Demokraternes kontrol over både Repræsentanternes Hus og Senatet giver Kongressen bedre muligheder for at udfordre præsident Donald Trumps udenrigspolitik. Det gælder især mulig støtte til Ukraine, sanktioner mod Rusland og kontrollen med krigen i Iran. Men større politisk indflydelse er ikke det samme som en sikker kursændring.
6
20
Den nye Kongres tiltræder i januar 2027. Indtil da ændrer valgresultatet først og fremmest de politiske udsigter – ikke situationen på slagmarken.
7
Ukraine-støtte kan komme på dagsordenen igen
Trump har i vid udstrækning standset USA’s direkte militære og økonomiske støtte til Ukraine, selv om politikere fra begge partier i Kongressen har bakket op om hjælp. Med flertal i begge kamre kan demokraterne bringe ny støtte til afstemning.
4
Et vedtaget lovforslag vil dog ikke nødvendigvis være nok. Trump kan nedlægge veto, og Kongressen skal have to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet for at tilsidesætte det. Det kræver også stemmer fra republikanerne.
4
7 De tilgængelige oplysninger fastslår ikke, om tilhængerne af Ukraine-støtte kan samle så mange stemmer.
Den nye majoritet har desuden andre politiske prioriteter. Udsigterne for Ukraine-støtte kan afhænge af Kongressens dagsorden, ledelse og budgetforhandlinger – ud over spørgsmålet om et muligt veto.
12 En afstemning vil være en markant politisk udvikling i Washington, men siger ikke i sig selv noget om, hvornår eller hvor meget støtte Ukraine vil modtage.
Sanktioner mod Rusland kan blive et stridspunkt
Trumps lempelser af sanktionerne mod russisk diesel og anden russisk energieksport har vakt vrede blandt lovgivere, også republikanere, ifølge medierapporter.
4 En demokratisk ledet Kongres kan lægge pres på regeringen og forsøge at forhindre eller omgøre lempelserne. Men de tilgængelige oplysninger fastslår ikke udfaldet af et konkret lovforslag. Nye eller genindførte sanktioner er derfor en mulighed – ikke en sikkerhed.
2
4
Kongressen kan øge presset om Iran-krigen
Kongressen har indflydelse på de offentlige udgifter og kan bruge lovgivning og kontrol med regeringen til at udfordre præsidentens beslutninger.
6 Demokraterne kan dermed lægge pres på Trump i forbindelse med Iran-krigen, blandt andet ved at granske militærudgifter eller forsøge at indføre begrænsninger gennem lovgivningen.
1
3
Det betyder ikke, at Kongressen med sikkerhed kan få krigen til at slutte. DW’s analyse peger på, at de politiske skel i Washington om Iran muligvis er mindre dybe, end de umiddelbart ser ud til. Selv et tydeligt demokratisk valgresultat giver derfor ikke nødvendigvis Kongressen nok indflydelse til at tvinge en ændring igennem.
34 Valget kan føre til mere pres og kontrol, men konsekvenserne for krigen er usikre.
Mere kontrol betyder ikke automatisk en mere tilbageholdende præsident
Et demokratisk flertal kan undersøge regeringens handlinger, påvirke bevillinger og udfordre dele af Trumps politiske dagsorden. Samtidig vurderede eksperter over for CNBC, at Trump kan vælge at fokusere endnu mere på udenrigspolitik i sine sidste to år som præsident, hvis han mister kontrollen over Kongressen.
20 Det kan føre til en mere synlig magtkamp mellem Det Hvide Hus og Kongressen – ikke nødvendigvis til en mindre konfrontatorisk udenrigspolitik.
Kort fortalt
Valgresultatet giver demokraterne en stærkere platform til at presse på for hjælp til Ukraine, modsætte sig lempelser af sanktioner mod Rusland og granske Iran-krigen. Om forslagene bliver til lov, afhænger af stemmerne i Kongressen, den politiske dagsorden og Trumps mulighed for at nedlægge veto. Den mest holdbare forventning er derfor større modstand i Kongressen – ikke en garanteret ændring af USA’s udenrigspolitik.
4
6
7
20