Ruslands Budgetkrise: Krigsudgifter og Kollapsende Olieindtægter Skaber Historisk Underskud

• Januar 2026: Underskuddet ramte 1.718 milliarder rubler, hvilket allerede på én måned var næsten halvdelen af hele årets mål .
• Januar-Februar: Det akkumulerede underskud steg til 3.449 milliarder rubler og nåede over 90 % af årsmålet – en rekord for årets to første måneder .
• 1. kvartal 2026: Underskuddet passerede officielt årsmålet og nåede 4,6 billioner rubler på bare tre måneder .
• Januar-April: Underskuddet voksede til 5,88 billioner rubler (2,5 % af BNP), cirka dobbelt så meget som året før .
• Januar-Maj: Den samlede sum nåede 6,01 billioner rubler (2,6 % af BNP) .

To Kræfter Udvider Hullet: Krig og Kollapsende Indtægter

To kraftfulde kræfter trækker samtidig budgettet i hver sin retning og uddyber gabet.

Eksplosive Krigsudgifter: De føderale udgifter var i årets første fire måneder på 17.598 milliarder rubler, en stigning på 15,7 % i forhold til året før . Hoveddriveren er militærudgifter, sikkerhedsforanstaltninger og støtte til forsvarsindustrien. Kreml har signaleret, at disse udgifter er ikke-forhandlingsbare og vil blive beskyttet for enhver pris, selv når det finanspolitiske pres på andre områder vokser .

Sammenbrud i Olie- og Gasindtægter: På den anden side af regnskabet er Ruslands mest afgørende indtægtskilde skrumpet drastisk. Historisk set har olie- og gasindtægter udgjort omkring en tredjedel af de føderale indtægter. I starten af 2026 kollapsede disse indtægter dog med næsten 40 % . Dette fald skyldes lavere globale oliepriser, håndhævelsen af G7-landenes prisloft og reducerede eksportmængder som følge af vestlige sanktioner . De samlede føderale indtægter beløb sig i januar-april til blot 11.721 milliarder rubler, hvilket er et fald på 4,5 % sammenlignet med 2025 .

Sikkerhedsnettet der Svinder Ind: National Velfærdsfond under Pres

Den russiske regering har lappet hullet i budgettet med sin Nationale Velfærdsfond (NWF). Men dens likvide aktiver – den del, der umiddelbart kan bruges til formålet – svinder ind med alarmerende hast.

Per april 2026 udgjorde NWF's likvide beholdning 3,62 billioner rubler, et fald fra 3,89 billioner i marts og fra over 4,1 billioner i begyndelsen af året . Alene i januar og februar blev der brugt næsten 400 milliarder rubler fra den likvide del af fonden til at finansiere underskuddet .

Fonden har allerede brændt omtrent to tredjedele af sine likvide reserver fra før krigen . Analysatorer hos Gazprombank vurderer, at hele den likvide del af NWF kan være opbrugt inden for 1 til 1,3 år ved de nuværende oliepriser . Et kraftigere dyk i olieprisen til 30-35 dollars pr. tønde kunne tømme fonden helt allerede ved udgangen af 2026 .

Prognoser og en Dyster Finanspolitisk Fremtid

Med et underskud på 6,01 billioner rubler allerede ved udgangen af maj, vil helårsresultatet blive langt værre end det officielle mål på 3,786 billioner rubler. De fleste seriøse analytikere forudser et endeligt underskud for 2026, der er meget større end planlagt, og som potentielt lander på mellem 2,5 % og 4 % af BNP, afhængigt af olieprisernes udvikling, og om militærudgifterne stiger yderligere senere på året .

Ruslands langsigtede finanspolitiske troværdighed er på spil, da landet navigerer gennem et stadigt mere snævert sæt af problematiske politiske valgmuligheder.

• Yderligere træk på NWF er den mest direkte løsning, men den er uholdbar. Med den nuværende forbrugshastighed kan fonden ikke dække underskudsbanen i mere end et år mere.
• Indenlandsk gældsudstedelse er begrænset af høje renter og manglen på et internationalt marked på grund af sanktioner.
• Skattestigninger blev allerede gennemført i 2025, herunder en progressiv personlig indkomstskat og højere selskabsskatter. Yderligere forhøjelser risikerer at kvæle en i forvejen svag aktivitet i den private sektor.
• Nedskæringer på andre områder end forsvar overvejes, men der er begrænset plads. Sociale forpligtelser som pensioner og subsidier er politisk følsomme og allerede underfinansierede .
• Underskudsfinansiering gennem centralbanken ville risikere en ond spiral af inflation og en yderligere depreciering af rublen, hvilket ville gøre de reelle omkostninger ved krigen endnu højere.

Det grundlæggende problem er strukturelt. Kreml anser de høje krigsrelaterede udgifter for politisk ufravigelige, mens indtægtsgrundlaget, der understøtter dem, skrumper, og NWF’s sikkerhedsnet er tæt på at være opbrugt. Medmindre der sker en større og vedvarende genopretning af oliepriserne eller en afslutning på krigen, peger Ruslands finanspolitiske kurs mod en uordentlig justering, som kunne indebære drastiske offentlige nedskæringer, højere skatter eller en skadelig inflationscyklus.