El Niño 2026–27: Derfor kan klimaet og energipriserne sende fødevarepriserne i vejret

El Niño opstår, når havoverfladetemperaturen i det centrale og østlige Stillehav bliver usædvanlig varm. Det ændrer atmosfærens cirkulation og flytter rundt på de globale nedbørsmønstre. I tidligere cyklusser er fænomenet blevet forbundet med:

• Tørrere og varmere forhold i dele af Sydøstasien, Australien og det sydlige Afrika
• Kraftig nedbør i nogle regioner i Amerika
• Øget ustabilitet i landbrugsproduktionen og råvarepriserne

Fordi mange nøgleafgrøder er stærkt afhængige af sæsonbestemt regn, kan selv moderate klimaændringer føre til betydelige produktionsændringer.

Hvorfor afgrødeforsyningen er særligt sårbar

Den første vej til højere fødevarepriser er ligetil: vejret påvirker høsten.

Prognoser, der knytter sig til den udviklende El Niño, antyder, at tørke kan opstå i dele af Indonesien, Malaysia, Filippinerne og det sydøstasiatiske fastland senere i 2026, og potentielt sprede sig til andre regioner.

Reduceret regn og varmestress kan skade udbyttet for både basisfødevarer og eksportafgrøder. Særligt følsomme afgrøder omfatter:

• Kaffe og kakao
• Sukkerrør
• Ris
• Palmeolie

Disse produkter er stærkt koncentreret i tropiske regioner, hvor El Niño ofte ændrer nedbørsmønstrene. Fordi de globale lagre af nogle af disse råvarer allerede er stramme, kan selv relativt små produktionschok presse priserne hurtigt op.

Markedsanalytikere har allerede advaret om, at bløde råvarer som sukker, kakao og kaffe er særligt udsatte for El Niño-relaterede forsyningsforstyrrelser, hvilket bidrager til forventninger om højere landbrugsråvarepriser i de kommende måneder.

Et andet chok: Energi- og gødningsomkostninger

Klimarisici støder sammen med et andet presspunkt i det globale landbrug: stigende inputomkostninger.

Forstyrrelser knyttet til spændinger i Mellemøsten og lukningen af Hormuz-strædet har begrænset brændstof- og gødningstransporter gennem en af verdens mest kritiske handelskorridorer, hvilket har strammet forsyningen og øget omkostningerne for landmændene.

Verdensbanken rapporterer, at gødningspriserne steg kraftigt i starten af 2026 – med en stigning i urea-prisen på cirka 46 % mellem februar og marts – et hop, der vil påvirke plantningsbeslutninger og afgrødeudbytter i de kommende sæsoner.

Højere gødnings- og energipriser påvirker fødevaremarkederne på flere måder:

• Landmænd kan reducere gødningsforbruget, hvilket sænker udbyttet.
• Producenter kan skifte til mindre input-intensive afgrøder.
• Transport- og forarbejdningsomkostninger stiger i hele fødevareforsyningskæden.

Når disse omkostningspres falder sammen med vejrforstyrrelser, kan effekterne forstærke hinanden.

Hvordan chokket kan nå forbrugerne

Fødevareinflation springer sjældent i vejret fra den ene dag til den anden. I stedet forløber processen typisk i etaper:

1. Klimaprognoser øger usikkerheden på råvareterminmarkederne.
2. Vejranomalier reducerer udsigterne til høst i vigtige eksportregioner.
3. Højere gødnings- og brændstofomkostninger øger produktionsudgifterne.
4. Importafhængige lande står over for højere priser på importerede fødevarer.
5. Detailpriserne på fødevarer stiger i løbet af de følgende måneder.

Verdensbanken bemærker, at selvom de globale priser på basisfødevarer var stort set stabile i starten af 2026, peger fremadskuende indikatorer allerede på stigende inflationspres, efterhånden som energi- og gødningsforstyrrelser forplanter sig gennem fødevareforsyningskæderne.

Regioner i størst risiko

Virkningen af fødevareinflation afhænger i høj grad af de lokale økonomiske forhold. Regioner, hvor mad allerede udgør en stor del af husholdningernes budget, er særligt sårbare.

Latinamerika og Caribien illustrerer udfordringen. Nylige FN-rapporter viser, at sultniveauet i regionen er forbedret i de seneste år, og undernæring er faldet til omkring 5,1 % af befolkningen i 2024.

Alligevel er overkommeligheden af mad fortsat et stort problem. FN's Verdensfødevareprogram anslår, at omkring 183 millioner mennesker i regionen ikke har råd til en sund kost, hvilket understreger skrøbeligheden af fremskridtene.

Selv moderate stigninger i råvarepriser kan derfor føre til betydelige velfærdseffekter for lavindkomsthusstande.

Den store usikkerhed: Hvor kraftigt bliver fænomenet?

Selvom El Niño nu ser sandsynlig ud, er styrken og det geografiske mønster for hændelsen stadig usikker. NOAAs prognoser viser, at ingen enkelt styrkekategori dominerer sandsynlighedsudsigterne endnu.

Denne usikkerhed er vigtig, fordi fødevareprisernes udfald afhænger af tre nøglefaktorer:

• Alvorligheden af tørke eller hede i større producerende regioner
• Varigheden af gødnings- og energiforsyningsforstyrrelser
• Regeringers reaktioner såsom subsidier, eksportrestriktioner eller frigivelse af kornlagre

Hvis vejrforstyrrelserne forbliver moderate, og gødningsforsyningen normaliseres, kan virkningen på de globale fødevarepriser være begrænset. Men hvis stærke El Niño-forhold falder sammen med vedvarende inputmangel, kan resultatet blive en bredere bølge af fødevareinflation ind i 2027.

Konklusionen

En sandsynlig 2026–27 El Niño ankommer på et følsomt tidspunkt for det globale landbrug. Klimarisiko, energi-forstyrrelser og stramme råvarelagre konvergerer på samme tid.

Hver for sig kan hver faktor påvirke fødevaremarkederne. Tilsammen øger de sandsynligheden for, at forbrugere verden over snart kan stå over for endnu en runde med højere priser på dagligvarer – fra kaffe og chokolade til sukkerbaserede fødevarer og madolier.

Om chokket forbliver håndterbart eller eskalerer til en større fødevareinflationscyklus, vil i høj grad afhænge af, hvor alvorligt det kommende klimamønster bliver – og hvor modstandsdygtige de globale forsyningskæder viser sig at være.