Tokajev bad Putin indefryse Ukraine-krigen – Kreml afviste, og to dage senere kom nye militærordrer

En sjælden offentlig appel fra Tokajev

Tokajev talte under det 22. Rusland-Kasakhstan-forum for interregionalt samarbejde. Flere medier beskrev hans udtalelser som en af hans hidtil tydeligste offentlige indblandinger i krigen .

Han formulerede sit forslag forsigtigt, men budskabet var klart:

• »Hvis jeg må komme med min ydmyge mening … er det måske på tide at indefryse denne konflikt og vende tilbage til Istanbul-formel 2.0«, sagde Tokajev ifølge flere rapporter .
• Han kaldte det »en skam«, at unge mennesker mister livet, og understregede, at »alt dette må stoppe« .
• Han foreslog at genoplive »Istanbul-formel 2.0«, en revideret udgave af de forhandlinger, som Rusland og Ukraine deltog i i Istanbul kort efter den russiske fuldskalainvasion i 2022 .
• Tokajev argumenterede for, at sikkerhedsgarantier fra stormagterne – herunder Rusland – kunne skabe en vej mod en varig fred .
• Han sagde også, at han stadig ikke forstår, hvorfor Rusland indledte aggressionen mod Ukraine, og at konfliktens karakter »ikke er helt klar for mange, herunder os« .

Putin svarede ikke offentligt på Tokajevs bemærkninger under den åbne del af arrangementet .

Kreml afviste forslaget samme dag

Kreml reagerede hurtigt. Talsmand Dmitrij Peskov sagde til Interfax, at en indefrysning af konflikten »som sådan ikke er mulig« på grund af Ukraines nuværende position .

Peskov hævdede desuden, at Putin havde givet Tokajev en »detaljeret forklaring« på, hvorfor en våbenpause ikke kunne gennemføres . Ifølge Kremls officielle linje skal Rusland først nå sine mål på slagmarken, før en indefrysning kan komme på tale .

»For os er den vigtigste betingelse, at vi skal nå vores mål«, sagde Peskov . Kreml fremstillede dermed Kyiv som den afgørende hindring for en pause i kampene.

Ukraine hilste budskabet velkommen

Ukraines reaktion stod i skarp kontrast til Moskvas afvisning.

Udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte Tokajevs udmelding »et realistisk, rettidigt og klogt budskab« . Han mindede om, at Ukraine allerede har foreslået at standse krigen langs de nuværende frontlinjer og gå videre til diplomatiske forhandlinger – en vej, som Kreml ifølge ham fortsat afviser .

Sybiha konkluderede, at »Moskva må mærke et større pres, før det accepterer realistiske fredsforslag« .

Putin godkendte nye militærforhandlinger to dage senere

Den 27. juli 2026 – blot to dage efter Tokajevs offentlige appel – underskrev Putin to ordrer, som bemyndiger den russiske regering til at indlede forhandlinger med Kasakhstan og Usbekistan om ændringer i de to landes eksisterende aftaler om militærteknisk samarbejde .

Det drejer sig om:

• Kasakhstan: En aftale fra 24. december 2013, der regulerer russisk våbensalg til Kasakhstan, gensidige leverancer af militære produkter, teknologioverførsel og beskyttelse af klassificerede oplysninger .
• Usbekistan: En aftale fra 29. november 2016 om tilsvarende militærteknisk samarbejde .

Dokumenterne blev offentliggjort på Ruslands officielle portal for juridisk information og omtalt af flere russiske og centralasiatiske medier .

Sanktioner og kampen om forsyningskæder

Flere russisksprogede kilder har sat initiativet ind i en ramme af vestlige sanktioner mod Rusland . EU har forbudt eksport til Rusland af våben, militære produkter og en lang række såkaldte dual-use-varer – produkter, der både kan anvendes civilt og militært, såsom elektroniske komponenter, motorer og dele til droner.

USA, EU, Storbritannien og Japan har desuden udarbejdet en liste med 50 varekategorier, som de vurderer, at Rusland forsøger at skaffe til militære formål. Listen omfatter blandt andet mikrochips, optisk udstyr og flydele .

De eksisterende aftaler handler ikke kun om russisk eksport af våben til Kasakhstan og Usbekistan. De omfatter også gensidige leverancer af militært udstyr, reparation og modernisering, teknologi, teknisk dokumentation og beskyttelse af hemmelige oplysninger . Det betyder, at aftalerne i princippet også kan danne ramme for leverancer fra de centralasiatiske partnere til Rusland af produkter, som Rusland har vanskeligere ved at få fra vestlige lande.

Hvad fortæller rækkefølgen?

Forløbet viser den vanskelige balance, som Kasakhstan forsøger at opretholde. Tokajev fastholder det, han selv beskrev som et »allieret forhold« til Rusland, men valgte samtidig offentligt at opfordre Putin til at standse krigen .

Kremls afvisning viser, at Moskva fortsat knytter en afslutning på kampene til opfyldelsen af egne mål. Putins efterfølgende ordrer peger samtidig på et ønske om at styrke og opdatere Ruslands militære forbindelser i Centralasien – på et tidspunkt, hvor sanktionerne presser landets adgang til internationale forsyningskæder.

Ifølge Institute for the Study of War brugte Putin tilsyneladende Tokajevs forslag som anledning til at understrege behovet for fortsatte militære fremskridt snarere end som et udgangspunkt for nye forhandlinger .