Kina og Europa står for en stor del af efterspørgselsfaldet

Goldman Sachs peger især på Kina og Europa som drivkræfterne bag den svækkede efterspørgsel .

I Kina er både raffinaderiernes olieimport og brændstofsalget faldet markant. Detailhandelstallene for april understøtter samtidig billedet af forbrugere, der holder igen . Svækkelsen kan mærkes på tværs af vejbrændstoffer, flybrændstof og råvarer til den petrokemiske industri. Goldman fremhæver også lavere kapacitetsudnyttelse på asiatiske petrokemiske fabrikker som et tegn på pres .

I Europa ligger importen af flybrændstof omkring 60 % under gennemsnittet for 2025. Det generelle brændstofforbrug har også skuffet i forhold til Goldmans i forvejen forsigtige forventninger . Bankens analyse af detailsalget peger på, at svagere efterspørgsel i Kina og Vesteuropa alene kan udgøre en risiko på omkring 2 millioner tønder om dagen. Hvis udviklingen fortsætter, kan det reducere Brent-prognosen med cirka 10 dollar pr. tønde .

Det særlige ved situationen er, at efterspørgslen svækkes, mens markedet samtidig mangler olie. Goldman beskriver derfor udviklingen som en reel fase med efterspørgselsdestruktion: Høje priser og mangel på raffinerede produkter får slutbrugerne til at skære ned på forbruget .

Udbudschokket er stadig enormt

Under normale forhold passerer omkring 20 % af verdens olieforsyning gennem Hormuz-strædet. I slutningen af maj var gennemstrømningen faldet til omkring 5 % af normalen efter de amerikansk-israelske angreb på Iran i slutningen af februar .

Goldman vurderer, at cirka to tredjedele af det efterfølgende lagerfald skyldes tabt udbud, mens resten skyldes, at aktører har opbygget ekstra lagre af forsigtighedshensyn .

Produktionsnedgangen er omfattende. Omkring 14,5 millioner tønder olie om dagen fra Mellemøsten er sat ud af drift, og banken vurderer, at de samlede tab kan overstige 800 millioner tønder under den forventede genopretning . Bankens basisscenarie forudsætter nu, at eksporten fra Den Persiske Golf normaliseres ved udgangen af juni – senere end den tidligere forventning om midten af maj .

Goldman-analytikerne, anført af Daan Struyven, skrev i en analyse fra slutningen af april, at de økonomiske risici er større end dem, der alene følger af bankens grundscenarie for råolie. De henviste blandt andet til risikoen for yderligere olieprisstigninger, usædvanligt høje priser på raffinerede produkter, mangel på brændstof og chokket i en hidtil uset skala .

Derfor er 90 dollar langt fra sikkert

Goldmans prognose for fjerde kvartal 2026 – 90 dollar for Brent og 83 dollar for WTI – forsøger at bygge bro mellem to stærke, modsatrettede kræfter. Banken understreger selv, at risikoen går i begge retninger .

Risikoen på nedsiden: Efterspørgslen falder yderligere

Det allerede registrerede fald på 4-5 millioner tønder om dagen er en direkte modvind for olieprisen. Hvis svagheden i Kina og Europa bliver dybere eller breder sig, kan priserne ende under Goldmans mål på 90 dollar for Brent.

Det samme gælder, hvis de høje priser fortsat begrænser forbruget af flybrændstof, råvarer til petrokemisk produktion og vejbrændstoffer. Goldman har indikeret, at efterspørgselsfaldet alene kan trække omkring 10 dollar fra Brent-prognosen .

Bankens pointe er ikke blot, at forbruget falder som forventet. Det ser snarere ud til, at den faktiske efterspørgsel reagerer kraftigere på de høje priser, end tidligere beregningsmodeller havde forudsagt .

Risikoen på opsiden: Hormuz-strædet forbliver lukket

Uanset efterspørgslen er udbudschokket fortsat den største trussel mod en kraftig prisstigning. Hormuz-strædet er i praksis stadig lukket for olietankere, og enhver ny eskalering eller forsinkelse i genåbningen vil forværre et allerede alvorligt underskud på markedet.

I Goldmans ugunstige scenarie, hvor strømmen gennem strædet forbliver kraftigt begrænset i længere tid, kommer Brent over 100 dollar i fjerde kvartal. I et ekstremt scenarie kan prisen nærme sig 120 dollar .

Selv hvis genopretningen forløber optimistisk, ventes de globale olielagre at falde til det laveste niveau siden mindst 2018 . Det efterlader markedet med meget begrænset stødpude, hvis der opstår endnu en forstyrrelse.

Et oliemarked mellem to yderpunkter

Goldman Sachs beskriver ikke længere én enkelt krise, men to kriser, der rammer markedet samtidig. Efterspørgslen falder i Kina og Europa, mens lukningen af Hormuz-strædet skaber en af de mest alvorlige begrænsninger af olieforsyningen i nyere tid.

Prognosen på 90 dollar for Brent bygger i praksis på, at de to kræfter nogenlunde ophæver hinanden. Men bankens analyser viser også, hvor skrøbelig balancen er: Et større efterspørgselsfald kan sende priserne ned, mens en længerevarende lukning af strædet hurtigt kan gøre trecifrede oliepriser til virkelighed.

Kina og Europa står for en stor del af efterspørgselsfaldet

Goldman Sachs peger især på Kina og Europa som drivkræfterne bag den svækkede efterspørgsel .

I Kina er både raffinaderiernes olieimport og brændstofsalget faldet markant. Detailhandelstallene for april understøtter samtidig billedet af forbrugere, der holder igen . Svækkelsen kan mærkes på tværs af vejbrændstoffer, flybrændstof og råvarer til den petrokemiske industri. Goldman fremhæver også lavere kapacitetsudnyttelse på asiatiske petrokemiske fabrikker som et tegn på pres .

I Europa ligger importen af flybrændstof omkring 60 % under gennemsnittet for 2025. Det generelle brændstofforbrug har også skuffet i forhold til Goldmans i forvejen forsigtige forventninger . Bankens analyse af detailsalget peger på, at svagere efterspørgsel i Kina og Vesteuropa alene kan udgøre en risiko på omkring 2 millioner tønder om dagen. Hvis udviklingen fortsætter, kan det reducere Brent-prognosen med cirka 10 dollar pr. tønde .

Det særlige ved situationen er, at efterspørgslen svækkes, mens markedet samtidig mangler olie. Goldman beskriver derfor udviklingen som en reel fase med efterspørgselsdestruktion: Høje priser og mangel på raffinerede produkter får slutbrugerne til at skære ned på forbruget .

Udbudschokket er stadig enormt

Under normale forhold passerer omkring 20 % af verdens olieforsyning gennem Hormuz-strædet. I slutningen af maj var gennemstrømningen faldet til omkring 5 % af normalen efter de amerikansk-israelske angreb på Iran i slutningen af februar .

Goldman vurderer, at cirka to tredjedele af det efterfølgende lagerfald skyldes tabt udbud, mens resten skyldes, at aktører har opbygget ekstra lagre af forsigtighedshensyn .

Produktionsnedgangen er omfattende. Omkring 14,5 millioner tønder olie om dagen fra Mellemøsten er sat ud af drift, og banken vurderer, at de samlede tab kan overstige 800 millioner tønder under den forventede genopretning . Bankens basisscenarie forudsætter nu, at eksporten fra Den Persiske Golf normaliseres ved udgangen af juni – senere end den tidligere forventning om midten af maj .

Goldman-analytikerne, anført af Daan Struyven, skrev i en analyse fra slutningen af april, at de økonomiske risici er større end dem, der alene følger af bankens grundscenarie for råolie. De henviste blandt andet til risikoen for yderligere olieprisstigninger, usædvanligt høje priser på raffinerede produkter, mangel på brændstof og chokket i en hidtil uset skala .

Derfor er 90 dollar langt fra sikkert

Goldmans prognose for fjerde kvartal 2026 – 90 dollar for Brent og 83 dollar for WTI – forsøger at bygge bro mellem to stærke, modsatrettede kræfter. Banken understreger selv, at risikoen går i begge retninger .

Risikoen på nedsiden: Efterspørgslen falder yderligere

Det allerede registrerede fald på 4-5 millioner tønder om dagen er en direkte modvind for olieprisen. Hvis svagheden i Kina og Europa bliver dybere eller breder sig, kan priserne ende under Goldmans mål på 90 dollar for Brent.

Det samme gælder, hvis de høje priser fortsat begrænser forbruget af flybrændstof, råvarer til petrokemisk produktion og vejbrændstoffer. Goldman har indikeret, at efterspørgselsfaldet alene kan trække omkring 10 dollar fra Brent-prognosen .

Bankens pointe er ikke blot, at forbruget falder som forventet. Det ser snarere ud til, at den faktiske efterspørgsel reagerer kraftigere på de høje priser, end tidligere beregningsmodeller havde forudsagt .

Risikoen på opsiden: Hormuz-strædet forbliver lukket

Uanset efterspørgslen er udbudschokket fortsat den største trussel mod en kraftig prisstigning. Hormuz-strædet er i praksis stadig lukket for olietankere, og enhver ny eskalering eller forsinkelse i genåbningen vil forværre et allerede alvorligt underskud på markedet.

I Goldmans ugunstige scenarie, hvor strømmen gennem strædet forbliver kraftigt begrænset i længere tid, kommer Brent over 100 dollar i fjerde kvartal. I et ekstremt scenarie kan prisen nærme sig 120 dollar .

Selv hvis genopretningen forløber optimistisk, ventes de globale olielagre at falde til det laveste niveau siden mindst 2018 . Det efterlader markedet med meget begrænset stødpude, hvis der opstår endnu en forstyrrelse.

Et oliemarked mellem to yderpunkter

Goldman Sachs beskriver ikke længere én enkelt krise, men to kriser, der rammer markedet samtidig. Efterspørgslen falder i Kina og Europa, mens lukningen af Hormuz-strædet skaber en af de mest alvorlige begrænsninger af olieforsyningen i nyere tid.

Prognosen på 90 dollar for Brent bygger i praksis på, at de to kræfter nogenlunde ophæver hinanden. Men bankens analyser viser også, hvor skrøbelig balancen er: Et større efterspørgselsfald kan sende priserne ned, mens en længerevarende lukning af strædet hurtigt kan gøre trecifrede oliepriser til virkelighed.