Kinas solkapacitet er nu større end kulkapaciteten

Kinas solcelleanlæg har nu passeret kulkraft som landets største elteknologi målt på installeret kapacitet. Ved udgangen af juli 2026 var der installeret 1.286 GW solceller, lige over kulkraftens 1.285 GW. Solceller udgjorde samtidig mere end 30 % af Kinas samlede installerede elkapacitet. 25

Det er et markant skifte i verdens største elsystem. Men tallet betyder ikke, at solenergi allerede er Kinas største kilde til produceret elektricitet – eller den teknologi, der kan levere strøm mest stabilt, når belastningen på nettet er højest. Den næste store udfordring er at få den enorme solkapacitet omsat til elektricitet, der kan leveres på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt.

Sådan overhalede solen kul

Overhalingen er resultatet af en vedvarende udbygning i usædvanlig stor skala – både med store solparker og solceller på blandt andet tage og erhvervsbygninger. Af de 1.286 GW solkapacitet var 704 GW store, centrale solcelleanlæg, mens 582 GW var distribuerede anlæg. 22

Tempoet forklarer, hvorfor skæringspunktet blev nået. Fra januar til juli 2026 tilføjede Kina 86,15 GW sol og 47,07 GW vind. Tilsammen svarede det til næsten 70 % af al ny produktionskapacitet. 36 Ved udgangen af juni lå sol og kul allerede stort set lige: omkring 1.274 GW sol mod 1.275 GW kul. 34

Udbygningen understøtter også Kinas globale dominans på solcelleområdet. Kina stod for omkring 60 % af verdens årlige nye solcellekapacitet og var fortsat det største marked målt på samlet kapacitet i IEA PVPS' seneste opgørelse. 49 Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer desuden, at Kina råder over omkring 85 % af verdens produktionskapacitet i solcellernes forsyningskæde – med en særligt stor andel af waferproduktionen, et centralt mellemled i fremstillingen af solceller. 54

Den industrielle tyngde giver kinesiske producenter skala og et enormt hjemmemarked. Men den indebærer også en høj koncentration i forsyningskæderne og hård konkurrence i den globale produktion. 54

Installeret kapacitet er ikke det samme som produceret strøm

Installeret kapacitet angiver et anlægs maksimale, nominelle effekt under gunstige forhold. Den fortæller hverken, hvor meget strøm anlægget producerer over et år, eller om det kan levere, når elsystemet er mest presset.

Solproduktion afhænger af dagslys, vejr, årstid og placering – og er nul om natten. Kulkraftværker kan derimod som udgangspunkt køre, når systemoperatøren har brug for dem, dog med forbehold for brændsel, vedligeholdelse og tekniske begrænsninger. Én GW sol og én GW kul giver derfor ikke samme mængde styrbar og stabil kapacitet.

Forskellen ses tydeligt i produktionstallene. I første halvår af 2026 dækkede vind og sol tilsammen 24,6 % af elforbruget, mens kulkraft stod for 49,7 % af den samlede elproduktion. Det var dog første gang, at kullets andel af halvårets elproduktion faldt under 50 %. 3534

For energiplanlæggerne handler spørgsmålet derfor ikke kun om antal gigawatt, men også om:

• hvor meget strøm solcellerne reelt producerer, og om den kan transporteres til forbrugscentrene;
• bidraget i spidsbelastningen om aftenen samt om sommeren og vinteren;
• begrænsninger i produktionen, adgang til lagring og transmissionskapacitet; og
• hvor stor pålidelig kapacitet vind og sol kan bidrage med under belastede forhold på nettet.

Kinas plan for udvikling af vedvarende energi indfører netop mål for pålidelig erstatningskapacitet og evnen til at levere i spidsbelastningen. Målet er, at den gennemsnitlige pålidelige kapacitetsværdi for vind og sol skal nå 8 % i 2030, og at teknologierne skal levere 20 % af elektriciteten under sommer- og vinteraftenernes spidsbelastning. 2

Kul får en ny rolle: Fleksibilitet og forsyningssikkerhed

At sol har passeret kul i installeret kapacitet betyder ikke, at Kina hurtigt kan udfase sin kulflåde. I den 15. femårsplan beskrives kul, olie og gas fortsat som sikkerhedsnet for energiforsyningen, selv om ikke-fossile energikilder skal blive den vigtigste kilde til elproduktion. 4

Det peger mod en anden funktion for kulkraften. I stedet for primært at køre konstant som grundlast kan værkerne i stigende grad blive brugt, når sol og vind leverer for lidt, når efterspørgslen topper om aftenen, under ekstremt vejr eller ved andre pressede forsyningssituationer. Analyser af planen beskriver en bevægelse fra grundlast mod fleksibilitet og kapacitetsstøtte. 7

Det er en vanskelig omstilling. Et elsystem med meget variabel produktion kræver mere end fleksible termiske kraftværker: stærkere elforbindelser mellem regioner, energilagring, fleksibelt forbrug, bedre driftsplanlægning og markeder, der belønner både leveret energi og forsyningssikkerhed.

Målene frem mod 2030

Kinas 15. femårsplan dækker perioden 2026-2030. Retningen er klar: Ikke-fossile energikilder skal både få en større andel af elproduktionen og levere et mere målbart bidrag til elsystemets stabilitet.

Centrale mål og investeringer omfatter:

• Ikke-fossil energi: Ikke-fossile kilder skal udgøre 25 % af det samlede energiforbrug og 50 % af elproduktionen i 2030. 11
• Vind og sol: Vind og sol skal tilsammen overstige 50 % af den samlede installerede elkapacitet i 2030. 11
• Skalaen i vedvarende energi: Den samlede installerede kapacitet for vedvarende energi ventes at nå cirka 3.500 GW, mens vind og sol tilsammen ventes at overstige 2.800 GW. 39
• Netinvesteringer: State Grid, Kinas statslige netselskab, planlægger op til 4.000 mia. yuan i investeringer i anlægsaktiver i 2026-2030 – 40 % mere end i den foregående femårsperiode. 14
• Tilslutning og transmission: State Grid vil i gennemsnit tilslutte 200 GW ny vind- og solkapacitet årligt frem mod 2030 og samtidig udbygge langdistancetransmission og nettets fleksibilitet. 1

Det virkelige vendepunkt

At 1.286 GW solkapacitet nu ligger marginalt over kulkapaciteten, viser hvor hurtigt Kinas investeringer ændrer sammensætningen af landets kraftværkspark. Det befæster Kinas rolle som centrum for det globale solcellemarked og øger potentialet for vækst i mere klimavenlig elproduktion.

Men den afgørende test er ikke, om sol bliver ved med at ligge nogle få gigawatt foran kul i nominelt kapacitetstal. Den er, om Kina kan gøre den meget store solflåde til pålidelig elektricitet, der kan leveres, når der er behov for den – med netudbygning, lagring, transmission og fleksibelt forbrug – samtidig med at kulproduktionen falder, og forsyningssikkerheden bevares. Femårsplanens fokus på et pålideligt bidrag fra vedvarende energi viser, at det nu er den centrale udfordring. 239