Hvor flagermusene først opstod, har længe været svært at afgøre. Nulevende arter viser kun de grene af stamtræet, der har overlevet til i dag. I et studie offentliggjort i Nature den 23. september 2026 har forskere fra Bat1K-samarbejdet derfor analyseret genomer og fossiler samlet. Deres bedste rekonstruktion placerer flagermusenes oprindelse i Europa for omkring 65 millioner år siden.
3
18
19
Fossilerne giver stamtræet flere grene
Forskerne undersøgte genomer på kromosomniveau fra 103 flagermusarter, heraf 42 nye genomkortlægninger. Materialet omfatter alle 21 nulevende flagermusfamilier og giver et bredt grundlag for at undersøge deres indbyrdes slægtskab.
25
Derefter inddrog holdet 699 anatomiske kendetegn fra 65 arter, herunder 44 fossile arter fra tiden før kvartærtiden. Fossilerne er vigtige, fordi nutidens flagermus ikke alene kan vise, hvor uddøde slægtninge levede. Forskerne rekonstruerede desuden 26 kromosomer hos en forfader til flagermusene. Det er beregnede kromosomstrukturer – ikke DNA hentet ud af fossiler.
18
På den baggrund peger analyserne på Europa i den sene palæocæne epoke frem for de tidligere foreslåede oprindelsessteder Asien, Afrika og Nordamerika. Det er en sandsynlighedsbaseret konklusion, ikke en direkte observation af den første flagermus.
1
18
Flyvning og ekkolokalisering kom tidligt
Det nye stamtræ tyder på, at den fælles forfader til alle nulevende flagermus allerede kunne flyve ved egen kraft og bruge ekkolokalisering – altså orientere sig ved hjælp af lyd og ekko. Begge evner ser derfor ud til at være opstået tidligt i flagermusenes udvikling. Studiet fastslår dog ikke præcis, hvordan de først opstod.
2
4
Beskrivelser af studiet peger på, at tidlige flagermus spredte sig fra Europa til Afrika og siden videre til Asien, Amerika og Australien. Ruten er udledt af analyserne, ikke dokumenteret af en ubrudt række fossiler. Tallet 65 millioner år er tilsvarende et omtrentligt tidspunkt – ikke en præcis datering.
9
18
3
Bat1K arbejder på at kortlægge genomerne fra alle nulevende flagermusarter. Det nye datasæt er et skridt på vejen og kan danne grundlag for videre forskning i blandt andet vinger, sanser, levetid og reaktioner på infektion. Mulige anvendelser inden for sundhed og naturbeskyttelse er endnu ikke resultater, som dette studie har påvist.
25
41
14
19