Japans rekordstore opkøb af yen gav i første omgang præcis det resultat, myndighederne ønskede: USD/JPY faldt fra næsten 164 til omkring 155, svarende til en styrkelse af yennen på cirka 5 %. Effekten holdt dog ikke ved. Den 29. august var yennen igen svækket forbi det psykologisk vigtige niveau på 160 yen pr. dollar og nåede omkring 160,2, fordi en stærkere dollar og USA’s vedvarende rentefordel vejede tungere end den kortvarige interventionseffekt.
6
14
42
Interventionen flyttede markedet – ikke de grundlæggende forhold
Japan og USA gennemførte en sjælden koordineret operation for at støtte yennen den 31. juli, efter at valutaen var faldet til niveauer tæt på det laveste i omkring fire årtier. Interventionen tvang investorer med short-positioner i yen til at købe valutaen tilbage og sendte kortvarigt USD/JPY ned i midten af 150’erne.
6
11
Japans finansministerium oplyste senere, at myndighederne havde brugt 15,4 billioner yen – cirka 96,5 milliarder dollar – mellem 30. juli og 26. august. Det var det største månedlige beløb i de leverede data.
18
20 Andre opgørelser satte årets samlede interventioner til over 27 billioner yen.
24
Det enorme beløb sendte et stærkt signal til markedet, men statslige valutakøb skaber ikke automatisk et varigt opsving for yennen. Intervention kan ændre positioneringen og likviditeten på valutamarkedet. Den fjerner derimod ikke i sig selv investorernes forventede merafkast ved at eje dollaraktiver frem for yenaktiver.
Warshs tale i Jackson Hole gav dollaren ny styrke
Det næste pres kom fra forventningerne til amerikansk pengepolitik. På centralbankkonferencen i Jackson Hole sagde Fed-chef Kevin Warsh, at centralbanken ville have “arbejde at gøre”, hvis beslutningstagerne ikke havde tillid til, at inflationen var på vej tilbage mod målet på 2 %. Markedet opfattede meldingen som et tegn på, at de amerikanske renter kan forblive høje – eller stige yderligere – for at dæmpe inflationen.
36
Den ændrede forventning løftede de korte amerikanske renter og understøttede dollaren. I forbindelse med bevægelsen steg renten på toårige amerikanske statsobligationer med omkring 11 basispoint, mens yennen faldt til cirka 160,16 pr. dollar.
10
42
Rækkefølgen er vigtig: Interventionen i juli udløste ganske vist et kraftigt opsving for yennen, men Warshs melding gav senere dollaren en ny drivkraft. At kursen igen kom over 160 betyder derfor ikke, at interventionen ingen umiddelbar virkning havde. Det viser snarere, at interventionseffekten blev overdøvet af fornyet fokus på amerikanske renter og den underliggende forskel i pengepolitik.
Renteforskellen holder carry trades attraktive
Yennens grundlæggende problem er forskellen mellem japanske og amerikanske renter. Bank of Japans styringsrente blev oplyst til 1,00 %, mens Federal Reserves målinterval lå på 3,50–3,75 %. Selv hvis BOJ hævede renten til 1,25 %, ville forskellen stadig være på mere end to procentpoint.
43
Det giver investorer et incitament til at finansiere positioner i yen og købe dollaraktiver med højere rente. Når presset fra interventionen aftager, kan hedgefonde og andre markedsdeltagere derfor genopbygge short-positioner i yen eller såkaldte carry trades – strategier, hvor man låner i en valuta med lav rente og investerer i en valuta med højere rente.
For at yennen skal komme sig mere varigt, skal markedet sandsynligvis se bevægelser på begge sider af renteforskellen: en mindre aggressiv Federal Reserve og en Bank of Japan, der ikke blot hæver renten, men også signalerer yderligere normalisering.
Hvad betyder det, at 160 er blevet et “politisk niveau”?
Handlere omtaler ofte 160 yen pr. dollar som et “politisk niveau”. Det betyder dog ikke, at japanske myndigheder har offentliggjort en automatisk udløser for intervention præcis ved 160. Niveauet er snarere blevet et nøje overvåget område, hvor verbale advarsler, markedsobservation og risikoen for indgreb bliver mere sandsynlige.
39
Tempoet og uroen i en valutabevægelse betyder mindst lige så meget som selve tallet. En hurtig tilbagevenden mod området omkring 164, hvor USD/JPY lå før interventionen, vil være mere bekymrende end en langsom bevægelse gennem 160. Den tidligere japanske valutafunktionær Naoyuki Shinohara har sagt, at en intervention næppe vil være mekanisk bundet til et bestemt niveau som 160 eller 162 yen pr. dollar.
32
Markedet holder derfor snarere øje med en bredere politisk grænse i midten af 160’erne end med en antagelse om, at enhver kurs over 160 straks udløser en ny koordineret operation.
Hvorfor Tokyo og Washington kan vente med at gribe ind igen
Gentagne interventioner er dyre og kan miste troværdighed, hvis markedet hurtigt sender valutakursen tilbage til udgangspunktet. Tokyo og Washington kan derfor foretrække at vente på en begivenhed, der ændrer selve rente- og kursudsigterne – især Bank of Japans næste rentemøde.
Markedet havde allerede øget sandsynligheden for en BOJ-renteforhøjelse i september fra 24 % den 30. juli til 76 % i midten af august.
2 En renteforhøjelse alene vil muligvis kun have begrænset effekt. Det vigtigste bliver signalerne om yderligere normalisering, fordi de kan reducere det forventede afkast ved yen-finansierede carry trades.
Myndighederne skal samtidig afveje valutapolitikken mod risikoen på de finansielle markeder. Hvis Japan sælger store mængder amerikanske statsobligationer for at skaffe dollar til intervention, kan det lægge pres på det amerikanske obligationsmarked. I stedet har USA støttet adgangen til dollarlikviditet gennem Federal Reserves facilitet for Foreign and International Monetary Authorities – den såkaldte FIMA repo-facilitet.
Hvorfor bruge FIMA-repo frem for at sælge amerikanske statsobligationer?
FIMA-faciliteten giver godkendte udenlandske offentlige institutioner mulighed for midlertidigt at bytte amerikanske statsobligationer til dollar gennem en genkøbsaftale. I praksis kan en centralbank skaffe dollar ved at stille amerikanske statsobligationer som sikkerhed og senere købe obligationerne tilbage i stedet for at sælge dem direkte på markedet.
45
48
49
Det giver to klare fordele under en intervention:
- Japan får midlertidig dollarlikviditet til valutamarkedsoperationer.
- Landet undgår at placere en stor blok amerikanske statsobligationer direkte i markedet, hvilket mindsker risikoen for at forstyrre obligationsmarkedets funktion.
50
USA’s finansminister Scott Bessent har sagt, at faciliteten blev brugt i den koordinerede operation, og han har argumenteret for en større sikkerhedsventil.
1
8 Ordningen forbinder derfor yen-redningen med en bredere bekymring: Et ukontrolleret valutafald kan presse Japans beholdning af amerikanske statsobligationer og samtidig påvirke USA’s lånemarkeder.
De næste afgørende tests for USD/JPY
Flere begivenheder kan afgøre, om yennen stabiliseres eller fortsætter nedad:
- Amerikanske nøgletal: Beskæftigelses- og inflationstal kan enten styrke forventningerne om en strammere Fed-politik eller svække dollarens rentefordel.
- BOJ’s septembermøde: En renteforhøjelse kombineret med signaler om flere forhøjelser vil give yennen mere grundlæggende støtte end intervention alene.
- Koordinering mellem USA og Japan: Møder mellem Japans finansminister Satsuki Katayama og USA’s finansminister Scott Bessent kan give et fingerpeg om, hvorvidt Washington vil støtte en ny koordineret operation.
- Tempoet i yenens svækkelse: Et hurtigt spring mod midten af 160’erne vil med større sandsynlighed udløse bekymring hos myndighederne end en langsom bevægelse omkring 160.
Den vigtigste lære er enkel: Intervention kan købe tid, men pengepolitikken afgør, om tiden fører til en varig ændring. Så længe BOJ ikke mindsker renteforskellen markant, eller Fed ikke bliver mindre høgeagtig, kan efterspørgslen efter dollar hurtigt vende tilbage – selv efter at Japan har brugt titusindvis af milliarder yen på at forsvare sin valuta.