Først en vigtig rettelse: Det åbnede i 2025

Det såkaldte teknologisupermarked er ikke en butik, hvor man køber færdige produkter. Det er en fysisk og digital platform, der skal gøre forskningsresultater lettere at finde og koble dem med virksomheder, der har konkrete teknologiske behov.

Shenzhen Institute of Advanced Technology under Det Kinesiske Videnskabsakademi åbnede platformen i februar 2025. Den blev omtalt som Kinas første teknologisupermarked af denne type – ikke som et projekt, der først åbnede i august 2026.81114

Formålet er at løse et klassisk problem i innovationssystemet: Forskningsinstitutioner kan have stærk teknologi, men svært ved at finde et marked, mens virksomheder kan have et konkret behov, men svært ved at finde den rigtige teknologi.

Fra forskningsarkiv til farvekodede kort

I Shenzhen er over 1.000 forskningsresultater placeret på hylder og organiseret efter teknologiske områder. Farverne bruges blandt andet til at adskille medicinsk udstyr og videnskabelige instrumenter, kunstig intelligens og robotteknologi, avanceret elektronik og energimaterialer samt syntetisk biologi og bioproduktion.349

Hvert projekt er samlet på et enkelt resultatkort. Når en virksomhed scanner kortets stregkode eller QR-kode, kan den få oplysninger om:

• teknologiens vigtigste nyskabelser
• tekniske fordele
• mulige anvendelsesscenarier
• hvilke virksomhedstyper teknologien passer til
• eksisterende industrisamarbejder
• projektets ansvarlige forskere og kontaktoplysninger.81016

Virksomheder kan også tage kortet med sig og fortsætte dialogen med forskergruppen senere. Kortet erstatter naturligvis ikke en teknisk due diligence, test eller kontraktforhandling. Men det gør den første søgning langt mindre besværlig end at gennemgå store mængder forskningsartikler, patenter og interne arkiver.

Hvilke forskningsmiljøer leverer teknologierne?

Supermarkedet samler resultater fra flere af instituttets forskningsenheder. Den offentlige oversigt nævner blandt andet:

• Institute of Advanced Integration Technology
• Institute of Biomedical and Health Engineering
• Institute of Advanced Computing and Digital Engineering
• Institute of Biomedicine and Biotechnology
• Institute of Brain Cognition and Brain Disease
• Institute of Synthetic Biology
• Materials AI Institute
• Carbon Neutrality Technology Institute
• det kommende Institute of Scientific Instruments
• Institute of Advanced Electronic Materials.6

Det er derfor ikke et katalog fra ét enkelt laboratorium, men en fælles indgang til mange fagområder. For virksomheder betyder det et bredere søgefelt. For forskerne giver det samtidig en kanal, hvor de kan forklare teknologiens værdi i et sprog, der ligger tættere på industrielle behov.1415

Modellen vender processen på hovedet

Traditionel teknologioverførsel begynder ofte med et forskningsresultat, som bagefter skal finde en køber eller samarbejdspartner. I Shenzhen forsøger man i højere grad at begynde med virksomhedens behov.

En virksomhed kan komme med et problem i produktionen, et ønske om at opgradere et produkt eller et mål om at kommercialisere en ny løsning. Derefter forsøger medarbejdere og forskere at finde et relevant projekt blandt kortene. Hvis virksomheden er interesseret, kan den komme i direkte kontakt med projektets ansvarlige forsker og drøfte teknologiens modenhed, anvendelse, testkrav og mulige samarbejdsformer.1316

Samarbejdet kan for eksempel være:

• bestilt forskning og udvikling
• licensering eller overdragelse af teknologi
• fælles pilotprojekter og afprøvning i virkelige miljøer
• fælles udvikling af nye produkter
• regional produktion og opskalering af teknologien.

Det er med andre ord ikke scanningen, der skaber den endelige handel. Scanningen er det første kontaktpunkt. Den egentlige teknologioverførsel kræver fortsat vurdering af modenhed, immaterielle rettigheder, investeringer, tests og kommercielle vilkår.513

Resultaterne ser lovende ud – men tallene skal læses med forbehold

Offentlige rapporter har oplyst flere forskellige nøgletal fra forskellige tidspunkter:

• I den første uge af prøveperioden blev der indgået aftaler til en værdi af 5,8 millioner yuan.814
• Ved udgangen af 2025 blev den samlede samarbejdsværdi omtalt som over 160 millioner yuan.7
• Andre rapporter fra 2026 nævner 18.500 patentansøgninger, en gennemsnitlig omdannelsesrate for forskningsresultater på over 29 procent i 2025, en forbedring af succesraten for teknologisk matchning på 10-20 procent samt næsten 250 millioner yuan i underskrevne kontrakter for virksomhedsbestilte projekter.1

Tallene kan ikke lægges sammen uden videre. Især de 18.500 patentansøgninger og omdannelsesraten på over 29 procent beskrives som resultater for Shenzhen Institute of Advanced Technology samlet. Kilderne dokumenterer ikke, at alle patenterne eller hele omdannelsesraten stammer fra selve teknologisupermarkedet.117

Den mest forsigtige konklusion er derfor, at platformen tidligt har skabt målbare aftaler og fungerer sammen med instituttets bredere system for teknologioverførsel. Der er endnu ikke tilstrækkeligt offentligt materiale til at beregne supermarkedets præcise bidrag til instituttets samlede patenttal, omdannelsesrate eller kontraktværdi.

Et konkret eksempel: Fra matchning til hjerneforskning

Et af de mest omtalte eksempler er samarbejdet med Jiangsu Aipeng Medical Technology – ikke “Shanghai Aipu Medical”. Ifølge rapporterne fandt virksomheden i 2025 frem til Shenzhen-instituttets teknologi inden for ikke-invasiv hjernestimulation gennem teknologisupermarkedet.347

Den 16. januar 2026 etablerede parterne et fælles innovationskonsortium inden for hjerne-computer-grænseflader. Fokus er blandt andet ikke-invasiv neuromodulation og såkaldt temporal interference-stimulation, forkortet TI.475255

TI-teknologien undersøges med henblik på at påvirke nervesystemet og i særdeleshed problemer som håndrystelser og muskelrystelser forbundet med Parkinsons sygdom.55 Nogle rapporter nævner også epilepsi og Alzheimers sygdom som mulige fremtidige anvendelsesområder.347

Det er vigtigt at skelne mellem et forsknings- og industrialiseringsmål og en dokumenteret klinisk behandling. Kilderne viser et udviklingssamarbejde – ikke, at teknologien allerede er klinisk valideret eller godkendt som behandling.

Eksemplet viser derfor ikke, at en virksomhed scanner en kode og straks køber et færdigt produkt. Det viser snarere en forkortet vej fra et konkret virksomhedsbehov til et forskningssamarbejde, hvor instituttet leverer grundteknologien, og virksomheden bidrager med produktudvikling og kommercialisering.

Fra Shenzhen til andre byer

Modellen er ifølge offentlige rapporter blevet etableret i mere end ti byer, blandt andet Zhuhai, Jiangmen, Chenzhou og Wuhan.33

Zhuhai: Flere teknologier tættere på virksomhederne

I juli 2025 åbnede en Zhuhai-afdeling med over 300 udvalgte teknologier. Her kan virksomheder scanne sig frem til tekniske parametre, anvendelsesscenarier og mulige samarbejdsbehov.26

Det bringer instituttets teknologiressourcer tættere på lokale virksomheder og industrielle miljøer.

Jiangmen: “Shenzhen-forskning + produktion i Jiangmen”

Jiangmen-afdelingen er tydeligt tænkt som en kanal mellem forskning i Shenzhen og produktion i Jiangmen. Næsten 100 resultater blev præsenteret som kort med oplysninger om teknologisk innovation, anvendelse, samarbejdsform og forskergruppe.384044

En anti-forfalskningsblæk-teknologi blev i offentlige rapporter beskrevet som tæt på masseproduktion. Eksemplet illustrerer, hvordan Shenzhen kan levere forskningskapacitet, mens Jiangmen bidrager med industrielle rammer for opskalering.33

Chenzhou: Udstyr og kompetencer som en del af løsningen

I Chenzhou omfatter den relaterede teknologiservicebutik ikke kun patenter, men også testudstyr og ekspertise. En virksomhed inden for ny energi fandt ifølge rapporterne fælles testudstyr på under tre dage. Det skulle have gjort det muligt at undgå en investering i udstyr til et beløb i millionklassen og forventes at kunne øge omsætningen med 25 procent.33

Den sidste del er et forventet resultat i den pågældende rapport og bør ikke læses som en allerede realiseret omsætningsstigning.

Der er også blevet nævnt byer som Ningde, Wenzhou og Ordos i forbindelse med den bredere udbredelse. Det tilgængelige materiale giver dog ikke tilstrækkelige, uafhængige oplysninger til at beskrive deres lokale driftsmodeller eller dokumenterede resultater på samme niveau som Shenzhen, Zhuhai, Jiangmen og Chenzhou.

Hvad løser modellen egentlig?

Teknologisupermarkedets vigtigste nyskabelse er ikke blot at stille patenter på en hylde. Det er at ændre den måde, teknologier bliver fundet, forklaret og diskuteret på:

1. Teknologier bliver lettere at finde. Farvekoder og kort reducerer virksomhedernes søgeomkostninger.
2. Teknologien bliver lettere at forstå. Anvendelsesscenarier, målgrupper og kontaktpersoner er mere direkte nyttige for virksomheder end en liste over publikationstitler.
3. Virksomhedernes behov kommer tidligere ind i processen. Reelle problemer fra industrien kan påvirke matchningen og den efterfølgende forskning.1325
4. Regional industrialisering bliver mere konkret. Afdelinger som dem i Zhuhai og Jiangmen kobler teknologier med lokale virksomheder, produktionsforhold og efterspørgsel.2638
5. Udviklingen bliver lettere at følge. Aftaler, samarbejdsintentioner og projektfremskridt giver synlige delmål – så længe platformens egne resultater holdes adskilt fra instituttets samlede nøgletal.

På baggrund af de offentlige oplysninger er Shenzhen-modellen bedst forstået som en indgang til teknologisk søgning og samarbejde – ikke som en webshop, hvor man køber en moden teknologi med ét klik. Dens langsigtede effekt vil afhænge af forskningsresultaternes modenhed, håndteringen af immaterielle rettigheder, omkostningerne ved afprøvning og virksomhedernes evne til at bringe teknologien ud i markedet.

Først en vigtig rettelse: Det åbnede i 2025

Det såkaldte teknologisupermarked er ikke en butik, hvor man køber færdige produkter. Det er en fysisk og digital platform, der skal gøre forskningsresultater lettere at finde og koble dem med virksomheder, der har konkrete teknologiske behov.

Shenzhen Institute of Advanced Technology under Det Kinesiske Videnskabsakademi åbnede platformen i februar 2025. Den blev omtalt som Kinas første teknologisupermarked af denne type – ikke som et projekt, der først åbnede i august 2026.81114

Formålet er at løse et klassisk problem i innovationssystemet: Forskningsinstitutioner kan have stærk teknologi, men svært ved at finde et marked, mens virksomheder kan have et konkret behov, men svært ved at finde den rigtige teknologi.

Fra forskningsarkiv til farvekodede kort

I Shenzhen er over 1.000 forskningsresultater placeret på hylder og organiseret efter teknologiske områder. Farverne bruges blandt andet til at adskille medicinsk udstyr og videnskabelige instrumenter, kunstig intelligens og robotteknologi, avanceret elektronik og energimaterialer samt syntetisk biologi og bioproduktion.349

Hvert projekt er samlet på et enkelt resultatkort. Når en virksomhed scanner kortets stregkode eller QR-kode, kan den få oplysninger om:

• teknologiens vigtigste nyskabelser
• tekniske fordele
• mulige anvendelsesscenarier
• hvilke virksomhedstyper teknologien passer til
• eksisterende industrisamarbejder
• projektets ansvarlige forskere og kontaktoplysninger.81016

Virksomheder kan også tage kortet med sig og fortsætte dialogen med forskergruppen senere. Kortet erstatter naturligvis ikke en teknisk due diligence, test eller kontraktforhandling. Men det gør den første søgning langt mindre besværlig end at gennemgå store mængder forskningsartikler, patenter og interne arkiver.

Hvilke forskningsmiljøer leverer teknologierne?

Supermarkedet samler resultater fra flere af instituttets forskningsenheder. Den offentlige oversigt nævner blandt andet:

• Institute of Advanced Integration Technology
• Institute of Biomedical and Health Engineering
• Institute of Advanced Computing and Digital Engineering
• Institute of Biomedicine and Biotechnology
• Institute of Brain Cognition and Brain Disease
• Institute of Synthetic Biology
• Materials AI Institute
• Carbon Neutrality Technology Institute
• det kommende Institute of Scientific Instruments
• Institute of Advanced Electronic Materials.6

Det er derfor ikke et katalog fra ét enkelt laboratorium, men en fælles indgang til mange fagområder. For virksomheder betyder det et bredere søgefelt. For forskerne giver det samtidig en kanal, hvor de kan forklare teknologiens værdi i et sprog, der ligger tættere på industrielle behov.1415

Modellen vender processen på hovedet

Traditionel teknologioverførsel begynder ofte med et forskningsresultat, som bagefter skal finde en køber eller samarbejdspartner. I Shenzhen forsøger man i højere grad at begynde med virksomhedens behov.

En virksomhed kan komme med et problem i produktionen, et ønske om at opgradere et produkt eller et mål om at kommercialisere en ny løsning. Derefter forsøger medarbejdere og forskere at finde et relevant projekt blandt kortene. Hvis virksomheden er interesseret, kan den komme i direkte kontakt med projektets ansvarlige forsker og drøfte teknologiens modenhed, anvendelse, testkrav og mulige samarbejdsformer.1316

Samarbejdet kan for eksempel være:

• bestilt forskning og udvikling
• licensering eller overdragelse af teknologi
• fælles pilotprojekter og afprøvning i virkelige miljøer
• fælles udvikling af nye produkter
• regional produktion og opskalering af teknologien.

Det er med andre ord ikke scanningen, der skaber den endelige handel. Scanningen er det første kontaktpunkt. Den egentlige teknologioverførsel kræver fortsat vurdering af modenhed, immaterielle rettigheder, investeringer, tests og kommercielle vilkår.513

Resultaterne ser lovende ud – men tallene skal læses med forbehold

Offentlige rapporter har oplyst flere forskellige nøgletal fra forskellige tidspunkter:

• I den første uge af prøveperioden blev der indgået aftaler til en værdi af 5,8 millioner yuan.814
• Ved udgangen af 2025 blev den samlede samarbejdsværdi omtalt som over 160 millioner yuan.7
• Andre rapporter fra 2026 nævner 18.500 patentansøgninger, en gennemsnitlig omdannelsesrate for forskningsresultater på over 29 procent i 2025, en forbedring af succesraten for teknologisk matchning på 10-20 procent samt næsten 250 millioner yuan i underskrevne kontrakter for virksomhedsbestilte projekter.1

Tallene kan ikke lægges sammen uden videre. Især de 18.500 patentansøgninger og omdannelsesraten på over 29 procent beskrives som resultater for Shenzhen Institute of Advanced Technology samlet. Kilderne dokumenterer ikke, at alle patenterne eller hele omdannelsesraten stammer fra selve teknologisupermarkedet.117

Den mest forsigtige konklusion er derfor, at platformen tidligt har skabt målbare aftaler og fungerer sammen med instituttets bredere system for teknologioverførsel. Der er endnu ikke tilstrækkeligt offentligt materiale til at beregne supermarkedets præcise bidrag til instituttets samlede patenttal, omdannelsesrate eller kontraktværdi.

Et konkret eksempel: Fra matchning til hjerneforskning

Et af de mest omtalte eksempler er samarbejdet med Jiangsu Aipeng Medical Technology – ikke “Shanghai Aipu Medical”. Ifølge rapporterne fandt virksomheden i 2025 frem til Shenzhen-instituttets teknologi inden for ikke-invasiv hjernestimulation gennem teknologisupermarkedet.347

Den 16. januar 2026 etablerede parterne et fælles innovationskonsortium inden for hjerne-computer-grænseflader. Fokus er blandt andet ikke-invasiv neuromodulation og såkaldt temporal interference-stimulation, forkortet TI.475255

TI-teknologien undersøges med henblik på at påvirke nervesystemet og i særdeleshed problemer som håndrystelser og muskelrystelser forbundet med Parkinsons sygdom.55 Nogle rapporter nævner også epilepsi og Alzheimers sygdom som mulige fremtidige anvendelsesområder.347

Det er vigtigt at skelne mellem et forsknings- og industrialiseringsmål og en dokumenteret klinisk behandling. Kilderne viser et udviklingssamarbejde – ikke, at teknologien allerede er klinisk valideret eller godkendt som behandling.

Eksemplet viser derfor ikke, at en virksomhed scanner en kode og straks køber et færdigt produkt. Det viser snarere en forkortet vej fra et konkret virksomhedsbehov til et forskningssamarbejde, hvor instituttet leverer grundteknologien, og virksomheden bidrager med produktudvikling og kommercialisering.

Fra Shenzhen til andre byer

Modellen er ifølge offentlige rapporter blevet etableret i mere end ti byer, blandt andet Zhuhai, Jiangmen, Chenzhou og Wuhan.33

Zhuhai: Flere teknologier tættere på virksomhederne

I juli 2025 åbnede en Zhuhai-afdeling med over 300 udvalgte teknologier. Her kan virksomheder scanne sig frem til tekniske parametre, anvendelsesscenarier og mulige samarbejdsbehov.26

Det bringer instituttets teknologiressourcer tættere på lokale virksomheder og industrielle miljøer.

Jiangmen: “Shenzhen-forskning + produktion i Jiangmen”

Jiangmen-afdelingen er tydeligt tænkt som en kanal mellem forskning i Shenzhen og produktion i Jiangmen. Næsten 100 resultater blev præsenteret som kort med oplysninger om teknologisk innovation, anvendelse, samarbejdsform og forskergruppe.384044

En anti-forfalskningsblæk-teknologi blev i offentlige rapporter beskrevet som tæt på masseproduktion. Eksemplet illustrerer, hvordan Shenzhen kan levere forskningskapacitet, mens Jiangmen bidrager med industrielle rammer for opskalering.33

Chenzhou: Udstyr og kompetencer som en del af løsningen

I Chenzhou omfatter den relaterede teknologiservicebutik ikke kun patenter, men også testudstyr og ekspertise. En virksomhed inden for ny energi fandt ifølge rapporterne fælles testudstyr på under tre dage. Det skulle have gjort det muligt at undgå en investering i udstyr til et beløb i millionklassen og forventes at kunne øge omsætningen med 25 procent.33

Den sidste del er et forventet resultat i den pågældende rapport og bør ikke læses som en allerede realiseret omsætningsstigning.

Der er også blevet nævnt byer som Ningde, Wenzhou og Ordos i forbindelse med den bredere udbredelse. Det tilgængelige materiale giver dog ikke tilstrækkelige, uafhængige oplysninger til at beskrive deres lokale driftsmodeller eller dokumenterede resultater på samme niveau som Shenzhen, Zhuhai, Jiangmen og Chenzhou.

Hvad løser modellen egentlig?

Teknologisupermarkedets vigtigste nyskabelse er ikke blot at stille patenter på en hylde. Det er at ændre den måde, teknologier bliver fundet, forklaret og diskuteret på:

1. Teknologier bliver lettere at finde. Farvekoder og kort reducerer virksomhedernes søgeomkostninger.
2. Teknologien bliver lettere at forstå. Anvendelsesscenarier, målgrupper og kontaktpersoner er mere direkte nyttige for virksomheder end en liste over publikationstitler.
3. Virksomhedernes behov kommer tidligere ind i processen. Reelle problemer fra industrien kan påvirke matchningen og den efterfølgende forskning.1325
4. Regional industrialisering bliver mere konkret. Afdelinger som dem i Zhuhai og Jiangmen kobler teknologier med lokale virksomheder, produktionsforhold og efterspørgsel.2638
5. Udviklingen bliver lettere at følge. Aftaler, samarbejdsintentioner og projektfremskridt giver synlige delmål – så længe platformens egne resultater holdes adskilt fra instituttets samlede nøgletal.

På baggrund af de offentlige oplysninger er Shenzhen-modellen bedst forstået som en indgang til teknologisk søgning og samarbejde – ikke som en webshop, hvor man køber en moden teknologi med ét klik. Dens langsigtede effekt vil afhænge af forskningsresultaternes modenhed, håndteringen af immaterielle rettigheder, omkostningerne ved afprøvning og virksomhedernes evne til at bringe teknologien ud i markedet.