IEA's oliereserver tømmes langsommere, mens brændstofkrisen vokser

Det Internationale Energiagentur (IEA) er gået fra en historisk stor, samlet oliefrigivelse til en langsommere og mere selektiv nedtapning af nødreserverne. I juli havde medlemslandene frigivet 300 millioner af de 400 millioner tønder, som blev gjort tilgængelige den 11. marts. Samtidig faldt juli-udtrækket til 26 millioner tønder, og mere end 100 millioner tønder af den lovede mængde var fortsat ikke taget i brug. 6

Reserverne fungerer som en stødpude, men de kan ikke erstatte den fysiske infrastruktur, der skal omdanne råolie til brændstof, som faktisk kan leveres til forbrugerne. Det er en vigtig del af forklaringen på, at de globale lagre fortsatte med at falde, mens dieselmarkedet forblev ekstremt presset.

Fra rekordbeslutning til langsommere udtræk

Den 11. marts blev alle 32 IEA-medlemslande enige om at stille 400 millioner tønder olie til rådighed – den største koordinerede frigivelse af nødlagre i agenturets historie. 27 Beslutningen skulle dæmpe et marked, der var ramt af alvorlige forsyningsforstyrrelser og kraftigt reducerede oliestrømme gennem centrale sejlruter.

Tempoet er siden faldet markant. Statens udtræk af lagre svarede i juli til gennemsnitligt 750.000 tønder om dagen mod 1,5 millioner tønder om dagen i juni og 2,5 millioner i maj. Lavere udtræk fra USA og medlemslande i Asien og Stillehavsområdet bidrog til opbremsningen, og der var endnu ikke fastsat en ny tidsplan for de resterende mængder. 6

IEA-landene har stadig betydelige reserver. De råder samlet over mere end 1 milliard tønder statsligt kontrollerede nødlagre. 119 Men at olien findes på lager, betyder ikke nødvendigvis, at den hurtigt kan nå frem til de markeder, hvor behovet er størst.

Hvorfor lagrene faldt trods oliefrigivelsen

Nedtapningen af nødlagre har været mindre end det forsyningschok, den skulle opveje. De samlede tab af olieforsyning fra Mellemøsten oversteg 1,3 milliarder tønder, mens den gennemsnitlige trafik gennem Hormuzstrædet faldt til 2,7 millioner tønder om dagen i marts, april og maj. Før konflikten lå niveauet omkring 20 millioner tønder om dagen. 18

IEA oplyste, at de observerede globale olielagre faldt med 69 millioner tønder – svarende til 2,2 millioner tønder om dagen – i juli. Faldet kom næsten udelukkende fra olie til søs. Det peger på, at problemet ikke blot handler om, hvor meget olie der eksisterer, men om hvorvidt den kan transporteres sikkert gennem det globale logistiksystem.

Ved udgangen af juli var de observerede lagre faldet til under 7,9 milliarder tønder, og IEA forventede et globalt olieunderskud på 1,8 millioner tønder om dagen i tredje kvartal. 26

Nødlagre kan altså forbedre forsyningsregnskabet på papiret, samtidig med at den fysiske adgang til olie og brændstof bliver dårligere. Olie, der ligger på land eller er strandet på tankskibe, kan ikke uden videre erstatte blokerede ruter, beskadiget infrastruktur, tilbageholdte laster eller længere omveje omkring maritime flaskehalse.

Råolie er ikke det samme som diesel

Den vigtigste begrænsning er forskellen mellem råolie og færdige olieprodukter. IEA-medlemslande skal holde lagre svarende til mindst 90 dages nettoimport, og kravet omfatter både råolie og raffinerede produkter. 20 Den samlede nødfrigivelse består dog hovedsageligt af råolie, mens de europæiske bidrag i højere grad består af raffinerede produkter. 17

Råolie er først nyttig for forbrugerne, når den er transporteret til et fungerende raffinaderi, forarbejdet til eksempelvis diesel, jetbrændstof eller benzin og derefter sendt videre gennem havne og distributionsnet. Hvert led kan blive en flaskehals. IEA har samtidig påpeget, at raffinaderiernes aktivitet og forsyningen af olieprodukter ikke er kommet sig i samme grad som leverancerne af råolie. 19

Det forklarer, hvorfor råoliemarkedet og brændstofmarkedet udvikler sig så forskelligt. Den amerikanske diesel-crack – forskellen mellem dieselprisen og prisen på den råolie, der bruges til at fremstille dieselen – nåede rekordhøje 102,20 dollar pr. tønde den 17. august. 48 IEA oplyste desuden, at raffinaderiernes samlede råolieforarbejdning globalt i juli lå på 80,9 millioner tønder om dagen, cirka 5 millioner tønder under niveauet året før. 48

Mere end 20 procent af Mellemøstens raffinaderikapacitet skulle være sat ud af drift, mens brændstofeksporten fortsat var begrænset af forstyrrelserne omkring Hormuzstrædet. 47 I den situation kan mere råolie ganske vist dæmpe en endnu kraftigere stigning i råolieprisen, men den kan ikke hurtigt genoprette tabt raffinaderikapacitet eller åbne lukkede sejlruter.

Hvad kan de resterende reserver reelt gøre?

De mere end 1 milliard tønder, som IEA-landenes regeringer fortsat kontrollerer, kan stadig fungere som en vigtig forsikring. Afhængigt af placering og transportmuligheder kan de:

• erstatte en del af den tabte råolieforsyning;
• mindske presset på raffinaderier uden for det berørte område;
• dæmpe en kraftigere stigning i råolieprisen;
• købe tid til at omlægge laster, reparere anlæg og begrænse efterspørgslen.

Effekten bliver mindre, når den akutte mangel gælder et raffineret produkt og ikke råolie. De cirka 100 millioner tønder, der stadig mangler at blive frigivet under martsbeslutningen, ville svare til omkring 56 dage af et underskud på 1,8 millioner tønder om dagen, hvis de blev frigivet jævnt. Det er dog kun en sammenligning af mængder. Den faktiske lettelse afhænger af råoliens kvalitet, lagerets placering, ledig raffinaderikapacitet og muligheden for at transportere de færdige produkter. 626

IEA's aktuelle linje er også afgørende. I august sagde generaldirektør Fatih Birol, at en ny nødfrigivelse ikke blev drøftet "for tiden", mens agenturet oplyste, at omkring 80 procent af de strategiske reserver var tilbage efter martsaktionen. 5

Det afgørende før vinteren

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke blot, om IEA frigiver flere tønder. Det er, om yderligere lagre kan målrettes det led i forsyningskæden, der er under størst pres.

Den mest effektive indsats vil være at prioritere lagre af raffinerede produkter, hvor de findes, råoliekvaliteter der passer til de raffinaderier, som stadig kører, samt leveringspunkter med fungerende havne og transportforbindelser. Hvis skibstrafikken og raffinaderidriften fortsat er hæmmet, vil en større frigivelse af råolie i højere grad stabilisere det overordnede oliebalance-regnskab end løse manglen på diesel, jetbrændstof eller benzin.

IEA-programmet har dermed fungeret som støddæmper, men ikke som erstatning for normale forsyningskæder. De resterende reserver er en værdifuld bro gennem en langvarig krise – ikke en hurtig kur mod en brændstofmangel, der skyldes forstyrret skibsfart og raffinering.