OpenAI passerer en milliard brugere – men AI-kapløbet bliver stadig dyrere

Hvorfor sænker OpenAI priserne?

Forklaringen skal især findes i et voksende prispres fra konkurrenterne. Modeller med stærke resultater inden for programmering, ræsonnement og såkaldte agentiske opgaver bliver tilbudt til en brøkdel af OpenAIs oprindelige priser.

GPT-5.6 Luna koster nu 0,20 dollar pr. million inputtokens og 1,20 dollar pr. million outputtokens. Før kostede modellen henholdsvis 1 og 6 dollar .

GPT-5.6 Terra er faldet fra 2,50 til 2 dollar pr. million inputtokens og fra 15 til 12 dollar pr. million outputtokens .

Til sammenligning blev Anthropics Claude Sonnet 4.6 lanceret i februar 2026 til 3 dollar for input og 15 dollar for output pr. million tokens. En introduktionspris på 2 og 10 dollar gælder frem til 31. august 2026 . Modellen har opnået 79,6 procent på SWE-bench Verified og har ligget i toppen i målinger af kontorproduktivitet .

DeepSeek V4 Flash presser priserne endnu længere ned. Modellen, der blev lanceret i april 2026, koster 0,14 dollar for input og 0,28 dollar for output pr. million tokens – og konkurrerer ifølge flere sammenligninger stærkt på ræsonnement og agentiske opgaver . En analyse vurderer den effektive pris til 0,06 dollar pr. million tokens mod 2,31 dollar for Claude . DeepSeek gjorde V4 Flash-API'et offentligt tilgængeligt i en betaversion 31. juli, hvilket øgede presset yderligere .

Med den oprindelige Luna-pris på 1 og 6 dollar var OpenAI derfor dårligt positioneret til store API-opgaver, hvor hver eneste million tokens tæller. Prisnedsættelsen bringer Luna tættere på Anthropics midlertidige introduktionspris, men DeepSeek er fortsat markant billigere.

Et milliardtab trods kraftigt stigende omsætning

OpenAIs reviderede regnskabstal for 2025 tegner et modsætningsfyldt billede. Dokumenterne blev lækket i juni 2026 af den uafhængige journalist Ed Zitron og efterfølgende verificeret af Financial Times .

Tallene viser blandt andet:

• Omsætningen blev mere end tredoblet fra året før og oversteg OpenAIs interne mål på 10 milliarder dollar. Den årlige omsætningstakt nåede omkring 25 milliarder dollar i begyndelsen af 2026 .
• Forskning og udvikling kostede 19,18 milliarder dollar, altså mere end hele omsætningen. Microsoft Azure-relaterede beregningsudgifter udgjorde ifølge estimater en særlig stor post på over 17 milliarder dollar .
• Det rapporterede nettotab på 38,5 milliarder dollar er påvirket af en engangsudgift på 41,55 milliarder dollar, som ikke var en kontant betaling. Udgiften kom i forbindelse med OpenAIs omdannelse til et public-benefit-selskab i oktober 2025 og en ny værdiansættelse af aktiver og forpligtelser . vurderede det justerede tab til omkring 8 milliarder dollar .
• Deutsche Bank forventer et samlet negativt frit cash flow på 143 milliarder dollar frem til 2029, hvis udviklingen fortsætter .

Det er derfor vigtigt at skelne mellem det bogførte nettotab og selskabets løbende drift. Den daglige forretning bløder stadig kraftigt, men nettotabet er større end driftsunderskuddet på grund af den ekstraordinære, ikke-kontante post.

Hvad fortæller udviklingen om AI-branchens priskrig?

Markedsandele købes med lave priser

En prisnedsættelse på 80 procent blot tre uger efter lanceringen tyder på, at den oprindelige Luna-pris ikke passede til konkurrencen. OpenAI ser ud til at være villig til at give afkald på en del af den kortsigtede indtjening for at fastholde udviklere i selskabets økosystem.

Det handler ikke kun om API-salg. Når udviklere bygger produkter med OpenAIs modeller, øges sandsynligheden for, at de også bruger tjenester som Codex, ChatGPT Work og virksomhedsfunktioner med compliance-værktøjer.

Virksomheder betaler for mere end tokens

OpenAIs mere end to millioner erhvervskunder og en oplyst tilstedeværelse i 92 procent af Fortune 500-selskaberne peger på, at virksomheder ofte betaler for andet end den laveste tokenpris: stabilitet, brand, support, sikkerhed og adgang til et samlet produktøkosystem .

Samtidig rammer prisnedsættelserne især udviklere og kunder med meget store mængder API-trafik. For denne gruppe er DeepSeeks prisfordel på mellem 50 og 100 gange vanskelig at overse.

Branchen investerer fortsat næsten uden hensyn til kortsigtet overskud

OpenAI brugte 34 milliarder dollar i 2025, heraf 19,18 milliarder dollar på forskning og udvikling. Det afspejler en bredere tendens i AI-branchen: enorme investeringer i datacentre og beregningskapacitet, pressede eller negative enhedsøkonomier og stor afhængighed af kapitalmarkeder.

OpenAI afsluttede i marts 2026 en finansieringsrunde på 122 milliarder dollar til en værdiansættelse på 852 milliarder dollar . I juni indleverede selskabet desuden fortroligt et S-1-dokument med henblik på en mulig børsnotering og en værdiansættelse på op til 1.000 milliarder dollar . OpenAI har fortalt investorer, at målet er at blive rentabelt i 2030 .

De store kapitaltilførsler giver selskabet mulighed for at fortsætte væksten, men regnskabet rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvornår kan AI-virksomhederne tjene penge på den kapacitet, de bygger så hurtigt op – hvis de overhovedet kan?

AI-modeller er på vej mod at blive en standardvare

Når en model med stærke resultater kan leveres til 0,14 og 0,28 dollar pr. million tokens, bliver det sværere for de dyreste frontier-modeller at opretholde en stor merpris alene på grund af deres navn eller størrelse .

OpenAIs svar er velkendt fra andre teknologimarkeder: lavere priser, tættere integration i abonnementer og mere brug pr. kunde. Det er et tegn på en branche, der bevæger sig fra knaphed til massemarked – og potentielt videre mod en situation, hvor selve modelkapaciteten bliver en standardvare.

Konklusionen

OpenAIs brugerrekord og prisnedsættelserne fortæller den samme historie. Selskabet bytter kortsigtet indtjening for flere brugere, mere udvikleraktivitet og en stærkere position i markedet.

Strategien kan fungere, hvis større skala og mere effektiv drift med tiden får omkostningerne ned. Men i 2025 brugte OpenAI omkring 3,30 dollar for hver dollar, selskabet tjente . Med kontantbeholdninger på cirka 25 milliarder dollar og en mulig børsnotering har selskabet råd til at fortsætte satsningen nu.

Det afgørende spørgsmål er, om regnestykket kan gå op inden 2030 – OpenAIs egen målsætning for rentabilitet. Svaret vil være med til at afgøre, om den næste fase af AI-kapløbet handler om stadig større modeller eller om, hvem der kan levere dem billigst.