En mur under et parisisk hospital giver nyt liv til striden om Lutetias placering

Et omkring 20 meter langt anlæg af sten og træ er fundet under hospitalet Hôtel-Dieu på Île de la Cité i Paris. Fundet styrker teorien om, at Lutetia – Parisii-folkets by, som senere blev knyttet til Paris’ oprindelse – lå på øen. Men det er endnu ikke fastslået, hvad muren blev brugt til, eller om den faktisk var en del af Lutetias befæstning. 124

Et nyt spor i striden om Lutetias placering

Île de la Cité er længe blevet betragtet som centrum for Lutetia. En konkurrerende teori placerer dog Parisii-folkets bosættelse i Nanterre vest for Paris. Derfor er en mulig gallisk befæstning fundet på øen et vigtigt spor: Hvis muren kan knyttes til Lutetia, vil den give mere direkte fysisk belæg for ø-teorien. Indtil videre er det en sandsynlig fortolkning, ikke en endelig konklusion. 2412

Muren er bevaret over en strækning på cirka 20 meter og består af sten og træ. Byggemåden beskrives som karakteristisk for galliske befæstninger, og en gallisk spydspids blev fundet i nærheden. Fundene passer med, at gallere har været til stede på øen, men beviser ikke i sig selv, at muren afgrænsede Lutetia. 1714

Dateringen giver et tidsrum – ikke et præcist år

Fundet omtales i rapporter som fra jernalderen eller den gallo-romerske periode. De første kulstof-14-analyser placerer trædelene mellem cirka 200 og 10 f.Kr. Det er et bredt tidsrum, som ikke fastslår præcist, hvornår muren blev bygget eller ødelagt. 2314

Tidsrummet omfatter 52 f.Kr., som forbindes med Cæsars felttog mod Parisii-folket i beretningerne om Gallerkrigen. Men at dateringen spænder over det år, betyder ikke, at muren med sikkerhed blev opført eller brændt netop da. 1416

Brandsporene bekræfter ikke Cæsars beretning

Spor efter brand gør det relevant at undersøge, om muren har været udsat for en større brand. Nogle omtaler af fundet nævner også forkullede materialer i området. Brandspor kan dog ikke i sig selv fortælle, hvornår branden fandt sted, hvad der satte den i gang, eller hvem der stod bag. 31416

Fundet kan derfor godt passe med Cæsars beretning om, at gallerne brændte Lutetia før kampene mod Rom. Det beviser ikke, at det var hændelserne i 52 f.Kr., der satte ild til netop denne mur. Sammenfaldet mellem de arkæologiske spor og den historiske tekst er et muligt spor at følge – ikke en bekræftelse af hele fortællingen. 716

Ø-teorien står stærkere, men Nanterre er ikke ude af billedet

Muren, dens galliske byggeskik, spydspidsen i nærheden og brandsporene styrker samlet set Île de la Cité som kandidat i diskussionen om, hvor Lutetia lå. Men der skal flere beviser til for at fastslå, at muren var en befæstning bygget af Parisii-folket, og for at knytte dens ødelæggelse til 52 f.Kr. Indtil da flytter fundet vægten i debatten – det afgør den ikke. 278