Robotter rykker ind på værfter i Sydkorea og Japan

Robotter bliver sat til svejsning, maling og andre opgaver på skibsværfter i Sydkorea og Japan. Værfterne vil håndtere mangel på arbejdskraft og store ordrereserver og samtidig stå stærkere over for kinesiske konkurrenter med lavere omkostninger. Målet er et mere automatiseret »smart værft« – ikke, at faglærte medarbejdere uden videre kan erstattes. 1838

Ordrer og produktion er ikke det samme

Tal fra skibsmægleren Clarksons, som er omtalt i rapportering fra 2026, viser, at kinesiske værfter fik 63 procent af verdens nye skibsordrer i 2025. Det handler om ordrer, der er vundet – ikke om, hvor mange skibe der er færdigbygget, eller hvor stor produktionen er. 18

En anden rapport angiver, at Sydkorea og Japan tilsammen stod for 40 procent af verdens skibsproduktion, men opsummeringen forklarer ikke, hvordan produktionen er målt, eller hvor stor en andel hvert land havde. 4 En særskilt kilde anslår, at Sydkorea stod for omkring 27 procent af verdens færdigbyggede skibe målt i kompenseret bruttotonnage i 2024. Her er både mål og årstal angivet, men kilden oplyser ikke Japans andel. 41 Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte med Kinas andel af nye ordrer.

Forskellen er vigtig: Ordretal siger noget om fremtidigt arbejde, mens tal for færdigbyggede skibe og produktion beskriver leverancer. Oplysningerne giver et billede af konkurrencepresset, men ikke et direkte sammenligningsgrundlag for alle tre lande.

Her bruger værfterne robotter

HD Hyundai: robotsvejsning og AI

HD Hyundai anvender robotter til svejsning og arbejder på en bredere model for smarte værfter med kunstig intelligens, data og digitale tvillinger. Hos HD Hyundai Samho kan en robot ifølge en rapport udføre op til 50 svejseceller om dagen, mens en faglært medarbejder kan nå op til 30. Det svarer til cirka 67 procent flere celler i netop denne opgave – ikke til en tilsvarende stigning i produktiviteten på hele værftet eller ved bygningen af et helt skib. 30

Selskabets bredere planer er mål, ikke dokumenterede resultater. HD Hyundai har sagt, at det sigter mod at automatisere nogle produktionslinjer og etablere en mindre »dark factory« inden 2030. En dark factory er en produktionsfacilitet, der i vid udstrækning kan køre uden medarbejdere til stede. 18

Hanwha Ocean: mere automatiseret svejsning

Hanwha Ocean oplyser, at AI og automatisering bruges i omkring 67 procent af den indendørs svejsning på værftet i Geoje. Selskabets mål for 2030 er fuld automatisering af de specificerede svejseprocesser og robotter til halvdelen af overfladebehandlingen og malingen. Målene betyder ikke, at hele værftet – eller al svejsning under alle forhold – er automatiseret. 920

Fanuc: robotter til svejsning og maling

Robotproducenten Fanuc har udviklet to robotter særligt til skibsbygning: én til svejsning og én til maling. Virksomheden har beskrevet en ambition om at udbrede robotter i et omfang, der svarer til Japans omkring 75.000 ansatte i skibsbygningsindustrien, blandt andet for at gøre mere natarbejde muligt. Det er en ambition – ikke et oplyst antal installerede robotter eller en dokumenteret produktivitetsgevinst. 18

Derfor er automatisering vanskelig – og omdiskuteret

Skibe er ikke standardvarer, der passer ind på en ensartet produktionslinje. Konstruktionerne varierer, og arbejdet foregår ofte på trange og uregelmæssige steder. Det gør det svært at automatisere alle arbejdsgange, og komplicerede opgaver kræver fortsat faglærte medarbejdere. Rapporteringen peger også på, at kinesiske værfter har været hurtigere til at indføre svejserobotter og smarte systemer, hvilket øger presset på værfterne i Japan og Sydkorea. 1838

Investeringerne er en anden udfordring. Automatisering af skibsværfter beskrives som dyr, men de tilgængelige oplysninger giver ikke et pålideligt samlet beløb for udrulningen. 2829 Bekymringen blandt medarbejdere handler også om jobsikkerhed: Sydkoreas metalforbund har rejst spørgsmålet, i takt med at virksomheder tager AI og robotter i brug. 1

Indtil videre er det mest konkrete argument for robotter, at de kan hjælpe med bestemte opgaver, mens værfterne planlægger bredere automatisering. Sammenligningen af svejseceller gælder én specifik opgave, og målene for 2030 er fortsat mål. Om de smarte værfter kan øge produktiviteten bredere og samtidig fastholde faglærte medarbejdere, afhænger af, om de tekniske, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer kan løses.