Vækstlande lånte rekordbeløb i fremmed valuta trods krigen i Iran

Vækstlandenes regeringer satte rekord i obligationslån i fremmed valuta i de første otte måneder af 2026. Ifølge tal fra Institute of International Finance (IIF), gengivet i september, udstedte de obligationer for 190 mia. dollar fra januar til august mod 160 mia. dollar i samme periode året før. Det er en stigning på 30 mia. dollar eller 18,75 pct. Senere udstedelser for omkring 10 mia. dollar bragte det rapporterede årstotal op på cirka 200 mia. dollar.539

Rekorden betyder ikke, at krigen i Iran var uden betydning. Den afspejler snarere et stærkt årsstart, en brat pause og låntagere, der vendte tilbage, da markedet igen gav mulighed for det.

Et marked, der lukkede – og åbnede igen

Obligationssalget begyndte året i højt tempo, men gik næsten i stå, da krigen skabte uro og gjorde det dyrere at låne. Ifølge en opgørelse fra Den Internationale Valutafond (IMF) lånte stater i vækstlande blot 4,1 mia. dollar via obligationer i hård valuta i marts – omkring 60 pct. mindre end året før. I begyndelsen af april solgte Polen derimod dollarobligationer for 6 mia. dollar med løbetider på fem, ti og 30 år.387

Saudi-Arabien nåede at gennemføre en stor handel inden afbrydelsen. I januar lånte landet 11,5 mia. dollar gennem fire dollarobligationer og modtog ordrer for cirka 31 mia. dollar – omkring 2,7 gange det udbudte beløb. Ordrebogen viser betydelig interesse, men ordrer er ikke det samme som endelige køb.5758 I september vendte både Saudi-Arabien og Qatar tilbage til offentligt markedsførte dollarobligationer for første gang siden krigens begyndelse. Kilderne viser dermed tidlig låntagning og senere adgang til markedet, men dokumenterer ikke, hvor meget lån fra Golfstaterne der bevidst blev fremrykket i forventning om konflikten.39

Mexico og Tyrkiet var også blandt de store navne på det internationale obligationsmarked. Ifølge Bloomberg rejste låntagere fra hvert af de to lande – ligesom låntagere fra Polen og Saudi-Arabien – mere end 10 mia. dollar i første halvår. Det tal omfatter både stater og virksomheder og kan derfor ikke bruges som mål for de enkelte regeringers bidrag til IIF's 190 mia. dollar. Yderligere tyrkiske lån omtalt i september var planlagte, ikke gennemførte.1739

Hvorfor blev investorerne ved med at købe?

Efter chokket vendte pengene tilbage. IIF-tal gengivet af Reuters viste en samlet tilstrømning til vækstlandenes aktie- og obligationsmarkeder på 58,3 mia. dollar i april efter en udstrømning på 66,2 mia. dollar i marts. Tallene peger på fornyet investeringslyst, men måler ikke specifikt køb af statsobligationer.43

Bloomberg rapporterede samtidig, at renteforskellen mellem vækstlandenes internationale obligationer og sammenlignelige sikre obligationer var den mindste i næsten to årtier. En stigende rente på amerikanske statsobligationer kan stadig gøre et dollarlån dyrere, selv når det ekstra rentetillæg, investorer kræver for kreditrisiko, er lavt.17

Reuters peger på reformer, mere udviklede lokale kapitalmarkeder, større valutareserver og flere indenlandske investorer som forhold, der har gjort nogle vækstlande mindre sårbare over for globale chok. Det fjerner ikke risikoen ved gæld i fremmed valuta. Krigen har også medført inflation, pres på offentlige budgetter og forstyrrelser i handelen i vækstøkonomier.3437

Store tal – men ikke samme slags gæld

Kreditvurderingsbureauet Fitch forventer, at Saudi-Arabien fortsat vil være blandt de største udstedere af dollargæld og sukuk, islamiske finansieringspapirer, blandt vækstlandene. Fitch anslår, at landets samlede marked for udestående gældspapirer kan nå 600 mia. dollar i 2026. Det er en prognose for gæld, der samlet set er i omløb på tværs af sektorer – ikke 600 mia. dollar i nye statslige dollarobligationer.49

Økonomen Mohamed El-Erian vurderer, at den ekstra obligationsudstedelse fra vækstlandene lægger pres på de globale renter i marginalt omfang. Omfanget er fortsat betydeligt mindre end udstedelserne fra de avancerede økonomier og teknologiselskaberne. Bølgen øger altså konkurrencen om investorernes penge, men hans vurdering sætter ikke tal på renteeffekten.15