Peter Thiels angreb på pave Leo XIV handler om mere end pavens syn på kunstig intelligens. Det handler om, hvem der betaler prisen, hvis nogle lande lægger begrænsninger på AI, mens andre fortsætter udviklingen. Thiel frygter, at regulering vil svække USA og dets allierede i konkurrencen med Kina. Leo argumenterer for, at teknologiens risici kræver internationalt samarbejde. Ingen af positionerne viser i sig selv, hvordan en fælles aftale skulle fungere.
1
17
20
Hvorfor kaldte Thiel paven en »nyttig idiot«?
Under en samtale med Axel Springers topchef Mathias Döpfner i Berlin 24. september kaldte Thiel Leo en »nyttig idiot for [Kinas kommunistparti]«. Hans begrundelse var, at Kina næppe vil rette sig efter pavens opfordring til at regulere AI, mens amerikanere måske vil gøre det. Hvis Vesten holder igen alene, kan det efter Thiels opfattelse gavne en konkurrent. Det er en påstand om den virkning, Thiel forventer af regulering – ikke dokumentation for, at paven handler på Kinas vegne.
1
3
Thiel rettede kritikken mod Leos rundskrivelse fra maj, Magnifica Humanitas, og pavens bredere ønske om AI-tilsyn. Det er ikke fastslået, at udtalelsen specifikt var et svar på pavens bemærkninger ved et møde i Vatikanet samme torsdag. Thiel havde også kritiseret Leos tilgang tidligere på sommeren.
1
7
Hvad ønsker paven?
Leo afviser ikke AI som sådan. Den 21. september opfordrede han udviklere til at skabe systemer, der styrker fred frem for at øge splittelsen i samfundet, og som tjener menneskers værdighed. I maj opfordrede han til globale regler for branchen. Ifølge Reuters gentog han sine advarsler ved et møde i Vatikanet torsdag 24. september. Den tilgængelige omtale fastslår dog ikke den præcise ordlyd af talen eller de konkrete udtalelser, der er blevet tilskrevet ham ved den lejlighed.
17
20
Vatikanets bekymring begyndte ikke med denne ordveksling. Ifølge Reuters advarede Vatikanet om alvorlige AI-risici flere år før store amerikanske teknologivirksomheder rejste alarmen i FN’s Sikkerhedsråd i samme uge. Vatikanets AI-rådgiver, præsten Paolo Benanti, understregede, at emnet ikke var nyt for Den Hellige Stol. Leo præsenterede desuden sin rundskrivelse i maj sammen med Christopher Olah, medstifter af AI-virksomheden Anthropic – et tegn på dialog med udviklere snarere end en simpel afvisning af teknologien.
20
45
18
Stridens ubesvarede spørgsmål
Thiel peger på et problem ved nationale regler: De binder ikke nødvendigvis andre landes udviklere. Leos argument for internationalt tilsyn tager udgangspunkt i det modsatte problem: Risici for menneskelig værdighed og fred stopper ikke ved landegrænser. Det står åbent, om regeringer kan blive enige om sikkerhedsregler, der mindsker risiciene uden at påføre nogle lande større konkurrencemæssige omkostninger end andre.
1
17
20
Leo står ifølge det annoncerede program til at tale på UNESCO’s hovedkvarter i Paris 25. september. UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, og dagens program omfatter blandt andet AI, uddannelse, informationsintegritet og fred. Organisationen beskriver besøget som det første pavebesøg hos UNESCO i mere end 40 år; den oplysning fastslår ikke, at det er Leos første besøg i Frankrig. Den planlagte tale giver ham endnu et forum for sit budskab – ikke i sig selv et tegn på, at landene er blevet enige om fælles regler.
26
28