• USA (S&P Global Services PMI): 53,7 — Dette markerede en solid ekspansion og et markant opsving fra 50,8 i april . USA var den største enkeltstående drivkraft for væksten i de udviklede økonomier i S&P Globals målinger .
• Indien (HSBC Services PMI): ca. 60,0 — Indien registrerede usædvanlig stærk ekspansion, hvor eksporten så en af de bedste forbedringer i international efterspørgsel i 19,5 års dataindsamling .
• Kina (Caixin Services PMI): 51,1 — Væksten i Kinas servicesektor accelererede fra aprils 50,7, støttet af hurtigere vækst i indenlandske nye ordrer, på trods af et marginalt fald i nye eksportordrer som følge af amerikansk toldusikkerhed .
• Eurozonen (S&P Global Services PMI): 47,7 — Eurozonen forblev dybt i kontraktionsområde, kun marginalt forbedret fra en måling på 47,6 i april. En måling under 50,0 indikerer en nedgang i erhvervsaktiviteten .
• Storbritannien (S&P Global Services PMI): 49,3 — Storbritannien oplevede et dramatisk fald fra 52,7 i april og gik i kontraktion for første gang i et år, da konfliktens ringe i vandet slog igennem i økonomien .

Det globale J.P.Morgan Global Services PMI registrerede 52,0, op fra 50,8, hvilket signalerede en overordnet ekspansion, der dog maskerede den voldsomme svaghed koncentreret i Europa . J.P.Morgan Global Composite PMI Output Index, der dækker både fremstilling og service, lå på 51,2 i maj .

Sådan skabte Mellemøstkonflikten et asymmetrisk energichok

Konflikten, en krig der involverede Iran, lukkede reelt Hormuzstrædet – en kritisk global flaskehals. Ifølge IMF passerer omkring 25-30% af den globale olie og 20% af den flydende naturgas gennem strædet . Det Internationale Energiagentur beskrev forstyrrelsen som den største på det globale oliemarked i historien . Dette udmundede i en "krigsdrevet stigning i leveomkostninger", der ramte brændstofimporterende økonomier hårdest og hurtigst .

Europa og Storbritannien: Epicenter for nedturen

Europa og Storbritannien blev uforholdsmæssigt hårdt ramt på grund af deres store afhængighed af importeret energi. Det økonomiske pres var både pludseligt og alvorligt.

I eurozonen skrumpede den økonomiske aktivitet i det hurtigste tempo i mere end to et halvt år . Omkostningspresset steg markant i hele blokken, hvor Frankrig, Tyskland og Spanien blev udpeget som de hårdest ramte økonomier . Stigningen i leveomkostninger "lagde en dæmper på efterspørgslen efter serviceydelser i hele Europa, og virksomheder fremskyndede fyringer" .

Storbritannien led den stejleste stigning i inputomkostninger blandt de avancerede økonomier, hvilket i vid udstrækning blev kædet sammen med krigens indvirkning på energi- og shippingpriser . Dette førte direkte til en kontraktion i landets enorme servicesektor. S&P Globals britiske service-PMI faldt fra en moderat vækst på 52,7 i april til en kontraktion på 49,3 i maj, den første måling under 50 i et år . Deltagerne i undersøgelsen bemærkede, at bekymringer om Mellemøstkonflikten havde ført til "udsatte købsbeslutninger og reduceret forbrug af ikke-nødvendige goder", hvor især restaurations- og rejsebranchen mærkede det tydeligt .

USA: Energiuafhængighed giver en buffer

I skarp kontrast hertil udviste den amerikanske økonomi bemærkelsesværdig modstandskraft. Som nettoenergiproducent var landet markant mindre udsat for forstyrrelser i Hormuz-shippingen end sine europæiske modstykker. Selvom inflationen i inputomkostninger steg, undgik servicesektoren ikke blot kontraktion, men ekspanderede i et solidt tempo (53,7). Det bredere S&P Global US Composite PMI blev oprevideret til 53,0, et niveau der er foreneligt med sund vækst i den private sektor .

Asien: Væksten holder momentum trods højere importregninger

Asien tegnede et mere blandet, men overvejende ekspansivt billede. Mens store asiatiske økonomier er betydelige energiimportører og mærkede virkningen af højere brændstofomkostninger, blev dette i vid udstrækning opvejet af en stærk indenlandsk efterspørgsel og i nogle tilfælde boomende serviceeksport.

Indiens servicesektor accelererede markant, og landets HSBC Flash India Composite Output Index steg til 61,2, den stærkeste måned-til-måned vækst siden april 2024, drevet af stor indenlandsk og international efterspørgsel . Kinas servicesektor ekspanderede i et hurtigere tempo drevet af interne nye ordrer, hvilket opvejede et mindre fald i ny eksportforretning forårsaget af separat, amerikansk toldrelateret usikkerhed . De øgede energiomkostninger var en modvind for regionen, men ikke en afgørende vækstdræber, som det var tilfældet i Europa .

Dataene fra maj 2025 illustrerer, hvordan et enkelt geopolitisk chok kan skabe et yderst fragmenteret globalt økonomisk resultat. Divergensen var ikke tilfældig; den var en direkte funktion af energiafhængighed. Europas økonomiske motor gik i stå, da et krigsdrevet spring i energipriserne forplantede sig til højere leveomkostninger og kvalte serviceforbruget. USA var isoleret af sin indenlandske energiproduktion, mens de asiatiske økonomier navigerede gennem chokket med stærke underliggende vækstdynamikker.

• USA (S&P Global Services PMI): 53,7 — Dette markerede en solid ekspansion og et markant opsving fra 50,8 i april . USA var den største enkeltstående drivkraft for væksten i de udviklede økonomier i S&P Globals målinger .
• Indien (HSBC Services PMI): ca. 60,0 — Indien registrerede usædvanlig stærk ekspansion, hvor eksporten så en af de bedste forbedringer i international efterspørgsel i 19,5 års dataindsamling .
• Kina (Caixin Services PMI): 51,1 — Væksten i Kinas servicesektor accelererede fra aprils 50,7, støttet af hurtigere vækst i indenlandske nye ordrer, på trods af et marginalt fald i nye eksportordrer som følge af amerikansk toldusikkerhed .
• Eurozonen (S&P Global Services PMI): 47,7 — Eurozonen forblev dybt i kontraktionsområde, kun marginalt forbedret fra en måling på 47,6 i april. En måling under 50,0 indikerer en nedgang i erhvervsaktiviteten .
• Storbritannien (S&P Global Services PMI): 49,3 — Storbritannien oplevede et dramatisk fald fra 52,7 i april og gik i kontraktion for første gang i et år, da konfliktens ringe i vandet slog igennem i økonomien .

Det globale J.P.Morgan Global Services PMI registrerede 52,0, op fra 50,8, hvilket signalerede en overordnet ekspansion, der dog maskerede den voldsomme svaghed koncentreret i Europa . J.P.Morgan Global Composite PMI Output Index, der dækker både fremstilling og service, lå på 51,2 i maj .

Sådan skabte Mellemøstkonflikten et asymmetrisk energichok

Konflikten, en krig der involverede Iran, lukkede reelt Hormuzstrædet – en kritisk global flaskehals. Ifølge IMF passerer omkring 25-30% af den globale olie og 20% af den flydende naturgas gennem strædet . Det Internationale Energiagentur beskrev forstyrrelsen som den største på det globale oliemarked i historien . Dette udmundede i en "krigsdrevet stigning i leveomkostninger", der ramte brændstofimporterende økonomier hårdest og hurtigst .

Europa og Storbritannien: Epicenter for nedturen

Europa og Storbritannien blev uforholdsmæssigt hårdt ramt på grund af deres store afhængighed af importeret energi. Det økonomiske pres var både pludseligt og alvorligt.

I eurozonen skrumpede den økonomiske aktivitet i det hurtigste tempo i mere end to et halvt år . Omkostningspresset steg markant i hele blokken, hvor Frankrig, Tyskland og Spanien blev udpeget som de hårdest ramte økonomier . Stigningen i leveomkostninger "lagde en dæmper på efterspørgslen efter serviceydelser i hele Europa, og virksomheder fremskyndede fyringer" .

Storbritannien led den stejleste stigning i inputomkostninger blandt de avancerede økonomier, hvilket i vid udstrækning blev kædet sammen med krigens indvirkning på energi- og shippingpriser . Dette førte direkte til en kontraktion i landets enorme servicesektor. S&P Globals britiske service-PMI faldt fra en moderat vækst på 52,7 i april til en kontraktion på 49,3 i maj, den første måling under 50 i et år . Deltagerne i undersøgelsen bemærkede, at bekymringer om Mellemøstkonflikten havde ført til "udsatte købsbeslutninger og reduceret forbrug af ikke-nødvendige goder", hvor især restaurations- og rejsebranchen mærkede det tydeligt .

USA: Energiuafhængighed giver en buffer

I skarp kontrast hertil udviste den amerikanske økonomi bemærkelsesværdig modstandskraft. Som nettoenergiproducent var landet markant mindre udsat for forstyrrelser i Hormuz-shippingen end sine europæiske modstykker. Selvom inflationen i inputomkostninger steg, undgik servicesektoren ikke blot kontraktion, men ekspanderede i et solidt tempo (53,7). Det bredere S&P Global US Composite PMI blev oprevideret til 53,0, et niveau der er foreneligt med sund vækst i den private sektor .

Asien: Væksten holder momentum trods højere importregninger

Asien tegnede et mere blandet, men overvejende ekspansivt billede. Mens store asiatiske økonomier er betydelige energiimportører og mærkede virkningen af højere brændstofomkostninger, blev dette i vid udstrækning opvejet af en stærk indenlandsk efterspørgsel og i nogle tilfælde boomende serviceeksport.

Indiens servicesektor accelererede markant, og landets HSBC Flash India Composite Output Index steg til 61,2, den stærkeste måned-til-måned vækst siden april 2024, drevet af stor indenlandsk og international efterspørgsel . Kinas servicesektor ekspanderede i et hurtigere tempo drevet af interne nye ordrer, hvilket opvejede et mindre fald i ny eksportforretning forårsaget af separat, amerikansk toldrelateret usikkerhed . De øgede energiomkostninger var en modvind for regionen, men ikke en afgørende vækstdræber, som det var tilfældet i Europa .

Dataene fra maj 2025 illustrerer, hvordan et enkelt geopolitisk chok kan skabe et yderst fragmenteret globalt økonomisk resultat. Divergensen var ikke tilfældig; den var en direkte funktion af energiafhængighed. Europas økonomiske motor gik i stå, da et krigsdrevet spring i energipriserne forplantede sig til højere leveomkostninger og kvalte serviceforbruget. USA var isoleret af sin indenlandske energiproduktion, mens de asiatiske økonomier navigerede gennem chokket med stærke underliggende vækstdynamikker.