Ford og Geely vil genstarte Valencias underudnyttede fabrik

Ford og Geelys planlagte joint venture på Almussafes-fabrikken nær Valencia er mere end et spørgsmål om at dele en fabrik. Aftalen er et strategisk bytte: Ford bidrager med en dyr og underudnyttet europæisk produktionsbase og beholder kontrollen, mens Geely kommer med kapital, bilprogrammer og en hurtigere vej til lokal produktion i Europa.

Joint venturet ventes at starte driften i første halvdel af 2027, hvis de nødvendige myndighedsgodkendelser falder på plads. De første nye biler skal efter planen rulle ud af fabrikken i 2028. Ford skal eje 66 procent, Geely 34 procent, og Geelys investering er oplyst til 221 millioner euro.

Hvad skal der ske på Almussafes?

Ford-fabrikken producerer i dag Kuga-modellen, men udnytter mindre end en fjerdedel af sin årlige kapacitet. Afhængigt af kilden vurderes kapaciteten til cirka 450.000-500.000 biler.

Målet er at omdanne anlægget til et fælles produktionsknudepunkt for flere bilmærker. Det annoncerede modelprogram omfatter:

• en kompakt SUV fra Ford Bronco-familien;
• en Ford-designet crossover med flere drivlinjetyper, udviklet sammen med Geely;
• to elektriske SUV’er under Geely-navnet, hvor EX5 efter planen bliver den første Geely-model bygget i Valencia i 2028.

Ford ventes samtidig at fortsætte produktionen af Kuga under overgangen.

Derfor har Ford brug for aftalen

Mere volumen på en dyr fabrik

En bilfabrik har store faste udgifter, også når samlebåndene står stille eller kører med lav belastning. Flere Ford- og Geely-modeller kan give Ford mulighed for at fordele udgifterne til fabrik, medarbejdere, leverandører og udstyr på et større antal biler.

Det kan forbedre stordriftsfordelene og gøre det mindre dyrt at drive Almussafes. For Ford er den umiddelbare industrielle logik derfor klar: Partnerens modeller kan fylde kapacitet ud hurtigere, end Ford nødvendigvis kan gøre det alene med sin egen europæiske modelportefølje.

En hurtigere vej til elektrificerede biler

Den fælles crossover planlægges som en såkaldt multi-energy-model. Det betyder, at den kan tilbydes med hybrid-, plug-in-hybrid- og batterielektriske drivlinjer.

Det giver Ford fleksibilitet på et europæisk marked, hvor elektrificeringen fortsætter, men hvor kunderne ikke efterspørger den samme type drivlinje i alle prisklasser og bilsegmenter.

Samarbejdet betyder også, at Ford kan dele udviklings- og produktionskompetencer med Geely i stedet for selv at finansiere alle dele af en ny bilarkitektur. Ford beholder både flertallet i joint venturet og sin egen mærkeidentitet, mens Geelys modeller bidrager med ekstra volumen.

Derfor er aftalen vigtig for Geely

En europæisk produktionsbase

For Geely giver samarbejdet adgang til en eksisterende fabrik i EU i stedet for at skulle opføre et helt nyt anlæg fra bunden. Den kinesiske bilproducent får samtidig adgang til en etableret arbejdsstyrke, industriel infrastruktur og et eksisterende leverandørnetværk.

Lokal produktion kan mindske Geelys afhængighed af biler, der eksporteres fra Kina, og kan hjælpe virksomheden med at håndtere EU’s handelsforanstaltninger over for kinesisk fremstillede elbiler.

Det gør aftalen strategisk værdifuld, selv om Geely bliver mindretalsaktionær. Geely får en vej til europæisk produktion, mens Ford fortsat er den kontrollerende part.

Et springbræt for international vækst

Geelys ekspansion uden for Kina er accelereret markant. I første halvår af 2026 eksporterede selskabet 474.228 biler, en stigning på 158 procent fra året før, og hævede sit eksportmål for hele året fra 640.000 til 920.000 biler.

Tallene forklarer, hvorfor en produktionsbase i Europa er relevant netop nu. International vækst er ikke længere et sideprojekt for Geely, men en central del af selskabets ekspansionsstrategi. Ved at bygge biler i Europa får strategien et lokalt industrielt fundament.

Ford hjælper samtidig en konkurrent frem

Aftalen rummer en tydelig modsætning for Ford. Den amerikanske producent samarbejder med en kinesisk bilproducent på et tidspunkt, hvor kinesiske bilmærker udgør en betydelig strategisk og politisk udfordring for vestlige bilkoncerner.

Der er dog tale om en kontrolleret form for samarbejde. Ford beholder 66 procent af ejerskabet, partnerskabet er koncentreret om en europæisk fabrik, og Ford bruger Geelys kapacitet til at lukke et hul i både omkostninger og produktudbud.

Det kan være strategisk nyttigt, men risikoen forsvinder ikke. Hvis Geelys biler klarer sig godt i Europa, har Ford været med til at skabe produktionskapacitet for en konkurrent på en fabrik, som Ford selv kontrollerer. Hvis de nye modeller ikke får tilstrækkelig efterspørgsel, løser joint venturet måske ikke Almussafes-fabrikkens grundlæggende problem med lav udnyttelse.

Fem ting afgør, om samarbejdet lykkes

Den annoncerede struktur giver potentielle fordele til begge sider, men resultatet afhænger af gennemførelsen:

1. Myndighedsgodkendelser: Joint venturet ventes først at starte driften i første halvdel af 2027, og planen er fortsat betinget af regulatorisk godkendelse.
2. Efterspørgsel efter modellerne: De planlagte biler skal skabe tilstrækkelig volumen til mærkbart at forbedre fabrikkens økonomi.
3. Teknologi og immaterielle rettigheder: Ford skal kunne høste fordelene ved samarbejdet uden at afgive mere strategisk knowhow end tilsigtet.
4. Europæiske handels- og sourcingregler: Lokal produktion kan hjælpe Geely med at håndtere handelsbarrierer, men den konkrete regulatoriske behandling bliver vigtig.
5. Mærkernes positionering: Ford skal bevare en tydelig forskel mellem egne biler og Geelys modeller, selv om begge mærker benytter den samme industrielle base.

Et tegn på en ny europæisk bilindustri

Ford-Geely-aftalen viser, hvordan konkurrencen i Europas bilindustri er ved at ændre sig. Underudnyttede fabrikker hos etablerede bilproducenter kan blive attraktive indgange for kinesiske mærker, der søger lokal produktion. Samtidig kan de traditionelle producenter bruge partnerskaberne til at få adgang til større skala og kompetencer inden for elektrificering.

For Ford er Almussafes en satsning på, at et kontrolleret samarbejde kan gøre et underudnyttet aktiv mere produktivt. For Geely er det en satsning på, at europæisk produktion kan sætte yderligere fart på den internationale vækst.

Joint venturet lykkes kun, hvis begge strategier holder på samme tid – uden at samarbejdets fordele i sidste ende styrker den ene part på den andens bekostning.