Sådan nåede BepiColombo sin afgørende ankomstfase ved Merkur

At nå Merkur handler ikke bare om at flyve mod Solen. Et fartøj, der forlader Jorden, har allerede høj fart i sin bane om Solen og skal derfor af med en stor del af sin baneenergi, før Merkur kan indfange det. BepiColombo løste opgaven med en lang, nøje planlagt kombination af sol-elektrisk fremdrift og tyngdekraftsmanøvrer. Den 3. september 2026 nåede missionen en central milepæl: starten på den egentlige ankomstfase. 3311

På vej mod Merkur skal man bremse

BepiColombo blev sendt af sted 20. oktober 2018 som et fælles projekt mellem Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og den japanske rumorganisation JAXA. Under krydstogtfasen bestod fartøjet af to videnskabelige kredsløbsfartøjer og Mercury Transfer Module (MTM), som leverede strøm og elektrisk fremdrift under rejsen. 157

Missionen tog ikke den direkte vej. I stedet gennemførte den ni planetariske forbiflyvninger: én ved Jorden, to ved Venus og seks ved Merkur. Hver passage ændrede fartøjets solbane og bidrog til at sænke dets hastighed i forhold til Merkur uden et urealistisk stort behov for brændstof. 1533

Mellem forbiflyvningerne gav MTM's sol-elektriske fremdrift et lille, men vedvarende skub langs buede baner om Solen. ESA har beskrevet kombinationen af elektrisk fremdrift og forbiflyvninger som afgørende for at nå Merkur med lav nok relativ hastighed til at kunne komme i kredsløb. 45

Et strømproblem ændrede tidsplanen

Rejsen blev vanskeligere af et elektrisk effektproblem, som begrænsede den strøm, MTM kunne levere til motorerne. ESA oplyste, at fartøjet ikke kunne køre motorerne med fuld effekt. Holdet fik genoprettet fremdriften til cirka 90 % af det tidligere niveau, men den tilgængelige effekt forblev lavere. 44

Missionens bane og drift blev derfor tilpasset den lavere ydeevne. Projektet kunne fortsætte, men indsættelsen i Merkur-kredsløb blev flyttet fra den tidligere plan for 2025 til november 2026. 111

Det understreger, hvorfor den lange rute var nødvendig: Den var ikke kun transporttid, men et årelangt arbejde med at forme fartøjets bane og bevare de rette betingelser for en sikker ankomst.

Derfor markerede frakoblingen af MTM starten på ankomsten

Den 3. september 2026 blev BepiColombo med succes adskilt fra MTM. ESA definerer denne begivenhed som begyndelsen på Merkur-ankomstfasen. ESA's dybrumsantenner modtog signaler, der bekræftede adskillelsen. 11

MTM havde fuldført sin opgave: at levere strøm og fremdrift til den samlede mission under rejsen mellem planeterne. Tilbage er nu ESA's Mercury Planetary Orbiter (MPO), JAXA's magnetosfærefartøj Mio og den beskyttende forbindelsesstruktur mellem dem. De forbliver samlet i første omgang, mens den krævende række af manøvrer mod indfangning og senere adskillelse begynder. 738

De næste afgørende datoer

Der er ikke ét enkelt ankomstøjeblik, men en række planlagte milepæle:

• 21. november 2026: MPO-Mio-kombinationen skal efter planen ind i kredsløb om Merkur. 1115
• November 2026 til marts 2027: Der er planlagt 16 brændinger for at etablere fartøjernes tilsigtede baner og kredsløb. 38
• 9.-10. december 2026: MPO og Mio skal efter planen skilles ad. 1115
• April 2027: Rutinemæssige videnskabelige observationer skal efter planen begynde. 1115

Datoerne er fortsat planlagte missionstrin. Det endelige resultat afhænger af, at ankomstmanøvrerne og udsendelsen af de to fartøjer gennemføres som planlagt.

To fartøjer, to perspektiver på Merkur

BepiColombos videnskabelige styrke ligger i, at to specialiserede fartøjer kan undersøge Merkur og dens omgivelser samtidig.

MPO, udviklet af ESA, fokuserer på selve planeten: overfladen, den kemiske sammensætning, tyngdefeltet, magnetfeltet og den indre struktur. Mio, udviklet af JAXA, skal undersøge Merkurs magnetfelt, magnetosfære, exosfære og det omgivende plasmamiljø. 2021

Sammen skal de give et mere samlet billede af forbindelsen mellem Merkurs overflade og indre på den ene side og dens usædvanligt aktive rummiljø på den anden. Efter omkring otte år og milliarder af kilometer markerer frakoblingen af MTM afslutningen på den lange rejsefase – og begyndelsen på missionens mest kritiske operationelle periode. 115