Blink, fokus – og en ny vej til kommunikation

Brugeren navigerer i en menu på en tilsluttet bærbar computer eller tablet:

1. To bevidste blink flytter markeringen videre til næste mulighed.
2. Brugeren koncentrerer sig i nogle sekunder for at vælge.
3. Systemet omsætter valget til en handling – for eksempel en forudindstillet sætning, en besked eller en kommando til en tilsluttet enhed.

Denne tilgang er væsentlig, fordi den ikke udelukkende kræver præcise håndbevægelser, tale eller vedvarende blikstyring. Samtidig er de første handlinger relativt begrænsede. Det kan gøre det lettere at strukturere og kontrollere vigtig kommunikation end ved forsøg på at aflæse åbne, ubegrænsede tanker.

Hvad kan brugeren styre?

De rapporterede eksempler handler især om dagligdags behov og velkendte digitale tjenester. Menuen kan tilpasses den enkelte og blandt andet indeholde muligheder for at:

• bede om mad eller hjælp;
• vælge sætninger som ”Jeg elsker dig”;
• se fjernsyn; og
• tænde eller slukke lyset.

Systemet er også blevet beskrevet som kompatibelt med eksterne apps og enheder via en bærbar computer eller tablet. Eksemplerne omfatter at sende enkle, forudskrevne WhatsApp-beskeder, se YouTube-videoer og styre funktioner i et intelligent hjem.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle brugere kan styre alle funktioner i WhatsApp, YouTube eller et smart-home-system. Den tilgængelige dokumentation beskriver bestemte handlinger og personligt tilpassede menuer – ikke fri adgang til hver enkelt app.

Derfor er TTSH-forsøget vigtigt

Tan Tock Seng Hospital (TTSH) i Singapore har annonceret et 18 måneder langt klinisk forsøg, der begynder i juni 2026 og skal omfatte omkring 30 patienter. Deltagerne skal blandt andet være personer, der har haft et slagtilfælde, personer med motorneuronsygdom og personer med cerebral parese.

Det centrale spørgsmål er, om enheden er hurtig og stabil nok til at fungere i virkelige pleje- og behandlingssituationer. Det gælder mennesker, som har svært ved at bruge mere traditionelle kommunikationsformer som tale, håndskrift, tastatur, pegen eller stabil øjenkontakt.

TTSH ventes også at undersøge, om teknologien kan indgå i taleterapi på tværs af akut behandling, rehabilitering og hjemmet. Det er en mere afgørende prøve end tidlige demonstrationer alene. Et hjælpemiddel skal fungere pålideligt for mennesker med forskellige diagnoser, funktionsniveauer og støttebehov.

Pris sammenlignet med andre BCI-løsninger

Den oplyste hospitalspris for en Neural Drive-enhed er omkring 2.500 singaporeanske dollar (S$). Til sammenligning koster rapporterede øjenstyringssystemer cirka S$10.000–25.000. De er heller ikke nødvendigvis egnede til personer, der har svært ved at fastholde blikket eller holde hovedet stabilt.

Intrakortikale BCI-systemer fungerer på en helt anden måde. De bruger kirurgisk implanterede elektroder til at registrere signaler inde fra hjernen og kan potentielt give mere detaljerede neurale data samt styring af computere eller telefoner. Til gengæld kræver de operation, indebærer medicinske risici og kan kræve omfattende teknisk støtte.

Neural Drives mulige fordel er derfor ikke, at systemet kan matche et implanteret interface på signalopløsning. Fordelen er snarere, at udvendige elektroder kan tilbyde en mindre invasiv og muligvis billigere vej til et begrænset antal kommunikationsopgaver med høj værdi. TTSH-forsøget skal vise, hvor godt denne afvejning fungerer i praksis.

Hvem grundlagde Neural Drive?

Neural Drive blev grundlagt i begyndelsen af 2025 af Khambhati Mohammed Huzefa, Kaushik Manian, Nyan Lin og Raymond Loong Ng. De mødte hinanden gennem hackathons og samlede erfaringer fra Singapores teknologiske og ingeniørmæssige uddannelsesmiljø.

Huzefa har fortalt, at hans erfaring som lægeassistent i Singapore Civil Defence Force var med til at forme virksomhedens retning. Her mødte han patienter efter slagtilfælde, som var ved bevidsthed, men ikke kunne fortælle deres familie eller behandlere, om de havde smerter eller manglede noget.

Det er med til at forklare produktets fokus på korte og konkrete beskeder. Målet er ikke først og fremmest en futuristisk demonstration af computerstyring med tankerne, men at mindske den usikkerhed, der kan opstå, når andre skal gætte en persons basale behov.

Hvad viste de tidlige hjemmetest?

Holdet har oplyst, at omkring 60 brugere deltog i to uger lange hjemmetest for at give feedback. Et af de rapporterede eksempler handler om en 67-årig person, der havde haft et slagtilfælde. Familien havde tidligere måttet tolke gryntelyde, fordi han ikke kunne forme tydelige ord. Enheden skulle give ham mulighed for i stedet at træffe enkle og direkte valg.

Historierne peger på en mulig praktisk værdi for både brugere og pårørende, men de er tidlige observationer fra brugerfeedback – ikke offentliggjort dokumentation for klinisk effekt. Det formelle forsøg på TTSH bliver derfor den vigtigere test af brugervenlighed, pålidelighed og klinisk værdi.

Hvad er endnu ikke bekræftet?

Den tilgængelige rapportering understøtter oplysningerne om enhedens ikke-invasive design, den oplyste hospitalspris og det planlagte TTSH-forsøg. Den dokumenterer ikke, at enheden allerede har fået hospitals- eller myndighedsgodkendelse, og den bekræfter heller ikke en tidsplan for direkte salg til forbrugere.

Der er heller ikke tilstrækkelig dokumentation for et fast løfte om at donere 1.000 enheder. En mulig subsidieret pris på S$500 for lokale familier i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027 er blevet omtalt, men bør betragtes som en forventning – ikke som et bekræftet salgsprogram.

Løftet om mere selvbestemmelse i hverdagen

For en person, der ikke kan tale eller bevæge sig pålideligt, er muligheden for at bede om hjælp, vælge mad, sende en besked eller tænde et lys mere end blot bekvemmelighed. Det kan skabe en direkte kanal til personens ønsker, som ellers let bliver fortolket gennem en pårørende eller hjælper.

Det er Neural Drives stærkeste produktidé: en forholdsvis enkel grænseflade, der forsøger at give mennesker mere selvbestemmelse i hverdagen uden hjernekirurgi. Om den kan leve op til løftet – og for hvilke patienter – afhænger dog af resultaterne fra de kliniske undersøgelser, ikke kun af de tidlige demonstrationer.