Fysikere ved Northwestern University har holdt en enkelt positron – elektronens antipartikel – fanget i månedsvis og opløst dens laveste kvantetilstande. Resultatet kaldes en »én-positron-kvantumcyklotron« og giver forskerne et nyt redskab til at måle positronens magnetiske moment langt mere præcist end med klassiske cyklotronmålinger. Forsøget viser ikke, at der er forskel på stof og antistof; det gør en mere følsom sammenligning mulig.
3
17
En fælde uden fysiske vægge
Forskerne bruger en Penning-fælde, hvor elektriske og magnetiske felter holder den ladede positron på plads. Partiklen svæver dermed uden at røre en fysisk beholder. I forsøget kunne forskerne opløse positronens laveste energiniveauer for både dens cyklotronbevægelse og dens spin.
3
17
Det er ikke let at fange en positron. Partiklerne kan blive udsendt med høj energi ved radioaktivt henfald og skal bremses, før de kan indfanges.
12 Ifølge omtalen af forsøget blev positronen kølet ned til omkring 300 millikelvin. Men resultatet handler ikke alene om at nå en lav temperatur: Forskerne kunne også kontrollere og skelne mellem partiklens kvantetilstande.
10
17
Når positronen er fanget, kan forskerne påvirke den med mikrobølger. Ved at få den til at skifte mellem kvantetilstande og registrere overgangene kan de undersøge dens energistruktur.
4
11 Den form for kontrol åbner for en mere præcis måling af det magnetiske moment end målinger, der alene bygger på klassisk cyklotronbevægelse.
11
17
Hvad kan målingen fortælle?
En partikels magnetiske moment beskriver, hvordan den reagerer på et magnetfelt. Ved at måle positronens moment og sammenligne det med elektronens kan forskerne teste en grundlæggende symmetri i fysikken: CPT-symmetrien forudsiger, at de to partiklers magnetiske momenter har samme størrelse, men modsat fortegn.
11
17
Forskergruppen har tidligere rapporteret en måling af elektronens magnetiske moment med en usikkerhed på 0,13 dele pr. billion.
32 Gruppens forskningsside beskriver målet om at måle positronens magnetiske moment 150 gange mere præcist end tidligere positronmålinger, så sammenligningen med elektronen bliver skarpere. Det er et mål for fremtidig forskning – ikke en præcision, som den nye fælde allerede har opnået.
34
Hvis en forskel mellem elektronens og positronens magnetiske momenter bliver målt og bekræftet, vil det være en vigtig udfordring for den forventede sammenhæng mellem partiklerne. Men først skal selve målingen gennemføres, og en eventuel afvigelse efterprøves grundigt. Den nye fælde har gjort en mere følsom test mulig; den har ikke påvist en forskel.
11
17
Et nyt måleredskab – ikke en ny fysiklov
Forskningsartiklen beskriver en én-positron-kvantumcyklotron, hvor partiklens laveste cyklotron- og spintilstande er opløst. Andre omtaler af arbejdet fortæller, at positronen blev holdt fanget i månedsvis. Tilsammen giver fremskridtene forskerne et grundlag for kommende præcisionsmålinger.
3
17
Det næste vigtige skridt er at måle positronens magnetiske moment og sammenligne resultatet med elektronens. Indtil en sådan måling er udført og eventuelle afvigelser bekræftet, er påstande om brud på partikelfysikkens standardmodel eller en forklaring på universets overvægt af stof frem for antistof ikke konklusioner fra dette forsøg.