Inflationstallene understøttede denne udvikling, selv om de ikke fjernede Feds inflationsproblem. Forbrugerpriserne steg 3,4 % på årsbasis i juli mod 3,5 % i juni, mens kerneinflationen faldt til 2,5 %. Producentpriserne var uændrede i juli, selv om økonomerne havde ventet en stigning på 0,2 %.

Også forbruget så mindre robust ud. Detailsalget faldt 0,6 % i juli efter en stigning på 0,2 % i juni. Samlet pegede tallene på aftagende momentum i beskæftigelse, forbrug og prispres. Markedets konklusion var enkel: Hvis der forventes færre amerikanske renteforhøjelser, bliver dollarens forventede rente fordel mindre.

Hvorfor andre valutaer fik medvind

Valutamarkederne reagerer ikke kun på økonomisk vækst, men også på relative rente forventninger. Når investorer forventer, at amerikanske renter vil stige mindre end tidligere antaget, reducerer de ofte deres dollarpositioner og søger mod valutaer, hvis centralbanker ventes at være mindre lempelige.

Yen: hjulpet af lavere amerikanske renter, men begrænset af svag japansk efterspørgsel

Yennen kan få støtte, hvis svagere amerikanske nøgletal mindsker forskellen mellem amerikanske og japanske obligationsrenter. Japans egne væksttal gør dog billedet mere kompliceret.

Japans bruttonationalprodukt voksede med 1,1 % annualiseret i andet kvartal, hvilket var under konsensusforventningen på 2,0 %, mens det private forbrug stod stille. Reuters vurderede, at det svage resultat ikke ventes at ændre de kortsigtede forventninger om en renteforhøjelse fra Bank of Japan.

Det skaber to modsatrettede kræfter: Lavere forventede amerikanske renter kan styrke yennen, mens skrøbelig indenlandsk efterspørgsel kan begrænse forventningerne til en hurtigere japansk stramning. Yennen er samtidig meget følsom over for amerikanske statsrenter og bekymringer om valutaintervention omkring 160 yen pr. dollar.

Canadisk dollar: støttet af olie og et forholdsvis fast inflationsbillede

Den canadiske dollar har to mulige støttepunkter i denne situation. En generel svækkelse af den amerikanske dollar forbedrer valutabilledet, mens højere oliepriser kan gavne Canada som energiexporterende økonomi sammenlignet med olieimporterende lande.

Canadas samlede inflation blev opgjort til 2,9 % i juli mod 2,8 % i juni, mens de underliggende inflationsmål fortsat lå tæt på 2 %. Bank of Canada fastholdt sin styringsrente på 2,25 % og sagde, at den samlede inflation kan falde, hvis oliepriserne og benzinraffinaderiernes avancer falder.

Den canadiske dollar vil derfor være følsom over for, om højere energipriser vurderes som midlertidige eller varige. Et længerevarende oliechok kan styrke valutaen gennem handelsstrømmene, men samtidig gøre pengepolitikken vanskeligere.

Australsk dollar: afhængig af både dollarfald og global risikovillighed

Den australske dollar kan stige, når udsigterne til amerikanske renter bliver mindre høgeagtige – især hvis investorer igen er mere villige til at holde valutaer med højere rente.

Valutaen er dog mere sårbar end den canadiske dollar, hvis en eskalering i Mellemøsten eller et kraftigt hop i de globale energiomkostninger udløser en bred risikoaversion. Derfor er der snarere udsigt til en selektiv fremgang end til en ensartet optur for alle risikofølsomme valutaer.

Indisk rupee: lettet af en svagere dollar, men presset af olie

En svagere dollar kan mindske presset på rupeen og forbedre baggrunden for kapitalstrømme til indiske aktiver. Højere oliepriser trækker i den modsatte retning, fordi Indien importerer store mængder olie. En vedvarende stigning i råolieprisen kan øge importregningen og svække valutaen.

Rupeen kan derfor kun få fuldt udbytte af lavere amerikanske rente forventninger, hvis oliechokket forbliver begrænset.

Oliechokket skaber en modsat rettet kanal for dollaren

Krisen omkring Hormuzstrædet gør det vanskeligt at fastholde et entydigt negativt syn på dollaren. Skibstrafikken gennem strædet faldt ifølge rapporteringen til seks skibe mod et gennemsnit på omkring 11 over de foregående ti dage. Brentolie lukkede 14. august i 88,52 dollar pr. tønde, mens markedet vurderede angreb på tankskibe, fastlåste fredsforhandlinger og risikoen for langvarige forstyrrelser.

Irans advarsel om en mere offensiv kurs øgede samtidig risikoen for en højere risikopræmie på olie. For valutaerne er konsekvenserne forskellige:

• Højere oliepriser kan være relativt positive for den canadiske dollar.
• De er som regel negative for olieimporterende valutaer som den indiske rupee.
• En alvorlig eskalering kan styrke dollaren, hvis investorer søger likviditet og sikkerhed i amerikanske aktiver.

Det forklarer, hvordan dollaren kan falde på grund af svage amerikanske indenlandske nøgletal, samtidig med at geopolitikken hurtigt kan vende udviklingen.

Amerikanske obligationsrenter kan bremse dollarfaldet

Høje renter på amerikanske statsobligationer bevarer noget af dollarens såkaldte carry-fordel – altså gevinsten ved at placere penge i aktiver med højere rente. Renterne har også betydning for Feds reaktion på nye data.

Hvis oliepriserne løfter den samlede inflation og inflationsforventningerne, kan centralbankens medlemmer blive mindre villige til at bakke op om markedets forventning om ingen eller kun få yderligere renteforhøjelser.

Der findes allerede et eksempel i den tilgængelige markedsrapportering: Under en tidligere eskalering af konflikten i Golfen blev dollaren støttet af både geopolitisk efterspørgsel og høgeagtige kommentarer fra Federal Reserve. En lignende kombination af høje renter og risikoaversion kan afbryde den aktuelle nedtur for dollaren.

Det holder markederne øje med nu

De kommende pengepolitiske signaler bliver afgørende for, om investorerne ser de seneste nøgletal som begyndelsen på en længerevarende afmatning eller blot som et midlertidigt svagt punkt.

• Referatet fra Feds julimøde: Investorerne vil se efter, hvor stor vægt centralbankens medlemmer lagde på svagere aktivitet sammenlignet med den stadig forhøjede inflation.
• Jackson Hole-symposiet 27.-29. august: Et budskab om, at olieudløst inflation er midlertidig, og at den underliggende desinflation fortsætter, vil kunne presse dollaren yderligere. Hvis Fed i stedet fremhæver vedvarende inflation eller behovet for at bevare muligheden for flere renteforhøjelser, kan det støtte obligationsrenterne og dollaren.
• Olie og skibstrafikken gennem Hormuz: Flere forstyrrelser eller en bredere konflikt vil øge risikoen for inflation, global risikoaversion og ny dollar efterspørgsel.
• Nøgletal fra Japan og Canada: Tegn på stærkere indenlandsk efterspørgsel i Japan kan styrke yennen, mens vedvarende canadisk inflation eller olie drevet prispres kan påvirke forventningerne til Bank of Canada.

Konklusion

Dollaren faldt, fordi markedet gentænkte den amerikanske rentesti efter svage jobtal, aftagende forbruger- og producentinflation samt faldende detailsalg. Den umiddelbare effekt var mindre tro på en renteforhøjelse fra Fed i september og en mindre forventet amerikansk rentefordel. Det gav støtte til flere store valutaer og valutaer fra emerging markets.

Udsigterne er dog fortsat tosidede. En ny række svage amerikanske nøgletal kombineret med et beroligende signal fra Fed vil tale for en svagere dollar. Men høje amerikanske obligationsrenter, vedvarende inflation eller en ny eskalering omkring Hormuzstrædet kan hurtigt genoplive efterspørgslen efter den amerikanske valuta.

Inflationstallene understøttede denne udvikling, selv om de ikke fjernede Feds inflationsproblem. Forbrugerpriserne steg 3,4 % på årsbasis i juli mod 3,5 % i juni, mens kerneinflationen faldt til 2,5 %. Producentpriserne var uændrede i juli, selv om økonomerne havde ventet en stigning på 0,2 %.

Også forbruget så mindre robust ud. Detailsalget faldt 0,6 % i juli efter en stigning på 0,2 % i juni. Samlet pegede tallene på aftagende momentum i beskæftigelse, forbrug og prispres. Markedets konklusion var enkel: Hvis der forventes færre amerikanske renteforhøjelser, bliver dollarens forventede rente fordel mindre.

Hvorfor andre valutaer fik medvind

Valutamarkederne reagerer ikke kun på økonomisk vækst, men også på relative rente forventninger. Når investorer forventer, at amerikanske renter vil stige mindre end tidligere antaget, reducerer de ofte deres dollarpositioner og søger mod valutaer, hvis centralbanker ventes at være mindre lempelige.

Yen: hjulpet af lavere amerikanske renter, men begrænset af svag japansk efterspørgsel

Yennen kan få støtte, hvis svagere amerikanske nøgletal mindsker forskellen mellem amerikanske og japanske obligationsrenter. Japans egne væksttal gør dog billedet mere kompliceret.

Japans bruttonationalprodukt voksede med 1,1 % annualiseret i andet kvartal, hvilket var under konsensusforventningen på 2,0 %, mens det private forbrug stod stille. Reuters vurderede, at det svage resultat ikke ventes at ændre de kortsigtede forventninger om en renteforhøjelse fra Bank of Japan.

Det skaber to modsatrettede kræfter: Lavere forventede amerikanske renter kan styrke yennen, mens skrøbelig indenlandsk efterspørgsel kan begrænse forventningerne til en hurtigere japansk stramning. Yennen er samtidig meget følsom over for amerikanske statsrenter og bekymringer om valutaintervention omkring 160 yen pr. dollar.

Canadisk dollar: støttet af olie og et forholdsvis fast inflationsbillede

Den canadiske dollar har to mulige støttepunkter i denne situation. En generel svækkelse af den amerikanske dollar forbedrer valutabilledet, mens højere oliepriser kan gavne Canada som energiexporterende økonomi sammenlignet med olieimporterende lande.

Canadas samlede inflation blev opgjort til 2,9 % i juli mod 2,8 % i juni, mens de underliggende inflationsmål fortsat lå tæt på 2 %. Bank of Canada fastholdt sin styringsrente på 2,25 % og sagde, at den samlede inflation kan falde, hvis oliepriserne og benzinraffinaderiernes avancer falder.

Den canadiske dollar vil derfor være følsom over for, om højere energipriser vurderes som midlertidige eller varige. Et længerevarende oliechok kan styrke valutaen gennem handelsstrømmene, men samtidig gøre pengepolitikken vanskeligere.

Australsk dollar: afhængig af både dollarfald og global risikovillighed

Den australske dollar kan stige, når udsigterne til amerikanske renter bliver mindre høgeagtige – især hvis investorer igen er mere villige til at holde valutaer med højere rente.

Valutaen er dog mere sårbar end den canadiske dollar, hvis en eskalering i Mellemøsten eller et kraftigt hop i de globale energiomkostninger udløser en bred risikoaversion. Derfor er der snarere udsigt til en selektiv fremgang end til en ensartet optur for alle risikofølsomme valutaer.

Indisk rupee: lettet af en svagere dollar, men presset af olie

En svagere dollar kan mindske presset på rupeen og forbedre baggrunden for kapitalstrømme til indiske aktiver. Højere oliepriser trækker i den modsatte retning, fordi Indien importerer store mængder olie. En vedvarende stigning i råolieprisen kan øge importregningen og svække valutaen.

Rupeen kan derfor kun få fuldt udbytte af lavere amerikanske rente forventninger, hvis oliechokket forbliver begrænset.

Oliechokket skaber en modsat rettet kanal for dollaren

Krisen omkring Hormuzstrædet gør det vanskeligt at fastholde et entydigt negativt syn på dollaren. Skibstrafikken gennem strædet faldt ifølge rapporteringen til seks skibe mod et gennemsnit på omkring 11 over de foregående ti dage. Brentolie lukkede 14. august i 88,52 dollar pr. tønde, mens markedet vurderede angreb på tankskibe, fastlåste fredsforhandlinger og risikoen for langvarige forstyrrelser.

Irans advarsel om en mere offensiv kurs øgede samtidig risikoen for en højere risikopræmie på olie. For valutaerne er konsekvenserne forskellige:

• Højere oliepriser kan være relativt positive for den canadiske dollar.
• De er som regel negative for olieimporterende valutaer som den indiske rupee.
• En alvorlig eskalering kan styrke dollaren, hvis investorer søger likviditet og sikkerhed i amerikanske aktiver.

Det forklarer, hvordan dollaren kan falde på grund af svage amerikanske indenlandske nøgletal, samtidig med at geopolitikken hurtigt kan vende udviklingen.

Amerikanske obligationsrenter kan bremse dollarfaldet

Høje renter på amerikanske statsobligationer bevarer noget af dollarens såkaldte carry-fordel – altså gevinsten ved at placere penge i aktiver med højere rente. Renterne har også betydning for Feds reaktion på nye data.

Hvis oliepriserne løfter den samlede inflation og inflationsforventningerne, kan centralbankens medlemmer blive mindre villige til at bakke op om markedets forventning om ingen eller kun få yderligere renteforhøjelser.

Der findes allerede et eksempel i den tilgængelige markedsrapportering: Under en tidligere eskalering af konflikten i Golfen blev dollaren støttet af både geopolitisk efterspørgsel og høgeagtige kommentarer fra Federal Reserve. En lignende kombination af høje renter og risikoaversion kan afbryde den aktuelle nedtur for dollaren.

Det holder markederne øje med nu

De kommende pengepolitiske signaler bliver afgørende for, om investorerne ser de seneste nøgletal som begyndelsen på en længerevarende afmatning eller blot som et midlertidigt svagt punkt.

• Referatet fra Feds julimøde: Investorerne vil se efter, hvor stor vægt centralbankens medlemmer lagde på svagere aktivitet sammenlignet med den stadig forhøjede inflation.
• Jackson Hole-symposiet 27.-29. august: Et budskab om, at olieudløst inflation er midlertidig, og at den underliggende desinflation fortsætter, vil kunne presse dollaren yderligere. Hvis Fed i stedet fremhæver vedvarende inflation eller behovet for at bevare muligheden for flere renteforhøjelser, kan det støtte obligationsrenterne og dollaren.
• Olie og skibstrafikken gennem Hormuz: Flere forstyrrelser eller en bredere konflikt vil øge risikoen for inflation, global risikoaversion og ny dollar efterspørgsel.
• Nøgletal fra Japan og Canada: Tegn på stærkere indenlandsk efterspørgsel i Japan kan styrke yennen, mens vedvarende canadisk inflation eller olie drevet prispres kan påvirke forventningerne til Bank of Canada.

Konklusion

Dollaren faldt, fordi markedet gentænkte den amerikanske rentesti efter svage jobtal, aftagende forbruger- og producentinflation samt faldende detailsalg. Den umiddelbare effekt var mindre tro på en renteforhøjelse fra Fed i september og en mindre forventet amerikansk rentefordel. Det gav støtte til flere store valutaer og valutaer fra emerging markets.

Udsigterne er dog fortsat tosidede. En ny række svage amerikanske nøgletal kombineret med et beroligende signal fra Fed vil tale for en svagere dollar. Men høje amerikanske obligationsrenter, vedvarende inflation eller en ny eskalering omkring Hormuzstrædet kan hurtigt genoplive efterspørgslen efter den amerikanske valuta.