Canadas modsvar på 27,6 mia. canadiske dollar efter sammenbrudte handelsforhandlinger

Canadas modsvar kom efter et hurtigt sammenbrud i handelsforhandlingerne med USA. Ottawa vurderede, at Washingtons sene krav om kultur, biler og canadisk selvbestemmelse krævede for meget af Canada uden at tilbyde tilsvarende indrømmelser. Kort efter indførte USA told på op til 50 procent på canadiske varer til en værdi af 27,6 mia. canadiske dollar. Canada svarer nu igen med samme samlede værdi og – vare for vare – samme toldsats som USA. 12

Strategien har to formål: at beskytte canadiske virksomheder mod at blive udkonkurreret på hjemmemarkedet og at lægge så stort et økonomisk og politisk pres på Washington, at seriøse forhandlinger kan genoptages.

Hvad går Canadas toldmodsvar ud på?

De nye toldsatser træder i kraft klokken 00.01 den 8. september. De omfatter omkring 700 varelinjer og ligger på 15, 25 eller 50 procent afhængigt af den tilsvarende amerikanske told. Blandt de berørte områder er:

• 15 procent: udvalgt elektronik, værktøj og relaterede produkter
• 25 procent: husholdningsapparater, mejerivarer – herunder ost – samt udvalgte forarbejdede stål- og aluminiumsprodukter
• 50 procent: stål og aluminium, møbler, tøj og beklædning samt andre produktkategorier 134

Tolden gælder kun varer med oprindelse i USA. Varer, der allerede var under transport, er undtaget, så forsendelser, der var på vej, ikke bliver ramt med det samme. 42

Fisk og skaldyr var oprindeligt med på listen, men Ottawa fjernede senere disse varer efter tilbagemeldinger fra branchen. Det viser, at listen både er et forhandlingsvåben og et forsøg på at begrænse skaderne på canadiske virksomheder og forsyningskæder. 417

Hvorfor brød forhandlingerne sammen?

Canada valgte at afbryde forhandlingerne frem for at acceptere de foreslåede vilkår. Premierminister Mark Carney har sagt, at USA's sidste krav især handlede om tre følsomme områder: hvordan canadisk indhold i biler skulle behandles, Canadas beskyttelse af kultur og fransk sprog samt bredere spørgsmål om landets selvbestemmelse. 1928

Reglerne for fransk sprog blev et centralt stridspunkt. Det gjaldt blandt andet tosprogede produktetiketter og krav, der påvirker synligheden og markedsføringen af fransksproget og canadisk kulturindhold. For Ottawa handler disse regler ikke kun om markedsadgang, men også om kulturel beskyttelse og national myndighed. 2223

Derfor valgte Canada en gensidig reaktion frem for en snæver indrømmelse. Ved at matche USA's toldkrav signalerer Ottawa, at landet vil forsvare de berørte brancher uden at acceptere de underliggende forhandlingsvilkår.

Hvad indeholder Canadas hjælpepakke på 7,5 mia. canadiske dollar?

Sammen med toldmodsvarene har Canada annonceret en ny hjælpepakke på 7,5 mia. canadiske dollar. Den kommer oven i næsten 25 mia. canadiske dollar i tidligere støtteordninger og skal give virksomheder likviditet, understøtte investeringer og hjælpe arbejdstagere, der rammes af handelskonflikten. Pakken består blandt andet af: 18

• 1,5 mia. canadiske dollar ekstra til Regional Tariff Response Initiative, herunder hjælp til små og mellemstore virksomheder
• 500 mio. canadiske dollar gennem en likviditetsordning i Business Development Bank of Canada samt bredere adgang til bankens støtte
• 2 mia. canadiske dollar til Canada Strong Diversification Fund, der skal finansiere investeringsprojekter, som er klar til at blive sat i gang og er ramt af tolden
• 3,5 mia. canadiske dollar til hurtig hjælp til arbejdstagere og arbejdsgivere, blandt andet midlertidige lempelser i reglerne for arbejdsløshedsforsikring, uddannelse og støtte til jobskifte 1

Pakken kan ikke fjerne omkostningerne ved tabt handel. Formålet er at give virksomheder tid til at beskytte likviditeten, finde nye leverandører eller kunder og forhindre, at et kortvarigt toldchok straks fører til fyringer og lukninger.

Hvem bliver ramt?

Canadiske virksomheder og arbejdstagere

Canadiske virksomheder, der bruger amerikanske komponenter eller råvarer, kan få højere omkostninger, selv hvis deres færdige produkter ikke er direkte omfattet af tolden. Virksomheder, der sælger til USA, står samtidig med den udfordring, at canadiske varer bliver dyrere for amerikanske kunder.

Lån, investeringsprogrammer og støtte til arbejdstagere kan afbøde virkningen, men de genskaber ikke den handel, som tolden gør mindre attraktiv. Stål, aluminium, husholdningsapparater, landbrugsudstyr, elektronik, møbler, beklædning og papirprodukter er blandt de mest udsatte områder, fordi de direkte indgår i toldtiltagene. 13

Canadiske forbrugere

Importører afgør typisk selv, hvor meget af tolden de vil absorbere, og hvor meget der sendes videre til kunderne. I praksis kan resultatet blive højere priser, færre valgmuligheder eller en langsommere overgang til canadiske og tredjelandsleverandører.

Virkningen vil variere fra produkt til produkt. Varer med mange tilgængelige alternativer kan lettere skifte leverandør end specialiserede produkter eller varer, der indgår i integrerede forsyningskæder på tværs af grænsen.

Amerikanske eksportører

Amerikanske mejeriproducenter og producenter af andre målrettede varer kan miste salg i Canada, sænke priserne for at forblive konkurrencedygtige eller forsøge at finde andre markeder. Mejerivarer, husholdningsapparater, stål og aluminium, møbler og tøj er blandt de sektorer, der mærker det tydeligste pres fra de annoncerede satser. 13

Den bredere risiko begrænser sig ikke til enkelte eksportører. Hvis tolden varer ved, kan den forstyrre integrerede produktionsnetværk, øge usikkerheden om investeringer og gøre det sværere for virksomheder at planlægge på tværs af grænsen.

Hvorfor ramme bestemte amerikanske delstater?

Canadas strategi er ikke kun økonomisk. Canadiske ministre har sagt, at nogle af produkterne blev udvalgt for at skabe pres i politisk vigtige amerikanske delstater, herunder delstater med vælgergrupper, der støttede præsident Donald Trump. Logikken er enkel: Hvis eksportører, arbejdstagere og politikere på delstatsniveau mærker tabet af adgang til det canadiske marked, kan de få en interesse i at presse Washington til at ændre kurs. 537

Tidspunktet er også vigtigt. Tolden skal efter planen træde i kraft før det amerikanske midtvejsvalg i november. Det øger sandsynligheden for, at berørte brancher ser tolden som et politisk spørgsmål og ikke blot som en abstrakt handelskonflikt. Omtaler af varelisten har peget på produkter med tilknytning til bestemte amerikanske regioner, blandt andet mejeri- og industrivarer. 4144

Metoden indebærer dog en risiko. Politisk målretning kan styrke Canadas forhandlingsposition, men den kan også gøre den amerikanske opinion mere uforsonlig og udløse endnu en runde gengældelse.

Hvad skal “Buy Canadian” opnå?

Regeringens budskab om at “købe canadisk” er den hjemlige del af presset på USA. Ved at opfordre forbrugere og virksomheder til at vælge canadiske varer, når det er praktisk muligt, håber Ottawa at flytte noget af efterspørgslen til lokale producenter, understøtte beskæftigelsen og begrænse virkningen af den amerikanske gengældelse. 639

Det kan dog ikke erstatte handel. Canadiske købere kan ikke øjeblikkeligt udskifte alle importerede varer, og indenlandske alternativer kan være dyrere eller slet ikke findes. Kampagnen skal snarere ses som en måde at forstærke toldsvaret på og vise, at forbrugerne også kan bidrage til den økonomiske strategi.

Kan forhandlingerne genoptages?

Der er en mulig åbning, men endnu ingen aftale. Canadas handelsminister Dominic LeBlanc sagde, at USA havde trukket sine indsigelser mod regler om synlighed og mærkning af fransksproget indhold tilbage. Washington har samtidig bekræftet, at tiltag, der fremmer fransk og canadisk kultur, ikke vil blive mødt med fremtidige amerikanske handelstiltag. 1718

Amerikanske embedsmænd har beskrevet spørgsmålet om fransk sprog som langt fra en afgørende hindring. De offentlige beskrivelser fra Washington og Ottawa har dog været forskellige med hensyn til, hvor centralt spørgsmålet var for sammenbruddet i forhandlingerne. 2629

Hvis USA også kommer med klare udmeldinger om de resterende spørgsmål – især biler og de bredere forhold, som Ottawa forbinder med canadisk selvbestemmelse – kan regeringerne vende tilbage til reelle forhandlinger med en smallere konflikt. Indtil da fungerer tolden både som økonomisk skjold og som forhandlingspres.

Konklusionen

Canadas modsvar er en kontrolleret optrapning: Ottawa matcher USA's told, rammer politisk betydningsfulde produkter, støtter udsatte virksomheder og arbejdstagere og bevarer samtidig et incitament til at forhandle.

Planen kan beskytte dele af den canadiske produktionskapacitet på kort sigt, men told medfører stadig omkostninger for importører, forbrugere, eksportører og integrerede forsyningskæder i begge lande.

Det afgørende spørgsmål er, om tolden forbliver et midlertidigt presmiddel eller udvikler sig til en varig handelsbarriere. USA's blødere linje over for fransksprogede og kulturelle regler giver en mulig vej tilbage til forhandlingsbordet. Indtil de øvrige uenigheder er løst, står tolden dog som både Canadas økonomiske værn og landets trussel i forhandlingerne.