Lavrov: NATO burde være opløst – Europa peger på russisk trussel

Sergej Lavrov fremstiller NATO som en alliance, der overlevede Den Kolde Krig ved at finde nye fjendebilleder. EU og NATO anlægger den stik modsatte vurdering: Ruslands krig mod Ukraine, hændelser i luftrummet og påståede operationer på europæisk jord er efter deres opfattelse netop grunden til, at fælles forsvar og tættere samarbejde er nødvendigt.

Lavrovs argument: NATO burde være forsvundet med Warszawapagten

På det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok den 3. september sagde den russiske udenrigsminister, at NATO burde have opløst sig selv efter Sovjetunionens sammenbrud – ligesom Warszawapagten gjorde. I stedet leder alliancen ifølge Lavrov efter nye påskud for at forlænge sin »kunstige eksistens«. 4

I den russiske fremstilling er NATO's aktiviteter efter Den Kolde Krig ikke en defensiv tilpasning til nye sikkerhedsudfordringer. De ses derimod som et forsøg på at bevare en institution, der efter Moskvas opfattelse mistede sit oprindelige formål med Sovjetunionens fald.

Arktis er blevet en del af striden

Lavrov rettede også kritikken mod NATO’s aktiviteter i Arktis. I en artikel forud for forummet beskrev han alliancens tilstedeværelse i området som en direkte trussel mod Ruslands sikkerhed og advarede om, at øgede militære forberedelser kan øge risikoen for en direkte væbnet konfrontation. 1

Hans fokus var især Arctic Sentry, en NATO-mission, der blev lanceret i februar 2026 for at styrke alliancens tilstedeværelse i det høje nord. 1 Moskva fremstiller missionen som et tegn på, at NATO militariserer et strategisk følsomt område tæt på Rusland frem for at dæmpe spændingerne.

Det er Ruslands vurdering af missionen – ikke en fælles beskrivelse af dens formål eller konsekvenser. Politisk viser sagen dog, at Arktis nu indgår i den samme større konfliktfortælling, som Rusland bruger om NATO’s aktivitet andre steder i Europa.

Bruxelles' svar: Rusland skaber behovet for større beredskab

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og NATO’s generalsekretær Mark Rutte gav i Bruxelles en helt anden forklaring på den forværrede sikkerhedssituation. De peger på Ruslands krig mod Ukraine og en række sikkerhedshændelser som årsagen til den øgede europæiske årvågenhed.

Et centralt eksempel var den formodede angrebssag ved Leipzig/Halle Lufthavn i Tyskland. Den tyske regering oplyste, at den var nået frem til, at Rusland stod bag et forsøg på et droneangreb i august, og at de involverede ifølge efterretninger handlede på vegne af russiske statsorganer. 20

Von der Leyen sagde, at Tyskland havde identificeret Rusland som ansvarlig for et forsøg på at angribe fragtfly ved Leipzig/Halle. Hun beskrev det som en operation med militært materiel, udført af russiske operatører på EU-jord, og kaldte det en ny eskalation i Europa. 33

Rusland afviser anklagen om involvering i Leipzig-hændelsen. 34

Rutte sagde samtidig, at Rusland er blevet mere hensynsløst under krigen mod Ukraine. Han henviste til droner og missiler, der er trængt ind i allieret luftrum langs NATO’s østlige flanke, samt til det, han beskrev som skadelig aktivitet rettet mod NATO-territorium. 42

To uforenelige forklaringer på samme sikkerhedskrise

Udvekslingen viser den grundlæggende kløft mellem Rusland på den ene side og EU/NATO på den anden:

• Ruslands syn: NATO’s udvidelse, udsendelser og militære forberedelser – ikke mindst i Arktis – skaber utryghed og øger risikoen for konfrontation. 14
• EU og NATO’s syn: Ruslands krig mod Ukraine, grænseoverskridende risici i luftrummet og påståede hybride operationer gør afskrækkelse, robusthed og sammenhold mellem de allierede mere nødvendigt. 203342

Uenigheden er særlig alvorlig, fordi ingen af parterne opfatter modpartens militære dispositioner som neutrale eller rent forebyggende. Begge ser den anden parts handlinger som den afgørende drivkraft bag eskalationen.

Leipzig blev et politisk signal

For europæiske ledere var Leipzig-sagen ikke kun en enkeltstående efterforskning. Den blev fremstillet som del af en bredere udfordring mod europæisk sikkerhed – og som et argument for at fastholde støtten til Ukraine.

Von der Leyen sagde, at pres og intimidering ikke ville få Europa til at genoverveje den støtte. Tværtimod havde det styrket hendes beslutsomhed. 33 Reuters rapporterede desuden, at hun lovede at øge presset på Rusland, herunder med mulige nye sanktioner, efter Tysklands placering af ansvaret. 35

Et omtalt beløb på 70 mia. euro til udstyr, bistand og træning til Ukraine er ikke bekræftet i det udleverede primærmateriale og bør derfor ikke behandles som en verificeret NATO-forpligtelse.

Kort fortalt

Lavrov beskriver NATO som en rest fra Den Kolde Krig, der forsøger at retfærdiggøre sig selv gennem nye trusler, med Arctic Sentry som et centralt eksempel. EU og NATO svarer, at Ruslands krig og de påståede operationer i Europa netop er beviset på, at alliancens sikkerhedsrolle fortsat er nødvendig.

Konflikten handler dermed ikke længere kun om Ukraine eller NATO’s østlige flanke. Den omfatter også Arktis, europæisk luftrum, kritisk infrastruktur og beskyldninger om hybride angreb – og det gør de to modstridende trusselsfortællinger stadig mere betydningsfulde. 12033