Pålæggene kan også ramme andre led i distributionskæden. Afhængigt af sagen kan en internetudbyder eller en appbutik derfor blive omfattet. Ordningen giver ofre en mulighed ud over platformens almindelige anmeldelsesfunktion, samtidig med at sagen fortsat kan forfølges ad andre juridiske veje, hvis det er relevant.
OSRA indeholder desuden mekanismer, der under bestemte betingelser kan hjælpe et offer med at få oplysninger, som identificerer den påståede gerningsperson.
Online Criminal Harms Act (OCHA) har et andet formål. Loven er ikke først og fremmest et offerdrevet middel mod ethvert skadeligt opslag. Den giver udpegede myndighedspersoner mulighed for at gribe ind, når onlineaktivitet forbindes med eller forbereder bestemte strafbare handlinger.
Der kan udstedes pålæg til onlineudbydere, andre enheder eller enkeltpersoner, når der er rimelig mistanke om, at onlineaktiviteten fremmer en lovovertrædelse, som er omfattet af loven. Reglerne dækker blandt andet kriminalitet, der berører national sikkerhed, national harmoni og den enkeltes sikkerhed.
For svindel og skadelig cyberaktivitet gælder en lavere tærskel, fordi denne type skade kan udvikle sig hurtigt og i stor skala. Et OCHA-pålæg kan begrænse brugeres eksponering for kriminel aktivitet, kræve oplysninger, begrænse konti eller deaktivere adgangen til onlineindhold. Loven indeholder også mekanismer til blokering af adgang og fjernelse af apps.
OCHA er derfor især egnet til at forstyrre en hel onlineoperation – for eksempel et svindelnetværk, et kriminelt websted eller indhold, der bruges til at begå en lovovertrædelse – snarere end til at løse en privat konflikt mellem to personer.
Ændringerne af Broadcasting Act giver IMDA en særskilt rolle med hensyn til fjernelse og blokering af indhold. IMDA kan pålægge sociale medietjenester at deaktivere Singapore-brugeres adgang til såkaldt “egregious content” – særligt groft indhold.
Det omfatter blandt andet materiale, der opfordrer til eller instruerer i selvmord eller selvskade, fysisk eller seksuel vold eller terrorisme samt materiale med seksuel udnyttelse af børn. Reglerne omfatter også indhold, der udgør en risiko for folkesundheden eller med stor sandsynlighed kan skabe racemæssig eller religiøs disharmoni.
Hvis en tjeneste ikke efterkommer et sådant pålæg, kan IMDA bede internetudbydere om at blokere adgangen i Singapore. IMDA har blandt andet brugt modellen i en sag om materiale med seksuel udnyttelse af børn, hvor en tjeneste blev bedt om at gennemgå og fjerne en Facebook-side og -gruppe, mens internetudbydere blev bedt om at blokere et tilknyttet websted.
Manglende efterlevelse af et blokeringspålæg kan medføre en bøde på op til 20.000 singaporeanske dollar pr. dag eller del af en dag, dog højst 500.000 dollar efter den citerede lovbestemmelse.
Forskellen på ordningerne er vigtig: OSC reagerer på anmeldte krænkelser, hvor et konkret offer er i centrum, mens IMDA’s beføjelser efter Broadcasting Act retter sig mod indhold, som vurderes så alvorligt, at myndighederne selv må gribe ind for at beskytte offentligheden.
Code of Practice for Online Safety – Social Media Services trådte i kraft i 2023 for udpegede tjenester. Fokus er ikke kun på enkelte fjernelser. Reglerne kræver systemiske tiltag, der skal begrænse brugernes eksponering for skadeligt indhold, effektive og let anvendelige anmeldelsesfunktioner samt større gennemsigtighed og ansvarlighed.
Børns sikkerhed fylder særligt meget. Udpegede tjenester skal proaktivt opdage og hurtigt fjerne materiale med seksuel udnyttelse af børn og terrorindhold, før brugerne møder det.
Tjenesterne skal også hvert år indsende rapporter om onlinesikkerhed, som offentliggøres. Rapporterne giver IMDA og offentligheden indblik i platformenes indholdsmoderation, anmeldelsesprocedurer og øvrige sikkerhedsforanstaltninger. Dermed bliver platformenes beskyttelse mere synlig, end den ville være gennem enkeltsager om fjernelse alene.
Code of Practice for Online Safety – App Distribution Services trådte i kraft 31. marts 2025. Den udvider Singapores forebyggende tilgang fra sociale netværk til udpegede appbutikker.
Reglerne kræver systemiske tiltag, der skal mindske brugernes risiko for at blive eksponeret for skadeligt indhold gennem apps – med særlig opmærksomhed på børn. Ordningen omfatter blandt andet aldersmærkning, børnesikkerhed, forældrekontrol, anmeldelsesmuligheder og alderskontrol.
Det skaber en model i to trin:
Det er væsentligt, fordi en usikker digital oplevelse kan begynde, før brugeren opretter en konto eller ser et bestemt opslag.
Den mest praktiske måde at finde den relevante vej på er at tage udgangspunkt i skaden og det resultat, der er brug for:
Mekanismerne kan fungere parallelt. Et offer for misbrug af intime billeder kan eksempelvis søge et OSC-pålæg for at stoppe den fortsatte skade, anmelde mulig kriminalitet til myndighederne og bruge platformens egen anmeldelseskanal. IMDA’s beføjelser kan samtidig blive relevante, hvis materialet falder ind under reglerne om særligt groft indhold, eller hvis en udpeget tjeneste ikke lever op til sine bredere sikkerhedsforpligtelser.
Den centrale ændring er, at ansvaret ikke længere udelukkende ligger hos ofrene, som først skal anmelde skadelige opslag, efter at skaden er sket. Singapores model kombinerer nu hurtigere individuel hjælp med statslige indgreb mod kriminalitet og forebyggende platformskrav, der skal begrænse forudsigelig skade, før den spreder sig.