Bevægelserne er ikke i sig selv et bevis på, at én forventet Fed-rentenedsættelse fik alle valutaer til at stige lige meget. Valutakurser påvirkes også af lokale nøgletal, risikovillighed, positionering og den enkelte centralbanks egne udsigter. Den fælles faktor var dog en ny vurdering af dollarens forventede rente fordel.
Yennen havde en ekstra mulig medvind: forventninger om, at Bank of Japan kan stramme pengepolitikken mere markant. Den tilgængelige markedsomtale satte Fed-renten til 3,50–3,75 procent over for en japansk styringsrente på 1 procent. Det efterlod en stor renteforskel i dollarens favør.
Renteforskellen har understøttet såkaldte carry trades, hvor investorer finansierer positioner i den relativt billige yen for at købe dollaraktiver med højere rente. Hvis markedet forventer amerikanske rentenedsættelser, samtidig med at Bank of Japan bevæger sig mod en strammere politik, kan renteforskellen blive mindre fra begge sider. Gevinsten ved at holde dollarfinansierede positioner bliver dermed mindre attraktiv, hvilket kan få investorer til at sælge dollar og købe yen.
Det er også vigtigt at holde øje med, hvilken vej valutaparet er angivet. Når USD/JPY falder fra et højere niveau til 158,86, betyder det, at én dollar køber færre yen – altså at yennen styrkes over for dollaren. Det betyder ikke, at yennen er blevet svagere. Trading Economics angav USD/JPY til 158,8600 den 21. august og beskrev yennen som styrket 2,63 procent den foregående måned, selv om den fortsat var svagere over en længere periode.
Yennen handlede på niveauer, hvor risikoen for japansk valutaintervention fortsat var i markedets søgelys. Intervention er ikke et sikkert udfald, men risikoen kan gøre investorer mere tilbageholdende med at presse USD/JPY højere. Hvis den samtidig falder sammen med lavere amerikanske renter, kan et fald i parret gå hurtigere.
Bank of Americas scenarie for årets udgang satte yennen til 149 yen pr. dollar – en styrkelse fra omkring 158 – med henvisning til mulig koordineret intervention og udsigten til en renteforhøjelse fra Bank of Japan. Det er en bankprognose, ikke en sikker markedsudvikling eller et konsensusmål.
Den næste fase afhænger af, om nye oplysninger bekræfter markedets forventning om en mindre renteafstand. Centrale begivenheder er:
Dollarens fald er ikke nødvendigvis permanent. Hvis Fed modsætter sig en lempelse, mens Bank of Japan udskyder stramninger, vil renteafstanden mellem USA og Japan fortsat være stor. Det kan begrænse yen-styrkelsen og holde USD/JPY i den øvre del af 150’erne eller i den lave del af 160’erne.
National Bank of Canada vurderede det kortsigtede interval for USD/JPY til cirka 156–161 og pegede på en stærkere yen som det mest sandsynlige scenarie, hvis amerikanske renter falder, eller Bank of Japan bliver mere offensiv. Intervallet viser, hvor betinget udsigten er: Forventningerne til pengepolitikken kan få mindst lige så stor betydning som de renter, centralbankerne allerede har fastsat.
Dollarens svækkelse i august afspejlede et marked, der kiggede frem mod Fed. Renten blev fastholdt på 3,50–3,75 procent i juli, men forventninger om en senere lempelse reducerede dollarens forventede rente fordel og støttede euroen, pundet og den newzealandske dollar. Yennen havde samtidig mulig medvind fra forventninger om japanske renteforhøjelser og risikoen for intervention.
For USD/JPY bliver det afgørende spørgsmål, om september leverer den kombination, markedet er begyndt at indregne: en mindre stram Fed og en mere offensiv Bank of Japan. Et niveau omkring 149 yen pr. dollar ved årets udgang er fortsat et prognosescenarie, mens intervallet 156–161 repræsenterer det mere forsigtige syn.