Energichok løftede inflationen i euroområdet til 3,3 %

Inflationen i euroområdet tog et markant hop i august, men tallene peger først og fremmest på et energichok – ikke på, at prispresset er taget til overalt i økonomien.

Eurostats foreløbige opgørelse viser en årlig HICP-inflation på 3,3 % i august mod 2,9 % i juli. Energipriserne steg 14,3 % på et år, op fra 10,3 % måneden før. Samtidig faldt inflationen i tjenester til 3,0 %, mens fødevarer, alkohol og tobak var uændret på 1,2 %. 1

Energi trak inflationen op

Højere priser på olie og naturgas var den direkte forklaring på springet i den samlede inflation. Konflikten omkring Iran og usikkerhed om skibsfarten gennem Hormuzstrædet har øget risikoen for energiforsyninger. Det har løftet priser på råolie og gas samt raffineringsmargener. 512

Det rammer forbrugerne på flere måder:

• Benzin, diesel, varme og el bliver dyrere direkte.
• Transport, produktion og distribution bliver dyrere for virksomheder, som kan sende en del af regningen videre i priserne.
• Risikoen stiger for, at virksomheder og lønmodtagere begynder at indregne dyr energi som et mere varigt problem i pris- og lønforventningerne.

Det afgørende for ECB er derfor forskellen mellem den samlede inflation og den underliggende inflation. Kerneinflationen – som ser bort fra energi, fødevarer, alkohol og tobak – faldt til 2,4 % i august fra 2,5 % i juli. 10 Det fjerner ikke risikoen for bredere prisstigninger, men det tyder på, at august-hoppet især var koncentreret i energi.

Lave gaslagre gør Europa mere sårbart før vinteren

EU gik ind i sensommeren med en relativt lille gasbuffer. Gaslagrene var omtrent 63 % fyldte i den sidste uge af august, mod et gennemsnit på omkring 80 % på samme tidspunkt i de seneste år. 19

Den europæiske referencepris, hollandsk TTF-gas til levering i oktober, nåede den 31. august kortvarigt 70,85 euro pr. megawatt-time. Baggrunden var fornyede kampe og bekymring for yderligere forsinkelser i eksporten af flydende naturgas, LNG, fra Den Persiske Golf. 26

Lave lagre skaber ikke i sig selv inflation, men de forstærker konsekvenserne af usikre leverancer. Europa får mindre råderum, hvis LNG-forsyningerne forbliver begrænsede, eller vinterkulden løfter efterspørgslen. Samtidig kan europæiske købere blive nødt til at konkurrere hårdere med asiatiske importører om de tilgængelige LNG-laster. 24

Husholdninger og virksomheder rammes fra to sider

For husholdninger betyder dyrere brændstof, el og opvarmning, at en større del af budgettet går til nødvendige udgifter. Dermed er der mindre tilbage til andre køb. ECB advarer om, at nye afbrydelser i energiforsyningen kan svække realindkomster, forbrug og investeringer. 34

For energiintensive virksomheder kan højere engrospriser på gas og strøm hurtigt presse indtjeningen. Virksomhederne kan absorbere omkostningen i lavere marginer, hæve priserne, skære ned på produktionen eller udskyde investeringer. Ingen af mulighederne er problemfri: De kan betyde lavere indtjening, højere inflation eller svagere vækst.

Markederne priser både inflation og lavere vækst ind

De finansielle markeder reagerer på to modsatrettede risici på én gang: højere inflation her og nu og svagere økonomi senere. Oliepriserne steg til femugershøjder efter nye amerikanske angreb mod Iran, mens renterne på statsobligationer steg af frygt for mere inflation. 37

For investorer betyder det blandt andet:

• Højere inflationsforventninger kan løfte obligationsrenter og sænke obligationskurser.
• Forventninger om en strammere ECB-politik kan gøre lån dyrere for stater, husholdninger og virksomheder.
• Energitunge og konjunkturfølsomme selskaber kan blive ramt af både højere omkostninger og svagere efterspørgsel.

ECB har samtidig vurderet, at olie-futures fortsat lå over niveauerne fra før krigen på tværs af den relevante tidshorisont, og at risikoen overvejende pegede mod yderligere prisstigninger. 33

ECB's svære valg i september

ECB står med et klassisk problem ved et udbudschok. Højere renter kan dæmpe efterspørgslen og mindske risikoen for, at midlertidigt dyr energi bliver til mere varig inflation gennem lønninger og bredere prisstigninger. Men højere renter kan ikke skabe mere olie, gas, LNG eller skibskapacitet.

En renteforhøjelse kan styrke centralbankens troværdighed i kampen mod inflation og begrænse såkaldte andenrundeeffekter. Men den vil også lægge yderligere pres på forbrug, kredit og investeringer netop i en situation, hvor energiregningen allerede udhuler husholdningernes købekraft. Det øger risikoen for økonomisk tilbageslag.

ECB understreger selv, at energichokkets fulde inflationsvirkning endnu ikke er slået igennem, og at den følger chokets styrke og varighed samt indirekte effekter og andenrundeeffekter tæt. 34

Det betyder, at septemberbeslutningen ikke kun afhænger af inflationsmålingen på 3,3 %. ECB vil især se på, om energipriserne forbliver høje, om gasrisikoen vokser frem mod vinteren, og om chokket breder sig til kernepriser, lønninger og de langsigtede inflationsforventninger.

Hovedpointen

Augusts højere inflation var primært et energichok oven på et sårbart europæisk gasmarked – ikke et klart tegn på, at det underliggende prispresset accelererer på bred front. Hvis energipriserne falder igen, og smitten til resten af økonomien begrænses, kan ECB undgå at reagere for hårdt på en midlertidig stigning. Hvis forsyningsproblemerne fortsætter og slår igennem i lønninger og flere priser, bliver prisen for at vente langt højere. 134