Linux-saberen Linus Torvalds har talt stærkt imod påstande om, at AI allerede kan skrive det meste produktionssoftware.

Torvalds har sagt, at han bliver frustreret, når udviklere hævder, at "99%" af deres kode er skrevet af AI. I hans øjne kan AI være nyttigt, men det bør stadig udelukkende behandles som et værktøj og ikke som en erstatning for menneskelige ingeniører.

Han argumenterer for, at AI måske ændrer, hvordan programmører arbejder, men det ændrer ikke de grundlæggende realiteter inden for softwareudvikling – såsom at forstå systemer, designe arkitektur og træffe beslutninger, som automatiserede systemer har svært ved at håndtere.

Hvorfor produktivitetsgevinsterne kan være mindre end annonceret

Java-performanceekspert og forfatter Vlad Mihalcea har understreget et andet punkt: selv når AI genererer fungerende kode, kan nettoproduktivitetsgevinsterne være beskedne, når hele udviklingsprocessen tages i betragtning.

At skrive kode er kun en del af softwareteknik. Udviklere skal stadig:

• verificere korrekthed
• fejlrette kanttilfælde
• integrere kode i større systemer
• sikre vedligeholdelse og sikkerhed

Hvis AI-output er "næsten rigtigt", bruger ingeniører stadig tid på at validere og rette det. Mihalcea argumenterer for, at når først dette ekstra arbejde er regnet med, kan de reelle produktivitetsforbedringer være marginale.

Brancheundersøgelser understøtter denne bekymring. I Stack Overflows udviklerundersøgelse for 2025 sagde 66% af udviklerne, at de bruger mere tid på at rette AI-genereret kode, der er næsten korrekt, men ikke helt, og "næsten-rigtige" svar var den hyppigst rapporterede frustration.

Nogle undersøgelser har endda vist, at erfarne udviklere gennemfører opgaver cirka 19% langsommere, når de bruger AI-værktøjer, på trods af at de troede, de arbejdede hurtigere.

Virksomhedernes fortælling: AI-ingeniører og automatisering

Mens mange veteranprogrammører fremhæver begrænsninger, understreger teknologiledere ofte AI's potentiale til at transformere softwareudvikling.

Flere virksomheder investerer massivt i AI-kodningsværktøjer og automatiseringssystemer. Meta-topchef Mark Zuckerberg har antydet, at AI snart kunne udføre arbejde, der kan sammenlignes med en mellemniveau-softwareingeniør, potentielt ved at skrive betydelige dele af koden internt i virksomheden.

Mere bredt har ledere på tværs af branchen forudsagt, at AI til sidst kunne generere det meste software. Nogle topchefer har antydet, at AI kunne skrive størstedelen af koden inden for få år, hvilket har næret spekulationer om automatisering af juniorudviklerroller.

Amazon investerer også massivt i AI-udvikling og -infrastruktur. Topchef Andy Jassy har argumenteret for, at kunstig intelligens vil genopfinde mange digitale oplevelser og omforme, hvordan virksomheder bygger teknologiprodukter.

Den egentlige uenighed: Hvad betyder "produktivitet"?

Debatten handler mindre om, hvorvidt AI hjælper udviklere, og mere om hvordan dets indvirkning skal måles.

Teknologivirksomheder fokuserer ofte på outputhastighed: hvor hurtigt værktøjer kan generere kode eller hjælpe små teams med at levere funktioner.

Veteraningeniører vurderer imidlertid produktivitet på tværs af hele softwarens livscyklus:

• systemdesign
• korrekthed og pålidelighed
• sikkerhed
• fejlretning og testning
• langsigtet vedligeholdelse

Når disse faktorer inkluderes, kan hurtig kodegenerering alene ikke nødvendigvis omsættes til lige så store produktivitetsgevinster.

Det sandsynlige kompromis

De fleste erfarne udviklere argumenterer ikke for, at AI er ubrugeligt. I stedet ser de det som en kraftfuld assistent – især til standardkode, prototyper og dokumentation.

Men de advarer om, at softwareteknik stadig er meget mere end at taste kode. Arkitektur, dømmekraft, fejlretning og systemforståelse forbliver dybt menneskelige opgaver.

Indtil videre er den fremvoksende konsensus blandt veteranprogrammører, at AI ændrer, hvordan udviklere arbejder – men at det ikke fjerner behovet for erfarne ingeniører foreløbig.

Linux-saberen Linus Torvalds har talt stærkt imod påstande om, at AI allerede kan skrive det meste produktionssoftware.

Torvalds har sagt, at han bliver frustreret, når udviklere hævder, at "99%" af deres kode er skrevet af AI. I hans øjne kan AI være nyttigt, men det bør stadig udelukkende behandles som et værktøj og ikke som en erstatning for menneskelige ingeniører.

Han argumenterer for, at AI måske ændrer, hvordan programmører arbejder, men det ændrer ikke de grundlæggende realiteter inden for softwareudvikling – såsom at forstå systemer, designe arkitektur og træffe beslutninger, som automatiserede systemer har svært ved at håndtere.

Hvorfor produktivitetsgevinsterne kan være mindre end annonceret

Java-performanceekspert og forfatter Vlad Mihalcea har understreget et andet punkt: selv når AI genererer fungerende kode, kan nettoproduktivitetsgevinsterne være beskedne, når hele udviklingsprocessen tages i betragtning.

At skrive kode er kun en del af softwareteknik. Udviklere skal stadig:

• verificere korrekthed
• fejlrette kanttilfælde
• integrere kode i større systemer
• sikre vedligeholdelse og sikkerhed

Hvis AI-output er "næsten rigtigt", bruger ingeniører stadig tid på at validere og rette det. Mihalcea argumenterer for, at når først dette ekstra arbejde er regnet med, kan de reelle produktivitetsforbedringer være marginale.

Brancheundersøgelser understøtter denne bekymring. I Stack Overflows udviklerundersøgelse for 2025 sagde 66% af udviklerne, at de bruger mere tid på at rette AI-genereret kode, der er næsten korrekt, men ikke helt, og "næsten-rigtige" svar var den hyppigst rapporterede frustration.

Nogle undersøgelser har endda vist, at erfarne udviklere gennemfører opgaver cirka 19% langsommere, når de bruger AI-værktøjer, på trods af at de troede, de arbejdede hurtigere.

Virksomhedernes fortælling: AI-ingeniører og automatisering

Mens mange veteranprogrammører fremhæver begrænsninger, understreger teknologiledere ofte AI's potentiale til at transformere softwareudvikling.

Flere virksomheder investerer massivt i AI-kodningsværktøjer og automatiseringssystemer. Meta-topchef Mark Zuckerberg har antydet, at AI snart kunne udføre arbejde, der kan sammenlignes med en mellemniveau-softwareingeniør, potentielt ved at skrive betydelige dele af koden internt i virksomheden.

Mere bredt har ledere på tværs af branchen forudsagt, at AI til sidst kunne generere det meste software. Nogle topchefer har antydet, at AI kunne skrive størstedelen af koden inden for få år, hvilket har næret spekulationer om automatisering af juniorudviklerroller.

Amazon investerer også massivt i AI-udvikling og -infrastruktur. Topchef Andy Jassy har argumenteret for, at kunstig intelligens vil genopfinde mange digitale oplevelser og omforme, hvordan virksomheder bygger teknologiprodukter.

Den egentlige uenighed: Hvad betyder "produktivitet"?

Debatten handler mindre om, hvorvidt AI hjælper udviklere, og mere om hvordan dets indvirkning skal måles.

Teknologivirksomheder fokuserer ofte på outputhastighed: hvor hurtigt værktøjer kan generere kode eller hjælpe små teams med at levere funktioner.

Veteraningeniører vurderer imidlertid produktivitet på tværs af hele softwarens livscyklus:

• systemdesign
• korrekthed og pålidelighed
• sikkerhed
• fejlretning og testning
• langsigtet vedligeholdelse

Når disse faktorer inkluderes, kan hurtig kodegenerering alene ikke nødvendigvis omsættes til lige så store produktivitetsgevinster.

Det sandsynlige kompromis

De fleste erfarne udviklere argumenterer ikke for, at AI er ubrugeligt. I stedet ser de det som en kraftfuld assistent – især til standardkode, prototyper og dokumentation.

Men de advarer om, at softwareteknik stadig er meget mere end at taste kode. Arkitektur, dømmekraft, fejlretning og systemforståelse forbliver dybt menneskelige opgaver.

Indtil videre er den fremvoksende konsensus blandt veteranprogrammører, at AI ændrer, hvordan udviklere arbejder – men at det ikke fjerner behovet for erfarne ingeniører foreløbig.