IMF: AI kan ikke alene opveje klima, aldring og økonomisk fragmentering

AI kan blive et vigtigt løft for produktiviteten, men Den Internationale Valutafond, IMF, advarer mod at se teknologien som en universalløsning. Klimarisici, aldrende befolkninger, geøkonomisk fragmentering og kunstig intelligens er ifølge fonden sammenflettede strukturelle forandringer – og de kan presse vækst, statsfinanser og økonomisk stabilitet på samme tid. 1113

Væksten er allerede lavere end før pandemien

IMF's referenceprognose fra april 2026 peger på global vækst på 3,1 % i 2026 og 3,2 % i 2027. Det er under gennemsnittet på 3,7 % i perioden 2000-19. Afmatningen og den højere inflation ventes at ramme emerging markets og udviklingsøkonomier særligt hårdt. 513

Også på længere sigt er billedet afdæmpet. I sin analyse fra 2024 vurderede IMF, at den globale vækst uden hurtig politisk handling eller et teknologisk løft kan ende på 2,8 % ved årtiets udgang – ét procentpoint under gennemsnittet før pandemien. En vigtig forklaring er demografien: Væksten i den globale arbejdsstyrke ventes at falde til 0,3 % i 2030, under en tredjedel af tempoet i tiåret før pandemien. 4

Fire kræfter, der kan forstærke hinanden

IMF's hovedpointe er, at de fire udviklinger ikke bør vurderes hver for sig. De kan samtidig påvirke den økonomiske vækst, typen og hyppigheden af chok, gældens holdbarhed, det finanspolitiske råderum og virkningen af den økonomiske politik. 1121

• Demografiske ændringer begrænser væksten i arbejdsudbuddet i aldrende økonomier. Lande med unge og voksende befolkninger skal omvendt skabe produktive job og investere i kompetencer, hvis de skal udnytte et muligt demografisk udbytte. 420
• Klimarisici truer den langsigtede velstand og kræver investeringer i tilpasning og modstandsdygtighed. 2230
• Fragmentering og mere protektionisme gør det sværere at løfte væksten på mellemlangt sigt, særligt når produktiviteten i forvejen er svag, og befolkningerne ældes. 18
• AI kan løfte produktionen gennem automatisering af opgaver, højere produktivitet i de enkelte opgaver og AI-støttet forskning og udvikling. Den samlede effekt afhænger dog af samspillet mellem disse kanaler – ikke alene af, hvor avanceret teknologien er. 9

Netop samspillet er den store risiko. Udgifter til klimatilpasning kan kollidere med høj offentlig gæld. Fragmentering kan hæmme investeringer og spredningen af teknologi. Demografi ændrer både arbejdsmarkeder og udgiftspres, mens AI-gevinsterne først kan samle sig i lande, der allerede har stærke teknologiinvesteringer og tætte forbindelser til globale værdikæder. IMF pegede i sine opdateringer i januar og juli 2026 på, at teknologi- og AI-investeringer især understøttede væksten i Nordamerika og Asien, og at AI-drevet efterspørgsel løftede økonomier, der er integreret i den globale teknologiværdikæde. 616

Det betyder ikke, at AI er økonomisk uvæsentlig. Men gevinsterne er usikre, ulige fordelt og afhængige af blandt andet kompetencer, infrastruktur og investeringskapacitet. Det foreliggende kildemateriale giver ikke et præcist IMF-estimat for, hvor meget hver af de fire kræfter årligt påvirker væksten i emerging markets og udviklingsøkonomier fra 2026 til 2035. AI bør derfor ikke forstås som en mekanisme, der automatisk neutraliserer de øvrige belastninger.

Hvad estimaterne faktisk viser

En omtale af IMF-analyser af 143 økonomier i perioden 2026-35 vurderer, at de samlede strukturelle udfordringer kan betyde ekstra offentlige udgiftsbehov på omkring 3-4 % af BNP om året i det kommende årti. Samme omtale anslår, at avancerede økonomier kan miste cirka 0,7 procentpoint af den årlige vækst i BNP pr. indbygger som følge af de kombinerede kræfter. 1726

Kilderne her indeholder derimod ikke et tilsvarende præcist årligt estimat for emerging markets og udviklingsøkonomier eller en robust opdeling af effekterne fra klima, demografi, fragmentering og AI. Den forsvarlige konklusion er derfor kvalitativ: Byrden bliver sværest at håndtere dér, hvor sårbarhederne allerede er størst. 1113

Hvorfor Mellemøsten, Nordafrika og Afrika syd for Sahara står i et hårdt dilemma

I Mellemøsten og Nordafrika samt Afrika syd for Sahara kan flere begrænsninger falde sammen. IMF fremhævede i sit 2026-udsyn, at konfliktrelaterede chok rammer sårbare økonomier særligt hårdt – navnlig råvareimporterende emerging markets og udviklingsøkonomier med eksisterende svagheder. 5

Høj gæld og høje låneomkostninger kan tvinge regeringer til at afveje akut stabilisering mod investeringer, der først giver afkast over længere tid. Samtidig er der behov for finansiering af klimatilpasning, infrastruktur, uddannelse, sundhed og digital kapacitet. Situationen bliver endnu vanskeligere, når konflikt forstyrrer økonomisk aktivitet, og når adgang til langsigtet, overkommelig finansiering er begrænset.

Her opstår et vanskeligt valg: For lave investeringer i robusthed og menneskelig kapital svækker den fremtidige vækst, men yderligere gældsfinansiering kan forværre gældsrisikoen. IMF peger derfor på solid makrofinansiel planlægning, mere effektivt offentligt forbrug, mobilisering af indenlandske indtægter, udviklingsbistand og privat kapital som dele af løsningen. 30

IMF's kurs: Fra krisehåndtering til robusthed og produktivitet

IMF anbefaler ikke én isoleret AI-strategi eller én klimaindsats. Budskabet er en samlet politik, der både værner om stabiliteten og øger landenes evne til at investere og tilpasse sig. 1121

Bevar makroøkonomisk troværdighed

Pris-stabilitet, troværdige finanspolitiske planer og en holdbar gældsbane er grundlaget. Hvor finanspolitisk konsolidering er nødvendig, bør den være realistisk og beskytte vigtige sociale udgifter og investeringer af høj kvalitet frem for at bygge på brede, ukritiske nedskæringer. IMF fremhæver finanspolitisk råderum og gældsholdbarhed som centrale spørgsmål i en periode med stigende strukturelle udgiftspres. 1121

Løft produktiviteten – og kvaliteten af investeringerne

Reformer, som forbedrer fordelingen af kapital og arbejdskraft, kan øge produktionen pr. indbygger på mellemlangt sigt. IMF pegede i 2024 på vedvarende friktioner, der forhindrer kapital og arbejdskraft i at flytte til de mest produktive virksomheder. 31

Det gør de grundlæggende forudsætninger for AI afgørende: uddannelse, digitale kompetencer, driftssikker infrastruktur, investeringskapacitet og virksomheder, som kan tage teknologien i brug. AI kan være en produktivitetsmotor, men fungerer bedst som en del af en bredere vækststrategi. 923

Skaf flere indtægter og brug dem bedre

Stærkere mobilisering af indenlandske skatteindtægter og mere effektivt offentligt forbrug er centralt, hvis robusthed skal finansieres uden at lægge hele regningen på ny gæld. IMF nævner bedre skatteopkrævning, effektivisering af udgifter, offentlig gældsfinansiering, udviklingsbistand og privat deltagelse som mulige elementer i finansieringen. 30

Opbyg klima- og økonomisk robusthed

Klimatilpasning er mere end beredskab efter katastrofer. IMF fremhæver fysisk, finansiel og økonomisk modstandsdygtighed samt tiltag, der begrænser de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimachok. 3033

For kvalificerede medlemslande tilbyder IMF's Resilience and Sustainability Facility langsigtet og overkommelig finansiering til strukturelle udfordringer knyttet til klimaforandringer og pandemiberedskab, kombineret med krav om reformer. 2832

Styrk regional integration

Tættere regionalt samarbejde kan hjælpe lande med at sprede risikoen på flere markeder, gøre økonomien mere robust og understøtte væksten på mellemlangt sigt. IMF har fremhævet regional integration som en vigtig løftestang sammen med genopretning af de offentlige finanser og højere trendvækst. 35

Bundlinjen

AI kan løfte produktiviteten og skabe nye vækstmuligheder, men IMF fremstiller den ikke som en erstatning for klimatilpasning, demografiske tilpasninger, åbne økonomiske forbindelser eller troværdig makroøkonomisk politik. Den afgørende opgave frem mod 2035 er, om landene kan opbygge de offentlige finanser, kompetencer, den infrastruktur og de institutioner, der skal til for både at høste AI-gevinster og absorbere klima-, demografi- og geopolitiske chok. 1123

For emerging markets og udviklingsøkonomier – især hvor konflikt, gældspres og høje finansieringsomkostninger fylder meget – handler dagsordenen derfor lige så meget om robusthed og finansiering som om teknologi. 530