JPMorgans vurdering den 4. november pegede på to forhold, der har skubbet olieudbuddet over efterspørgslen: eksporten er kommet sig, mens forbruget er svækket. Banken anslog et overskud på 1,1 millioner tønder om dagen i september og 1,4 millioner i oktober – næsten på niveau med gennemsnittet på 1,3 millioner tønder om dagen sidste år. Men et månedligt overskud betyder ikke, at forsyningsproblemerne er overstået. De globale lagre var stadig langt under niveauet før konflikten, og risikoen for forstyrrelser i skibstrafikken bestod.
3
42
Sådan kom markedet tilbage i overskud
Mellemøstens olieeksport var steget fra et lavpunkt på 9,8 millioner tønder om dagen i marts til omkring 20,7 millioner. Samtidig var den globale efterspørgsel faldet med 3,3 millioner tønder om dagen, siden konflikten begyndte, ifølge tal gengivet sammen med JPMorgans vurdering.
13 Stigende produktion i Latinamerika bidrog også til, at mere olie kom tilbage på markedet, men de tilgængelige oplysninger dokumenterer ikke en bestemt stigning på 1,5 millioner tønder om dagen eller en opdeling på lande.
8
Handelsstrømmene pegede også på, at der blev flyttet mere råolie rundt. Den globale import af råolie nåede 44,9 millioner tønder om dagen i oktober – 1,3 millioner mere end året før, rapporterede Reuters. Importtal viser ændringer i leverancerne, men kan ikke i sig selv fortælle, om olien blev forbrugt eller lagt på lager.
5
Overskud er ikke det samme som fyldte lagre
Et overskud beskriver forskellen mellem udbud og efterspørgsel i en given periode. Lagrene er derimod den beholdning, der er bygget op eller brugt over tid. Skellet er vigtigt efter måneder med forstyrrelser. Det Internationale Energiagentur (IEA) opgjorde de observerede globale lagre ved udgangen af september til 509 millioner tønder under niveauet ved udgangen af februar. Lagrene på land var på det laveste niveau siden mindst 2016.
42
Selv hvis udbuddet nu overstiger forbruget, vil det derfor tage tid at genopbygge lagerbufferen. Der er heller ikke enighed om udsigterne: Ifølge omtalen af JPMorgans vurdering afveg den fra IEA’s prognose om fortsatte underskud frem mod årets udgang.
6
Derfor kan oliepriserne stadig svinge
Oliepriser afhænger ikke kun af den seneste beregning af udbud og efterspørgsel. Markedet reagerer også på forventningerne til fremtidige leverancer. Et angreb på et tankskib i Hormuzstrædet understregede risikoen for nye afbrydelser. Reuters rapporterede, at Brent steg 2,4 procent den 30. oktober, mens markedet frygtede en optrapning.
18
Diplomati og amerikansk politik påvirkede også forventningerne. Den 4. november beskrev Reuters en urolig handelssession, mens investorer afventede Washingtons næste skridt over for Iran, efter at Demokraterne havde vundet kontrollen over Kongressen.
16 En anden Reuters-rapport samme dag beskrev, hvordan Brent faldt 8,9 procent, mens handlende vurderede udsigten til en afslutning på konflikten.
24
Goldman Sachs’ prognose handlede om fremtidig risiko og modsiger derfor ikke JPMorgans vurdering af et aktuelt overskud. Goldman hævede sin prognose for Brent i december til 105 dollar pr. tønde fra 90 dollar og anslog et gennemsnit på 88 dollar i 2027 med henvisning til forhøjede risici for forsyningen.
32
Det afgørende er både olieflow og forsyningssikkerhed
Overskuddet tyder på, at balancen mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt er blevet mindre stram. Det viser ikke, at lagrene er genopbygget, at eksporten er sikret, eller at priserne vil falde støt. ADNOC-chef Sultan Al Jabers opfordring til større lagerkapacitet og brændstofproduktion tættere på forbrugerne peger på den samme forskel: Energisikkerhed handler ikke kun om, hvor meget olie der produceres, men også om, hvorvidt den kan lagres og leveres, når forsyningen bliver forstyrret.
48