Gulds 25-årige optur udfordrer den klassiske 60/40-portefølje

Guld og sølv sluttede højere i den omtalte handelssession. Spotguld steg 0,44 procent til omkring 4.394,70 dollar pr. ounce, mens spotsølv gik 1,32 procent frem til cirka 65,43 dollar. Et svagere dollarindeks og lavere forventninger om en snarlig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, understøttede udviklingen.

Men den større historie handler ikke kun om dagens prisstigninger. Guld er i stigende grad blevet en del af debatten om, hvordan investorer beskytter en portefølje, når både aktier og obligationer kan falde samtidig.

Derfor mener Wilson, at 60/40-modellen skal gentænkes

Den traditionelle 60/40-portefølje består af 60 procent aktier og 40 procent obligationer. Modellen bygger blandt andet på, at obligationer kan dæmpe tabene, når aktiemarkedet falder.

Den antagelse blev alvorligt udfordret i 2022, hvor både aktier og obligationer gik tilbage på samme tid. For pensionister og andre investorer, der bruger obligationer som modvægt til aktier, viste udviklingen en svaghed ved den klassiske fordeling. Faldet i en samlet 60/40-portefølje kunne måle sig med tabene under mere alvorlige aktiebearmarkeder, selv om selve aktiefaldet var mindre ekstremt.

På Bloomberg TV sagde Mike Wilson, investeringschef og chefaktiestrateg hos Morgan Stanley, at guld har befundet sig i et bullmarked i 25 år. Ifølge Wilson begyndte mange investorer dog først for alvor at få øje på udviklingen omkring begyndelsen af året.

Hans løsning er ikke at opgive obligationer. I stedet anbefaler han at reducere obligationsporteføljens varighed – altså dens følsomhed over for rentestigninger – og samtidig overveje guld og andre råvarelignende aktiver som defensive diversificeringer. Han har også nævnt bitcoin blandt de aktiver, der i en bredere portefølje kan bidrage til at beskytte mod inflation.

I den sammenhæng skal guld ikke primært ses som et indkomstskabende aktiv. Dets rolle er snarere at fungere som en mulig sikring, når inflation, pengepolitisk usikkerhed eller en højere sammenhæng mellem aktie- og obligationsafkast gør den traditionelle spredning mindre effektiv.

En bred råvarerotation i 2026

Wilson beskrev markedet som en del af en bred råvarerotation. Ifølge hans fremstilling begyndte bevægelsen med guld- og sølvmineselskaber, før den bredte sig til sjældne jordarter og andre metaller, energi og halvledere. Fællesnævneren er en interesse for investeringer, der kan udvikle sig anderledes end traditionelle aktier og obligationer.

Det betyder ikke, at alle råvarer eller mineselskaber nødvendigvis vil bevæge sig i samme retning. Det peger dog på, at investorer ser ud over den klassiske aktie-obligationskombination for at håndtere risikoen i porteføljen.

Hvad kan forhindre guld i at nå 5.200 dollar?

Morgan Stanleys mål på 5.200 dollar pr. ounce i andet halvår er en prognose – ikke en garanti. Det leverede analysegrundlag peger især på, at målet afhænger af, at pengestrømmene ind i børsnoterede guldfonde, de såkaldte guld-ETF'er, tager til igen. Centralbankernes efterspørgsel kan fortsat støtte markedet, men ETF-investorer reagerer især på forventninger til Federal Reserves politik, realrenter og dollarens styrke.

Flere forhold kan derfor stå i vejen for kursmålet:

• En mere stramningsorienteret Federal Reserve: Færre forventede rentenedsættelser eller nye forventninger om renteforhøjelser vil gøre det dyrere – målt i tabt renteindtægt – at eje guld, som ikke giver løbende afkast.
• Højere realrenter: Stigende amerikanske renter korrigeret for inflation er blevet forbundet med udstrømninger fra guld-ETF'er og svagere guldpriser.
• Stærkere økonomiske nøgletal: Tegn på en mere robust økonomi kan dæmpe forventningerne om pengepolitiske lempelser, løfte renterne og lægge pres på guld.
• Vedvarende inflation: Hvis inflationen forbliver høj – især hvis stigende oliepriser yderligere øger prispres – kan markederne forvente en strammere pengepolitik i længere tid.
• En stærkere dollar: Fordi guld handles i dollar, vil en fornyet styrkelse af den amerikanske valuta være endnu en modvind for guldet i det scenarie, analysen beskriver.

Geopolitisk uro er mere kompliceret end en entydigt positiv faktor. Konflikter kan øge efterspørgslen efter guld som sikker havn, men hvis uroen samtidig løfter oliepriserne og får Federal Reserve til at udskyde rentenedsættelser, kan højere renter opveje den øgede efterspørgsel efter guld.

Det mest gunstige scenarie vil være svagere økonomiske data, lavere forventninger om renteforhøjelser, faldende realrenter, en svagere dollar og nye køb i guld-ETF'er.

Sølv kan give større udsving

Sølv kan få medvind, hvis rotationen mod ædelmetaller og råvarer breder sig. Til gengæld er sølv normalt mere volatilt end guld. Det leverede materiale dokumenterer ikke, at sølv vil nå prognoser på 75-100 dollar eller mere. Sådanne niveauer bør derfor behandles som spekulative scenarier og ikke som understøttede resultater.

Den omtalte handelssession illustrerer begge sider af investeringen: Sølv steg 1,32 procent mod gulds 0,44 procent, men én dags udvikling er ikke nok til at fastslå en varig trend. Hvis renterne og dollaren bevæger sig imod ædelmetallerne, kan sølv også falde mere end guld.

UBS er mere optimistisk – men prognoser er stadig prognoser

UBS beskrev guld som et attraktivt aktiv og en stærk sikring og hævede sine 2026-mål til 6.200 dollar pr. ounce for marts, juni og september fra tidligere 5.000 dollar. Banken forventede derefter en moderat nedgang til 5.900 dollar ved udgangen af 2026.

UBS' mål er dermed mere optimistiske end Morgan Stanleys prognose på 5.200 dollar i andet halvår. Begge tal er dog analytikerprognoser og ikke sikre udfald. Forskellen mellem vurderingerne understreger den centrale pointe: Den langsigtede case for guld kan være positiv, men udviklingen afhænger af pengepolitik, realrenter, valutabevægelser, investorernes pengestrømme og den måde, geopolitisk uro påvirker inflationen.

For porteføljeopbygning er Wilsons budskab derfor ikke blot, at investorer skal købe guld. Hans pointe er, at det samtidige fald i aktier og obligationer i 2022 viste behovet for flere typer risikospredning – samtidig med at investorer fortsat bør styre renterisikoen i obligationsdelen.