Kampen om Sortehavet forstyrrer skibsfart, kornhandel og olie

Sortehavet er ikke kun en krigszone til søs. Det er også en kamp om de havne, raffinaderier og transportruter, der skaffer eksportindtægter og holder forsyningskæder i gang. Rusland angriber ukrainske havne og skibe, mens Ukraine går efter russiske raffinaderier, olieanlæg og fartøjer. Konsekvensen er højere risiko for handelsskibe, sværere korneksport og løbende pres på Ruslands brændstofsystem.

Fem fartøjer angiveligt ramt ved ukrainske havne

Det russiske forsvarsministerium oplyste 25. august, at tre fragtskibe og en tanker var blevet ramt i Pivdennyi – også kendt som Juzjnyj – samt et yderligere fragtskib i den nærliggende havn Odesa. Ministeriet sagde også, at havneinfrastruktur i Pivdennyi og Odesa samt brændstoflagre i Tjornomorsk var ramt. Moskva hævdede, at skibene transporterede forsyninger til Ukraines militær, men Reuters kunne ikke bekræfte den påstand uafhængigt. 2

Tidligere i juli erklærede Rusland også, at det havde ramt havneinfrastruktur og et tørlastskib under losning i Tjornomorsk samt anlæg og skibe i Odesa. 4 Ukrainske myndigheder rapporterede samtidig om dræbte i russiske angreb i Odesa og skader på civil, industriel og havnerelateret infrastruktur. 5

Den afgørende virkning er ikke kun de fysiske skader. Når rederier vurderer, at et anløb er for farligt, kan last blive forsinket eller omlagt, også uden en formel blokade. I juli oplyste Ukraine, at skibsejere havde indstillet anløb til landets havne ved Sortehavet på grund af de intensiverede angreb. 6

Civile besætninger og havnearbejdere i fare

Eskalationen rammer direkte civile søfolk og ansatte i havnene. Ukraines havneadministration registrerede 57 russiske angreb på civile fartøjer i juli, heraf 22 til havs, samt 67 angreb på havneinfrastruktur. Tallene er ukrainske myndighedstal og er ikke uafhængigt revideret. 7

Reuters rapporterede, at angreb beskadigede civile skibe under udenlandsk flag. To ukrainere om bord på et fartøj blev dræbt i et angreb i juli, mens endnu en person blev dræbt i Odesa. 3 Det er vanskeligt at fastslå omfang og ansvar for hvert enkelt tilfælde uafhængigt i en aktiv krigszone, men for skibsfarten er resultatet tydeligt: Risikoen ved kommerciel sejlads er blevet væsentligt større.

Ukraines angreb på russisk olieinfrastruktur

Ukraine har kombineret sine maritime operationer med langtrækkende droneangreb mod russiske energianlæg. Ifølge Reuters indstillede Perm-raffinaderiet, Ruslands syvendestørste målt på forarbejdningsvolumen, driften efter et droneangreb 21. august, der beskadigede tekniske enheder. 32

Reuters rapporterede også om suspenderet produktion på Lukoils NORSI-raffinaderi, Ruslands fjerdestørste, og på raffinaderiet i Novosjakhtinsk efter angreb sidst i august. 34 Moskva-raffinaderiet, den største brændstofleverandør til Moskva-regionen, ventes ifølge Reuters at være ude af drift i mindst seks måneder efter omfattende droneskader. 35

Angrebene kan reducere den umiddelbare brændstofproduktion, kræve dyre reparationer og tvinge Rusland til at bruge flere ressourcer på luftforsvar. De kan også betyde, at mere råolie eksporteres i stedet for at blive raffineret hjemme. Ruslands råolieeksport fra vestlige havne steg 15 % i maj sammenlignet med april, efter at raffinaderistop havde reduceret forarbejdningen, oplyste industrikilder til Reuters. 38

Men udsagn om, at Ukraine permanent har sat en bestemt stor andel af Ruslands raffineringskapacitet ud af spil, skal tages med forbehold. Virkningen varierer fra anlæg til anlæg og over tid. I 2025 kunne Rusland bruge ledig kapacitet til at begrænse det årlige fald i olieforarbejdningen til cirka 3 %, trods angreb på mindst 17 store raffinaderier, rapporterede Reuters. 37

Brændstof og priser: Effekten er svær at isolere

Raffinaderistop kan stramme forsyningen af benzin og diesel, fordi mindre råolie bliver omdannet til færdige brændstoffer. Reuters har rapporteret om brændstofmangel i nogle russiske regioner under angrebene og en sæsonmæssigt høj efterspørgsel. 32

Det tilgængelige materiale dokumenterer dog hverken ét aktuelt, landsdækkende fald i Ruslands dieseleksport eller, at en bestemt bevægelse i den globale dieselpris alene skyldes ukrainske angreb. Den bredere effekt handler især om risiko: Forstyrrelser af raffinaderier, eksportterminaler og sejlruter kan ændre olie- og produktstrømme, hæve forsikrings- og fragtomkostninger og gøre forsyninger mere uforudsigelige.

Reuters beregnede, at lande ramt af konflikter stod for omkring 45 mio. tønder olie om dagen målt på produktionen i 2025 – mere end 43 % af den globale forsyning. Det illustrerer, hvordan konfliktrisiko kan forstærke presset på energimarkederne. 33

Kornet er den mest umiddelbare globale sårbarhed

Ukraine er særligt afhængig af Sortehavet. Omkring 90 % af landets eksport af hvede, majs og solsikkefrø transporteres normalt ad søvejen, og landbruget står for knap 60 % af Ukraines eksportindtægter. 52

Forstyrrelsen kom hurtigt: Ukraines korneksport faldt 75 % i de første to uger af august, da russiske angreb og problemer for skibsfarten begrænsede lastningen. 52 Tidligere vurderinger fra branchen pegede på, at vedvarende angreb kunne reducere de månedlige kornleverancer med op til en tredjedel. 54

Også Rusland har måttet tilpasse sig. Ifølge handlere og analytikere, som Reuters talte med, har russiske korneksportører omlagt forsendelser mod Østersøen, herunder havne i de baltiske lande, efter ukrainske droneangreb i Sortehavet og Azovhavet gjorde de sydlige ruter mere risikable. 51 Angrebene på begge landes handel har bidraget til, at hvedeterminer nåede det højeste niveau i tre år, ifølge Bloomberg. 53

En kamp om eksportindtægter og modstandskraft

I sidste ende er der tale om gensidigt pres på modpartens evne til at finansiere krigen og opretholde logistikken. Ukraine har brug for fungerende havne for at få landbrugsvarer ud på verdensmarkedet. Rusland er afhængig af stabil energiproduktion, olieeksport og søveje.

Ingen af parterne har lukket modpartens handelssystem fuldstændigt ned. Men de gentagne forstyrrelser hober sig op: Skibe aflyser anløb, laster sendes ad andre ruter, raffinaderier stopper og genoptager driften, og regningen til forsikring, luftforsvar, reparationer og forsinkelser vokser. Derfor angår sikkerheden i Sortehavet ikke blot de krigsførende lande, men også søfolk, kornkøbere og energimarkeder langt uden for regionen. 63851