Men omkring 12,3 mia. dollar af den irske betaling var knyttet til tilbagebetalingen af de 13 mia. euro i skat og renter, som stod centralt i Apples langvarige EU-sag. Beløbet blander derfor almindelig skat for regnskabsåret med afviklingen af en historisk tvist.

Den vigtigste konklusion er derfor enkel: Irland modtog en ekstraordinær betaling, men opgørelsen viser ikke, at Apple normalt betaler 17 mia. dollar i irsk selskabsskat hvert år.

Hvad EU-Domstolen afgjorde

I september 2024 fastslog EU-Domstolen, at Irland havde givet Apple ulovlig statsstøtte gennem skatteafgørelser. Irland blev derfor pålagt at inddrive mere end 13 mia. euro. Sagen handlede om tidligere perioder og var ikke en kendelse om, at Apples almindelige skattebetalinger i regnskabsåret 2025 var ulovlige.

Dommen forklarer også, hvorfor det kan være misvisende blot at sammenligne med Irlands almindelige selskabsskattesats på 12,5 %. Historiske ordninger gav ifølge rapporteringen om sagen effektive skattesatser på under 1 % i visse år. Domstolen godkendte ikke disse resultater, blot fordi Irland havde en lav generel skattesats.

Apples irske datterselskab havde en effektiv sats på 13,8 %

Apple Operations International, Apples vigtigste irske datterselskab, rapporterede skattebetalinger på 12,1 mia. dollar i regnskabsåret 2025. Beløbet omfattede blandt andet 1,4 mia. dollar under OECD's og EU's globale minimumsskat, som kræver, at store virksomheder i relevante jurisdiktioner beskattes med mindst 15 %, hvor de bogfører indkomst.

På opgørelsens regnskabsmæssige mål var Apples effektive irske skattesats 13,8 %. Den sats kan ikke sammenlignes direkte med kontantbeløbet på 17,1 mia. dollar: Kontantbeløbet indeholder den historiske tilbagebetaling, mens den effektive skattesats bygger på datterselskabets rapporterede skat og overskud.

Det er afgørende at skelne mellem betalt kontantskat, hensat skat og en effektiv skattesats. Begreberne beskriver forskellige sider af virksomhedens skatteforhold. Hvis de blandes sammen uden forklaring, kan en engangsbetaling komme til at ligne en tilbagevendende skattebyrde.

Overskud pr. medarbejder er det mere opsigtsvækkende tal

Opgørelsens økonomiske geografi er mere bemærkelsesværdig end selve skattebeløbet. Apple bogførte omkring 6 mio. dollar i overskud før skat pr. irsk medarbejder på baggrund af 5.575 ansatte. De irske medarbejdere udgjorde cirka 3 % af Apples samlede arbejdsstyrke.

I Tyskland havde Apple 4.089 medarbejdere og rapporterede omkring 51.000 dollar i overskud før skat pr. medarbejder. Selskabets kontante skattebetaling i Tyskland var 153 mio. dollar.

Forskellen beviser ikke i sig selv, at Apple har overtrådt loven. Den viser derimod, at det sted, hvor et multinationalt selskab bogfører sit overskud, kan afvige markant fra det sted, hvor medarbejderne og kunderne befinder sig.

Den typiske forklaring er fordelingen af værdifulde immaterielle aktiver – især intellektuelle ejendomsrettigheder – mellem koncernens selskaber. Et multinationalt selskab kan henføre den resterende fortjeneste til selskaber, der ejer, licenserer eller administrerer disse aktiver, selv om salget og kundekontakten foregår andre steder.

Resultatet bliver et økonomisk landkort, der afspejler juridisk ejerskab og interne koncernfordelinger mindst lige så meget som den fysiske aktivitet.

Microsoft viser, at det ikke kun handler om Apple

Microsofts EU-opgørelse for regnskabsåret 2025 viser et lignende mønster. De irske aktiviteter rapporterede omkring 47,1 mia. dollar i overskud før skat – cirka 38 % af Microsofts globale overskud før skat – selv om Irland kun stod for omkring 3 % af arbejdsstyrken. Microsofts irske aktiviteter betalte 5,6 mia. dollar i skat i perioden.

Sammenligningen er ikke fuldstændig direkte. Microsofts regnskabsår sluttede 30. juni 2025, mens Apples sluttede i september, og selskaberne har forskellige koncernstrukturer. Men begge opgørelser viser, hvorfor offentlige land-for-land-rapporter er vigtige: De gør det muligt at sammenholde overskud, skat, omsætning og antal ansatte i de enkelte jurisdiktioner i stedet for kun at se ét globalt skattetal.

EU-reglerne gælder for store multinationale selskaber og kræver offentlig rapportering af bestemte økonomiske og skattemæssige oplysninger fordelt på lande. Microsoft henviser til EU-direktiv 2021/2101 som grundlaget for sin rapport.

Hvad betyder det for Irlands skattestrategi?

Irlands model har tiltrukket omfattende multinational aktivitet gennem en kombination af selskabsskattesystemet, en engelsktalende arbejdsstyrke, adgang til EU-markedet og en veletableret base af teknologi- og medicinalvirksomheder. Opgørelserne viser modellens evne til at skabe skatteindtægter – men også dens sårbarheder.

Fordelen ved den lave sats bliver mindre

Den globale minimumsskat indfører en bund på 15 % for store selskaber i relevante jurisdiktioner. Det mindsker betydningen af Irlands tidligere officielle sats på 12,5 % for de største multinationale koncerner. Det samlede skatteresultat afhænger dog fortsat af detaljerede regler, fradrag, skatteincitamenter og fordelingen af indkomst.

Irlands uafhængige finanspolitiske råd beskriver reformen som en effektiv minimumssats på 15 % for store selskaber sammenlignet med den lovbestemte sats på 12,5 %.

Stor koncentration giver finansiel risiko

Irlands afhængighed er ikke fordelt på tusindvis af virksomheder. Tre multinationale selskaber – Apple, Microsoft og Eli Lilly – stod ifølge rapporteringen for anslået 46 % af Irlands selskabsskatteindtægter i 2024, svarende til omkring 13 mia. euro.

Det betyder, at Irland nyder godt af høje overskud og koncernstrukturer, der fortsat placerer indkomst i landet. Men staten er også sårbar over for virksomhedsomstruktureringer, ændringer i internationale skatteregler og udsving hos et lille antal selskaber.

Irlands egen skatteanalyse viste, at selskabsskatten i 2024 i høj grad blev påvirket af engangsindtægten fra EU-Domstolens Apple-kendelse. Uden denne betaling var de samlede nettoindtægter fra selskabsskat 28,1 mia. euro.

Apples forsvar og det uløste politiske spørgsmål

Apple henviser til et velkendt skatteprincip: Virksomhedsindkomst bør som udgangspunkt henføres til de jurisdiktioner, hvor de aktiver, funktioner og risici, der skaber indkomsten, befinder sig. Forbrugsskatter opstår derimod dér, hvor kunderne køber varerne og tjenesterne.

Det princip er ikke i sig selv den centrale strid. Det sværere spørgsmål er, om fordelingen af intellektuel ejendom og koncerninternt overskud placerer for meget af den resterende indkomst i Irland sammenlignet med de steder, hvor Apples medarbejdere, salg og kunder befinder sig.

De nye opgørelser afgør ikke spørgsmålet alene. Land-for-land-rapporter viser, hvor selskaber registrerer omsætning, overskud, skat og medarbejdere, men de er ikke en fuldstændig økonomisk revision af alle beslutninger om interne afregningspriser eller ordninger for immaterielle aktiver.

De fungerer bedst som et gennemsigtighedsværktøj: en måde at identificere usædvanlige koncentrationer på, som derefter kan undersøges nærmere.

Konklusionen

Apple betalte faktisk ekstraordinære 17,1 mia. dollar i irsk selskabsskat i regnskabsåret 2025, og det irske datterselskab rapporterede en effektiv skattesats på 13,8 %. Men omkring 12,3 mia. dollar af totalen kom fra tilbagebetalingen af historisk skat efter EU-sagen. Beløbet bør derfor ikke forveksles med Apples normale årlige skattebetaling i Irland.

Det mere varige fund er strukturelt. Apples irske selskaber bogførte langt mere overskud pr. medarbejder end Apples tyske aktiviteter, og Microsofts opgørelse viser en tilsvarende koncentration af overskud i Irland.

Tilsammen viser rapporterne, hvordan den juridiske placering af intellektuel ejendom og koncerninterne overskudsfordelinger kan afvige markant fra den fysiske placering af medarbejdere og kunder.

For Irland skaber det et dilemma: Den multinationale model leverer ekstraordinære skatteindtægter og investeringer, men gør samtidig de offentlige finanser usædvanligt afhængige af en lille gruppe globale selskaber – netop som minimumsskatten på 15 % og de nye offentlige rapporter gør modellen mere synlig.

Men omkring 12,3 mia. dollar af den irske betaling var knyttet til tilbagebetalingen af de 13 mia. euro i skat og renter, som stod centralt i Apples langvarige EU-sag. Beløbet blander derfor almindelig skat for regnskabsåret med afviklingen af en historisk tvist.

Den vigtigste konklusion er derfor enkel: Irland modtog en ekstraordinær betaling, men opgørelsen viser ikke, at Apple normalt betaler 17 mia. dollar i irsk selskabsskat hvert år.

Hvad EU-Domstolen afgjorde

I september 2024 fastslog EU-Domstolen, at Irland havde givet Apple ulovlig statsstøtte gennem skatteafgørelser. Irland blev derfor pålagt at inddrive mere end 13 mia. euro. Sagen handlede om tidligere perioder og var ikke en kendelse om, at Apples almindelige skattebetalinger i regnskabsåret 2025 var ulovlige.

Dommen forklarer også, hvorfor det kan være misvisende blot at sammenligne med Irlands almindelige selskabsskattesats på 12,5 %. Historiske ordninger gav ifølge rapporteringen om sagen effektive skattesatser på under 1 % i visse år. Domstolen godkendte ikke disse resultater, blot fordi Irland havde en lav generel skattesats.

Apples irske datterselskab havde en effektiv sats på 13,8 %

Apple Operations International, Apples vigtigste irske datterselskab, rapporterede skattebetalinger på 12,1 mia. dollar i regnskabsåret 2025. Beløbet omfattede blandt andet 1,4 mia. dollar under OECD's og EU's globale minimumsskat, som kræver, at store virksomheder i relevante jurisdiktioner beskattes med mindst 15 %, hvor de bogfører indkomst.

På opgørelsens regnskabsmæssige mål var Apples effektive irske skattesats 13,8 %. Den sats kan ikke sammenlignes direkte med kontantbeløbet på 17,1 mia. dollar: Kontantbeløbet indeholder den historiske tilbagebetaling, mens den effektive skattesats bygger på datterselskabets rapporterede skat og overskud.

Det er afgørende at skelne mellem betalt kontantskat, hensat skat og en effektiv skattesats. Begreberne beskriver forskellige sider af virksomhedens skatteforhold. Hvis de blandes sammen uden forklaring, kan en engangsbetaling komme til at ligne en tilbagevendende skattebyrde.

Overskud pr. medarbejder er det mere opsigtsvækkende tal

Opgørelsens økonomiske geografi er mere bemærkelsesværdig end selve skattebeløbet. Apple bogførte omkring 6 mio. dollar i overskud før skat pr. irsk medarbejder på baggrund af 5.575 ansatte. De irske medarbejdere udgjorde cirka 3 % af Apples samlede arbejdsstyrke.

I Tyskland havde Apple 4.089 medarbejdere og rapporterede omkring 51.000 dollar i overskud før skat pr. medarbejder. Selskabets kontante skattebetaling i Tyskland var 153 mio. dollar.

Forskellen beviser ikke i sig selv, at Apple har overtrådt loven. Den viser derimod, at det sted, hvor et multinationalt selskab bogfører sit overskud, kan afvige markant fra det sted, hvor medarbejderne og kunderne befinder sig.

Den typiske forklaring er fordelingen af værdifulde immaterielle aktiver – især intellektuelle ejendomsrettigheder – mellem koncernens selskaber. Et multinationalt selskab kan henføre den resterende fortjeneste til selskaber, der ejer, licenserer eller administrerer disse aktiver, selv om salget og kundekontakten foregår andre steder.

Resultatet bliver et økonomisk landkort, der afspejler juridisk ejerskab og interne koncernfordelinger mindst lige så meget som den fysiske aktivitet.

Microsoft viser, at det ikke kun handler om Apple

Microsofts EU-opgørelse for regnskabsåret 2025 viser et lignende mønster. De irske aktiviteter rapporterede omkring 47,1 mia. dollar i overskud før skat – cirka 38 % af Microsofts globale overskud før skat – selv om Irland kun stod for omkring 3 % af arbejdsstyrken. Microsofts irske aktiviteter betalte 5,6 mia. dollar i skat i perioden.

Sammenligningen er ikke fuldstændig direkte. Microsofts regnskabsår sluttede 30. juni 2025, mens Apples sluttede i september, og selskaberne har forskellige koncernstrukturer. Men begge opgørelser viser, hvorfor offentlige land-for-land-rapporter er vigtige: De gør det muligt at sammenholde overskud, skat, omsætning og antal ansatte i de enkelte jurisdiktioner i stedet for kun at se ét globalt skattetal.

EU-reglerne gælder for store multinationale selskaber og kræver offentlig rapportering af bestemte økonomiske og skattemæssige oplysninger fordelt på lande. Microsoft henviser til EU-direktiv 2021/2101 som grundlaget for sin rapport.

Hvad betyder det for Irlands skattestrategi?

Irlands model har tiltrukket omfattende multinational aktivitet gennem en kombination af selskabsskattesystemet, en engelsktalende arbejdsstyrke, adgang til EU-markedet og en veletableret base af teknologi- og medicinalvirksomheder. Opgørelserne viser modellens evne til at skabe skatteindtægter – men også dens sårbarheder.

Fordelen ved den lave sats bliver mindre

Den globale minimumsskat indfører en bund på 15 % for store selskaber i relevante jurisdiktioner. Det mindsker betydningen af Irlands tidligere officielle sats på 12,5 % for de største multinationale koncerner. Det samlede skatteresultat afhænger dog fortsat af detaljerede regler, fradrag, skatteincitamenter og fordelingen af indkomst.

Irlands uafhængige finanspolitiske råd beskriver reformen som en effektiv minimumssats på 15 % for store selskaber sammenlignet med den lovbestemte sats på 12,5 %.

Stor koncentration giver finansiel risiko

Irlands afhængighed er ikke fordelt på tusindvis af virksomheder. Tre multinationale selskaber – Apple, Microsoft og Eli Lilly – stod ifølge rapporteringen for anslået 46 % af Irlands selskabsskatteindtægter i 2024, svarende til omkring 13 mia. euro.

Det betyder, at Irland nyder godt af høje overskud og koncernstrukturer, der fortsat placerer indkomst i landet. Men staten er også sårbar over for virksomhedsomstruktureringer, ændringer i internationale skatteregler og udsving hos et lille antal selskaber.

Irlands egen skatteanalyse viste, at selskabsskatten i 2024 i høj grad blev påvirket af engangsindtægten fra EU-Domstolens Apple-kendelse. Uden denne betaling var de samlede nettoindtægter fra selskabsskat 28,1 mia. euro.

Apples forsvar og det uløste politiske spørgsmål

Apple henviser til et velkendt skatteprincip: Virksomhedsindkomst bør som udgangspunkt henføres til de jurisdiktioner, hvor de aktiver, funktioner og risici, der skaber indkomsten, befinder sig. Forbrugsskatter opstår derimod dér, hvor kunderne køber varerne og tjenesterne.

Det princip er ikke i sig selv den centrale strid. Det sværere spørgsmål er, om fordelingen af intellektuel ejendom og koncerninternt overskud placerer for meget af den resterende indkomst i Irland sammenlignet med de steder, hvor Apples medarbejdere, salg og kunder befinder sig.

De nye opgørelser afgør ikke spørgsmålet alene. Land-for-land-rapporter viser, hvor selskaber registrerer omsætning, overskud, skat og medarbejdere, men de er ikke en fuldstændig økonomisk revision af alle beslutninger om interne afregningspriser eller ordninger for immaterielle aktiver.

De fungerer bedst som et gennemsigtighedsværktøj: en måde at identificere usædvanlige koncentrationer på, som derefter kan undersøges nærmere.

Konklusionen

Apple betalte faktisk ekstraordinære 17,1 mia. dollar i irsk selskabsskat i regnskabsåret 2025, og det irske datterselskab rapporterede en effektiv skattesats på 13,8 %. Men omkring 12,3 mia. dollar af totalen kom fra tilbagebetalingen af historisk skat efter EU-sagen. Beløbet bør derfor ikke forveksles med Apples normale årlige skattebetaling i Irland.

Det mere varige fund er strukturelt. Apples irske selskaber bogførte langt mere overskud pr. medarbejder end Apples tyske aktiviteter, og Microsofts opgørelse viser en tilsvarende koncentration af overskud i Irland.

Tilsammen viser rapporterne, hvordan den juridiske placering af intellektuel ejendom og koncerninterne overskudsfordelinger kan afvige markant fra den fysiske placering af medarbejdere og kunder.

For Irland skaber det et dilemma: Den multinationale model leverer ekstraordinære skatteindtægter og investeringer, men gør samtidig de offentlige finanser usædvanligt afhængige af en lille gruppe globale selskaber – netop som minimumsskatten på 15 % og de nye offentlige rapporter gør modellen mere synlig.