Trods fremgangen lå indekset fortsat klart under det langsigtede gennemsnit på 54,3. Forsinkelser og mangel på inputvarer som følge af Hormuz-lukningen pressede fortsat virksomhederne .

UAE kunne dog eksportere råolie via Fujairah-terminalen ved Det Arabiske Hav, som ligger uden for strædet. Det gav landet en vigtig buffer. Til gengæld blev handels- og logistikhubben Jebel Ali ramt hårdt af forstyrrelserne i skibstrafikken, ligesom turisme, detailhandel og luftfart blev påvirket .

Saudi-Arabien vender tilbage til vækst

Saudi-Arabiens PMI for ikke-oliesektoren steg i maj igen til over 50-grænsen, efter at indekset viste tilbagegang i april. MUFG Research opgjorde stigningen til 51,5 fra 48,8, hvilket pegede på en bedring i erhvervsforholdene uden for olieindustrien .

Det præcise majtal fremgik ikke af den tilgængelige S&P Global-meddelelse, men retningen var tydelig: Den indenlandske efterspørgsel holdt sig oppe, og økonomien viste fortsat modstandskraft.

En væsentlig fordel for Saudi-Arabien er East-West-rørledningen, der kan transportere op til 5 millioner tønder olie om dagen fra Golfen til havnen Yanbu ved Det Røde Hav. Dermed kan landet omlægge en del af olieeksporten uden om Hormuz .

Højere globale oliepriser – i gennemsnit omkring 86 dollar pr. tønde i 2026 – opvejede mere end de lavere eksportmængder for producenter med adgang til alternative ruter . IMF skrev 3. juni, at Saudi-Arabiens økonomi udviste “smidighed og modstandskraft”, men advarede samtidig om, at en langvarig konflikt kan svække vækst og investeringer på mellemlang sigt .

Hormuz skaber en geografisk skillelinje

Krisen har i praksis delt Golfen i to grupper. Saudi-Arabien og UAE er blandt de mindre hårdt ramte, netop fordi de har fungerende eksportmuligheder fra havne uden for Hormuz. Oman har en endnu anderledes risikoprofil, fordi landets produktions- og eksportruter ligger uden for flaskehalsen .

Omvendt er Kuwait, Irak, Qatar og Bahrain stærkt afhængige af Hormuz-korridoren og har ingen alternative eksportveje for deres olie og gas . De er derfor særligt sårbare, hvis lukningen bliver langvarig.

Bahrain blev vurderet som det mest udsatte land. Landet mangler en bypass-rute og har samtidig en finanspolitisk oliepris på mellem 110 og 130 dollar pr. tønde – altså den pris, der omtrent kræves for at finansiere de offentlige udgifter .

Kreditvurderingerne holder – indtil videre

Ingen golfstat blev nedgraderet gennem maj 2026. Det afspejler regionens store finanspolitiske reserver, statslige formuer og høje oliepriser, som fungerer som stødpuder mod chokket.

UAE fastholdt Fitchs AA−-rating for langsigtede udstederforpligtelser, mens Saudi-Arabien beholdt Moody's Aa3-rating med stabile udsigter . Moody's, Fitch og S&P lod samlet set golfstaternes kreditvurderinger stå uændret og henviste til store statslige formuefonde og stærke finansielle reserver .

Under overfladen var billedet dog langt fra stabilt. Fitch advarede 28. maj om, at den fortsatte konflikt med Iran udgør en betydelig risiko og kan føre til bredere nedgraderinger af både stater og virksomheder i regionen, hvis kamphandlingerne fortsætter .

Allerede i marts satte Fitch Qatars AA-rating på Rating Watch Negative, efter at iranske angreb havde beskadiget LNG-anlæg ved Ras Laffan. Bureauet advarede om, at sikkerhedssituationen kan være blevet “permanent forværret” .

Moody's havde desuden nedjusteret Bahrains kreditudsigter fra stabile til negative, efterhånden som eksporten gik i stå. Det understreger, hvor forskelligt selv Golfstaterne rammes .

Golfens aktier falder, mens resten af verden stiger

Golfens aktiemarkeder gik i modsat retning af de globale aktieindeks i maj. MSCI GCC-indekset faldt 1,3 procent, mens MSCI World steg 5 procent i en optur drevet af aktier inden for kunstig intelligens og AI-infrastruktur .

Faldet afspejlede investorernes vedvarende bekymring over Hormuz-lukningen, olieprisernes udsving og den geopolitiske usikkerhed. Globale aktier steg derimod på forventninger om fortsat vækst i AI-sektoren .

Det var tredje måned i træk, hvor lukningen af Hormuz lagde pres på golfaktierne. Håb om midlertidige våbenhviler var ikke nok til at skabe en varig forbedring af markedsstemningen .

Selv en kort blokade kan koste dyrt på BNP

Flere institutioner har forsøgt at sætte tal på de økonomiske konsekvenser:

• Allianz vurderede, at en lukning på op til seks uger ville trække omkring 1,6 procentpoint fra Saudi-Arabiens BNP og 3,3 procentpoint fra UAE's BNP .
• Federal Reserve Bank of Dallas modellerede et scenarie, hvor omkring 20 procent af den globale olieforsyning forsvinder fra markedet i andet kvartal 2026. Det ville løfte den gennemsnitlige WTI-pris til 98 dollar pr. tønde og reducere den globale realvækst i kvartalet med annualiserede 2,9 procentpoint .
• Goldman Sachs advarede om, at nogle golføkonomier kan opleve et større fald i BNP uden for olieindustrien under Iran-krigen end under pandemien .

Den større forventede nedgang for UAE hænger sammen med landets eksponering mod turisme, handelslogistik og Jebel Ali-hubben. Det gælder, selv om UAE har en mere diversificeret økonomi og en mindre national befolkning end Saudi-Arabien .

Diversificeringen bliver sat på prøve

Krisen rammer ikke kun væksttal og eksportvolumener. Den udfordrer også Golfstaternes årtier lange strategi om at skabe nye indtægtskilder uden for olie.

Washington Post beskrev Iran-krigen som en krise, der “tester Golfstaternes langsigtede økonomiske fremtid”, og bemærkede, at strukturelle sikkerhedssvagheder og geografiske begrænsninger nu også truer nye erhverv .

Turisme, finans og luftfart – centrale søjler i Saudi-Arabiens Vision 2030 og tilsvarende diversificeringsplaner – er blevet direkte forstyrret af konflikten og den lukkede sejlrute. I Saudi-Arabien blev den ikke-olierelaterede økonomi, som Vision 2030 har opbygget gennem et årti, beskrevet som udsat for det alvorligste eksterne chok nogensinde .

Chatham House pegede på en mere langsigtet risiko: Hormuz-lukningen har vist, at truslen mod Vision 2030 ikke kun handler om den aktuelle krise. Den handler også om den varige opfattelse af, at strædet kan blive lukket igen .

Qatar, Egypten og Kuwait viser den anden side af billedet

Forskellene bliver endnu tydeligere, når man ser ud over Saudi-Arabien og UAE.

Qatar oplevede det kraftigste første tilbageslag, men også det mest markante comeback. I marts styrtdykkede landets PMI til 38,7, tæt på det historiske lavpunkt, efter at QatarEnergy havde erklæret force majeure for LNG-eksporten, og iranske angreb havde beskadiget anlæg ved Ras Laffan .

I maj steg Qatars PMI ifølge MUFG Research til 46,4 fra 34,2 i april. Det var en kraftig forbedring, men indekset lå stadig klart i tilbagegangsområdet .

Egypten oplevede kun en mindre bedring. Landets PMI for ikke-oliesektoren steg til 47,1 i maj fra 46,6 i april, men forblev under grænsen på 50 for femte måned i træk . Svagere efterspørgsel og en ny stigning i inputpriserne tvang virksomhederne til at hæve priserne og udløste den største bølge af jobnedskæringer siden juni 2020 . Konflikten pressede især brændstof- og andre inputomkostninger i den egyptiske private sektor .

Kuwait står med den dybeste strukturelle sårbarhed. Landet er helt afhængigt af Hormuz for sin kulbrinteeksport og har ingen rørledning, der kan fungere som alternativ . Kuwaits PMI faldt til 46,3 i marts og lå uændret på 46,3 i april, hvilket signalerede vedvarende tilbagegang .

Der forelå ikke et præcist majtal i de offentliggjorte kilder, men PwC identificerede Kuwait som en af de hårdest ramte golføkonomier .

En golføkonomi i to hastigheder

Maj-tallene viser, at Hormuz-krisen ikke rammer Golfens Samarbejdsråd – GCC – som ét samlet økonomisk chok. I stedet skærer geografien en tydelig kile gennem regionen.

Saudi-Arabien og UAE fastholdt beskeden vækst i ikke-oliesektorerne takket være alternative eksportveje, høje oliepriser og en robust indenlandsk efterspørgsel. Qatar kom sig efter et dramatisk første kvartal, men befandt sig stadig i tilbagegang. Egypten forblev under 50, mens Kuwait stod over for en eksportflaskehals uden en enkel løsning.

Kreditvurderingsbureauerne holdt igen med nedgraderinger i maj, men advarslerne blev tydeligere. PMI-tallene, aktiemarkederne og BNP-prognoserne peger tilsammen på en golføkonomi under pres – et pres, som de to positive hovedtal fra UAE og Saudi-Arabien ikke fortæller hele historien om.

Trods fremgangen lå indekset fortsat klart under det langsigtede gennemsnit på 54,3. Forsinkelser og mangel på inputvarer som følge af Hormuz-lukningen pressede fortsat virksomhederne .

UAE kunne dog eksportere råolie via Fujairah-terminalen ved Det Arabiske Hav, som ligger uden for strædet. Det gav landet en vigtig buffer. Til gengæld blev handels- og logistikhubben Jebel Ali ramt hårdt af forstyrrelserne i skibstrafikken, ligesom turisme, detailhandel og luftfart blev påvirket .

Saudi-Arabien vender tilbage til vækst

Saudi-Arabiens PMI for ikke-oliesektoren steg i maj igen til over 50-grænsen, efter at indekset viste tilbagegang i april. MUFG Research opgjorde stigningen til 51,5 fra 48,8, hvilket pegede på en bedring i erhvervsforholdene uden for olieindustrien .

Det præcise majtal fremgik ikke af den tilgængelige S&P Global-meddelelse, men retningen var tydelig: Den indenlandske efterspørgsel holdt sig oppe, og økonomien viste fortsat modstandskraft.

En væsentlig fordel for Saudi-Arabien er East-West-rørledningen, der kan transportere op til 5 millioner tønder olie om dagen fra Golfen til havnen Yanbu ved Det Røde Hav. Dermed kan landet omlægge en del af olieeksporten uden om Hormuz .

Højere globale oliepriser – i gennemsnit omkring 86 dollar pr. tønde i 2026 – opvejede mere end de lavere eksportmængder for producenter med adgang til alternative ruter . IMF skrev 3. juni, at Saudi-Arabiens økonomi udviste “smidighed og modstandskraft”, men advarede samtidig om, at en langvarig konflikt kan svække vækst og investeringer på mellemlang sigt .

Hormuz skaber en geografisk skillelinje

Krisen har i praksis delt Golfen i to grupper. Saudi-Arabien og UAE er blandt de mindre hårdt ramte, netop fordi de har fungerende eksportmuligheder fra havne uden for Hormuz. Oman har en endnu anderledes risikoprofil, fordi landets produktions- og eksportruter ligger uden for flaskehalsen .

Omvendt er Kuwait, Irak, Qatar og Bahrain stærkt afhængige af Hormuz-korridoren og har ingen alternative eksportveje for deres olie og gas . De er derfor særligt sårbare, hvis lukningen bliver langvarig.

Bahrain blev vurderet som det mest udsatte land. Landet mangler en bypass-rute og har samtidig en finanspolitisk oliepris på mellem 110 og 130 dollar pr. tønde – altså den pris, der omtrent kræves for at finansiere de offentlige udgifter .

Kreditvurderingerne holder – indtil videre

Ingen golfstat blev nedgraderet gennem maj 2026. Det afspejler regionens store finanspolitiske reserver, statslige formuer og høje oliepriser, som fungerer som stødpuder mod chokket.

UAE fastholdt Fitchs AA−-rating for langsigtede udstederforpligtelser, mens Saudi-Arabien beholdt Moody's Aa3-rating med stabile udsigter . Moody's, Fitch og S&P lod samlet set golfstaternes kreditvurderinger stå uændret og henviste til store statslige formuefonde og stærke finansielle reserver .

Under overfladen var billedet dog langt fra stabilt. Fitch advarede 28. maj om, at den fortsatte konflikt med Iran udgør en betydelig risiko og kan føre til bredere nedgraderinger af både stater og virksomheder i regionen, hvis kamphandlingerne fortsætter .

Allerede i marts satte Fitch Qatars AA-rating på Rating Watch Negative, efter at iranske angreb havde beskadiget LNG-anlæg ved Ras Laffan. Bureauet advarede om, at sikkerhedssituationen kan være blevet “permanent forværret” .

Moody's havde desuden nedjusteret Bahrains kreditudsigter fra stabile til negative, efterhånden som eksporten gik i stå. Det understreger, hvor forskelligt selv Golfstaterne rammes .

Golfens aktier falder, mens resten af verden stiger

Golfens aktiemarkeder gik i modsat retning af de globale aktieindeks i maj. MSCI GCC-indekset faldt 1,3 procent, mens MSCI World steg 5 procent i en optur drevet af aktier inden for kunstig intelligens og AI-infrastruktur .

Faldet afspejlede investorernes vedvarende bekymring over Hormuz-lukningen, olieprisernes udsving og den geopolitiske usikkerhed. Globale aktier steg derimod på forventninger om fortsat vækst i AI-sektoren .

Det var tredje måned i træk, hvor lukningen af Hormuz lagde pres på golfaktierne. Håb om midlertidige våbenhviler var ikke nok til at skabe en varig forbedring af markedsstemningen .

Selv en kort blokade kan koste dyrt på BNP

Flere institutioner har forsøgt at sætte tal på de økonomiske konsekvenser:

• Allianz vurderede, at en lukning på op til seks uger ville trække omkring 1,6 procentpoint fra Saudi-Arabiens BNP og 3,3 procentpoint fra UAE's BNP .
• Federal Reserve Bank of Dallas modellerede et scenarie, hvor omkring 20 procent af den globale olieforsyning forsvinder fra markedet i andet kvartal 2026. Det ville løfte den gennemsnitlige WTI-pris til 98 dollar pr. tønde og reducere den globale realvækst i kvartalet med annualiserede 2,9 procentpoint .
• Goldman Sachs advarede om, at nogle golføkonomier kan opleve et større fald i BNP uden for olieindustrien under Iran-krigen end under pandemien .

Den større forventede nedgang for UAE hænger sammen med landets eksponering mod turisme, handelslogistik og Jebel Ali-hubben. Det gælder, selv om UAE har en mere diversificeret økonomi og en mindre national befolkning end Saudi-Arabien .

Diversificeringen bliver sat på prøve

Krisen rammer ikke kun væksttal og eksportvolumener. Den udfordrer også Golfstaternes årtier lange strategi om at skabe nye indtægtskilder uden for olie.

Washington Post beskrev Iran-krigen som en krise, der “tester Golfstaternes langsigtede økonomiske fremtid”, og bemærkede, at strukturelle sikkerhedssvagheder og geografiske begrænsninger nu også truer nye erhverv .

Turisme, finans og luftfart – centrale søjler i Saudi-Arabiens Vision 2030 og tilsvarende diversificeringsplaner – er blevet direkte forstyrret af konflikten og den lukkede sejlrute. I Saudi-Arabien blev den ikke-olierelaterede økonomi, som Vision 2030 har opbygget gennem et årti, beskrevet som udsat for det alvorligste eksterne chok nogensinde .

Chatham House pegede på en mere langsigtet risiko: Hormuz-lukningen har vist, at truslen mod Vision 2030 ikke kun handler om den aktuelle krise. Den handler også om den varige opfattelse af, at strædet kan blive lukket igen .

Qatar, Egypten og Kuwait viser den anden side af billedet

Forskellene bliver endnu tydeligere, når man ser ud over Saudi-Arabien og UAE.

Qatar oplevede det kraftigste første tilbageslag, men også det mest markante comeback. I marts styrtdykkede landets PMI til 38,7, tæt på det historiske lavpunkt, efter at QatarEnergy havde erklæret force majeure for LNG-eksporten, og iranske angreb havde beskadiget anlæg ved Ras Laffan .

I maj steg Qatars PMI ifølge MUFG Research til 46,4 fra 34,2 i april. Det var en kraftig forbedring, men indekset lå stadig klart i tilbagegangsområdet .

Egypten oplevede kun en mindre bedring. Landets PMI for ikke-oliesektoren steg til 47,1 i maj fra 46,6 i april, men forblev under grænsen på 50 for femte måned i træk . Svagere efterspørgsel og en ny stigning i inputpriserne tvang virksomhederne til at hæve priserne og udløste den største bølge af jobnedskæringer siden juni 2020 . Konflikten pressede især brændstof- og andre inputomkostninger i den egyptiske private sektor .

Kuwait står med den dybeste strukturelle sårbarhed. Landet er helt afhængigt af Hormuz for sin kulbrinteeksport og har ingen rørledning, der kan fungere som alternativ . Kuwaits PMI faldt til 46,3 i marts og lå uændret på 46,3 i april, hvilket signalerede vedvarende tilbagegang .

Der forelå ikke et præcist majtal i de offentliggjorte kilder, men PwC identificerede Kuwait som en af de hårdest ramte golføkonomier .

En golføkonomi i to hastigheder

Maj-tallene viser, at Hormuz-krisen ikke rammer Golfens Samarbejdsråd – GCC – som ét samlet økonomisk chok. I stedet skærer geografien en tydelig kile gennem regionen.

Saudi-Arabien og UAE fastholdt beskeden vækst i ikke-oliesektorerne takket være alternative eksportveje, høje oliepriser og en robust indenlandsk efterspørgsel. Qatar kom sig efter et dramatisk første kvartal, men befandt sig stadig i tilbagegang. Egypten forblev under 50, mens Kuwait stod over for en eksportflaskehals uden en enkel løsning.

Kreditvurderingsbureauerne holdt igen med nedgraderinger i maj, men advarslerne blev tydeligere. PMI-tallene, aktiemarkederne og BNP-prognoserne peger tilsammen på en golføkonomi under pres – et pres, som de to positive hovedtal fra UAE og Saudi-Arabien ikke fortæller hele historien om.