig er leverancer fra Belarus og eksportkontrol blevet centrale dele af Moskvas svar.

Kilderne dokumenterer derimod ikke alle de bredere påstande, der nogle gange knyttes til krisen. Den tilgængelige rapportering understøtter oplysninger om regionale mangler, rationering, eksportforbud, import og store raffinaderinedlukninger. Den beviser ikke i sig selv, at brændstofmanglen har medført et målbart fald i Vladimir Putins popularitet. Heller ikke bør Indien-lasten alene ses som bevis på et formelt kursskifte i indisk politik uden tydeligere oplysninger om de konkrete kontrakter og handelsfirmaer.

Den mest holdbare konklusion er smallere, men stadig betydningsfuld: Ukraines angreb har ændret både retningen og strukturen i Ruslands brændstofhandel. Et land, der normalt er blandt verdens store eksportører af raffinerede olieprodukter, henter nu benzin fra et fjernt, delvist Rosneft-ejet raffinaderi gennem en uigennemsigtig maritim kæde.

Samtidig strammer skader i Rusland og Mellemøsten det globale marked for de produkter, som raffinaderierne – ikke oliebrøndene – skal fremstille.