Brents kursbevægelse onsdag den 21. oktober afspejlede to modsatrettede signaler. Nye trusler mod forsyningerne fra Golfregionen sendte prisen over 110 dollar, mens tegn på, at olien igen flød gennem regionen, begrænsede stigningen. Et fald i USA’s råolielagre gav yderligere støtte, men var ikke nok til at holde prisen oppe gennem hele handelsdagen.
1
37
48
Forsyningsbekymringer satte gang i stigningen
Brent havde tirsdag været oppe på 111,99 dollar – det højeste niveau i fem måneder – før prisen endte dagen på 108,79 dollar, et fald på 76 cent. Onsdag steg decemberkontrakten på Brent med 1,59 dollar, eller 1,5 procent, til 110,38 dollar kl. 03.50 GMT. En senere Reuters-opgørelse viste Brent 1,32 dollar højere i 110,11 dollar kl. 07.47 GMT. Det er forskellige målinger undervejs på dagen, ikke én og samme lukkekurs.
2
1
Den umiddelbare bekymring var, at angreb kunne ramme olieskibstrafikken eller energiinfrastrukturen. Skibssporingsfirmaet Kpler registrerede mindst 18 angreb på fartøjer i løbet af de foregående to uger. Analytikere advarede samtidig om, at Irans mål ikke var begrænset til Hormuzstrædet, men også omfattede farvandet i Omanbugten. Handlende fulgte desuden risikoen for skibsfarten i Det Røde Hav og trusler mod saudisk energiinfrastruktur.
1
6
11
Diplomatiet gav ikke markedet megen grund til optimisme. Iran meddelte Pakistans hærchef, feltmarskal Asim Munir, at landet ikke ville forhandle med Washington, før dets krav var opfyldt. Munir befandt sig i Teheran som led i mæglingsbestræbelserne. Den tilgængelige rapportering oplyser ikke, hvad Irans krav konkret var.
17
Derfor faldt prisen tilbage
Den geopolitiske risiko var kun den ene side af markedets regnestykke. Senere blev Brent handlet under 108 dollar, efter at relativt stærke oliestrømme gennem Hormuzstrædet vejede tungere end bekymringen for angreb på skibe og energianlæg. En senere Reuters-opgørelse onsdag viste Brent i 109,04 dollar kl. 14.50 GMT. Prisen svingede altså i løbet af dagen; faldet under 108 dollar var ikke den endelige afregningspris.
48
24
Forsyningerne var på vej tilbage, men var endnu ikke fuldt genoprettet. Det Internationale Energiagentur (IEA) oplyste, at råolieeksporten fra producenter i Golfregionen steg med 4,4 millioner tønder om dagen i september til 13,9 millioner tønder om dagen – mere end 75 procent af niveauet før krigen. Det bidrager til at forklare, hvorfor et større fysisk olieflow kunne lægge en dæmper på priserne, selv om sikkerhedsrisiciene fortsat var til stede.
55
Fald i amerikanske lagre gav støtte
De ugentlige tal fra USA’s energiinformationsmyndighed, EIA, viste, at de kommercielle råolielagre faldt med cirka 3,1 millioner tønder i ugen frem til 16. oktober. Lagrene endte på 412,5 millioner tønder, cirka 3 procent under femårsgennemsnittet for årstiden. Faldet var større end de 820.000 tønder, som økonomer adspurgt af Reuters havde ventet. American Petroleum Institute (API) havde dagen før anslået et fald på 4,93 millioner tønder.
37
39
Tallene for olieprodukter pegede ikke alle i samme retning: Benzinlagrene faldt med cirka 3,0 millioner tønder, mens lagrene af destillater steg med 1,7 millioner. Rapporten viste altså fald i råolie og benzin, men ikke på tværs af alle brændstoftyper.
38
39
Dagens prisbevægelser blev dermed et trækspil mellem risikoen for afbrudte leverancer og tegn på, at flere tønder igen nåede markedet. Trusler mod skibsfarten og stilstanden i diplomatiet trak op, mens voksende eksport fra Golfregionen og trafikken gennem Hormuzstrædet trak den anden vej. De faldende amerikanske råolielagre understøttede den tidlige stigning, men ophævede ikke virkningen af de forbedrede olieflow.
1
48
55