Trump-administrationen arbejder på en toldmodel for halvledere med et klart formål: at belønne produktion i USA. Handelsminister Howard Lutnick har sagt, at virksomheder, der bygger i USA, kan undgå told, mens virksomheder uden amerikansk produktion må forvente at betale for adgang til det amerikanske marked.
29
30
For Sydkorea, Japan og Taiwan handler reaktionen derfor ikke først og fremmest om at afvise målet. Den handler om at sikre, at allerede indgåede handelsaftaler fortsat giver reel beskyttelse. Udfordringen er, at en model baseret på den enkelte virksomheds investeringer eller produktion i USA kan få helt andre konsekvenser end nationale tilsagn i handelsaftaler.
Hvad USA overvejer
Administrationen har endnu ikke offentliggjort endelige toldsatser, ikrafttrædelsesdatoer, produktlister eller regler for undtagelser. Ifølge rapporteringen kan ordningen komme til at omfatte både enkeltstående chips og varer med chips i, eksempelvis servere, bærbare computere og spillekonsoller. Blandt mulighederne er toldfrie importkvoter, der kobles til en virksomheds lovede chipproduktion i USA, samt landespecifikke satser eller kvoter.
2
20
31
34
Forskellen er væsentlig: En aftale på landeniveau kan love sammenlignelig behandling af et lands eksport. En kvote for den enkelte virksomhed kan derimod afhænge af størrelsen, tidspunktet og typen af netop den producents amerikanske fabrikker.
Sydkorea: Forsvarer princippet om ikke at blive stillet ringere
Seoul henviser til USA-Sydkorea-aftalens løfte om, at sydkoreanske halvledere skal behandles "ikke mindre gunstigt" end konkurrerende landes. Sydkoreanske ministre siger, at toldforhandlingerne fortsætter med dette princip som udgangspunkt, så koreanske producenter ikke stilles dårligere end rivaler som Taiwans TSMC.
18
10
Samtidig drøfter Sydkorea og USA yderligere investeringer i halvledere. Den bredere bilaterale aftale omfattede et tilsagn om 350 mia. dollar i investeringer i USA, men det er ikke automatisk det samme som en virksomhedsbestemt tærskel for chipfabrikker eller en garanti for toldfritagelse.
4
8
Bekymringen er især rettet mod Samsung Electronics og SK hynix. Rapporter beskriver den nye politik som et pres på de to virksomheder for at forpligte sig til yderligere amerikansk produktion; én rapport oplyser, at ingen af dem havde annonceret nye investeringer i amerikanske chipfabrikker, siden den nuværende administration tiltrådte.
19
23
Japan: Henviser til rammen på 550 mia. dollar
Japans vigtigste kort er den strategiske handels- og investeringsaftale med USA fra juli 2025. Under aftalen lagde USA en told på 15 % på de fleste japanske importvarer, mens Japan forpligtede sig til 550 mia. dollar i strategiske investeringer i USA.
38
41
Investeringsforpligtelsen kan omfatte strategiske sektorer som halvledere. Japan har desuden sagt, at investeringsordningen kan hjælpe med at finansiere amerikanske halvlederfaciliteter for en taiwansk virksomhed. Det viser, at pakken også kan støtte projekter i forsyningskæden uden for japanske producenters egne fabrikker.
45
47
Det er dog stadig uklart, hvordan en særskilt fremtidig chiptold vil spille sammen med den bredere aftale. Den generelle told på 15 % for de fleste japanske varer afgør ikke i sig selv, om en senere chiptold vil blive begrænset, undtaget eller gjort afhængig af den enkelte virksomheds investeringer.
38
40
Taiwan og TSMC: Tættest på den model, USA skitserer
Taiwan har det tydeligste eksempel på investeringskoblet behandling, der allerede er indbygget i en bilateral aftale. USA-Taiwan-aftalen sænkede brede toldsatser på mange taiwanske varer, mens taiwanske chipproducenter, der udvider produktionen i USA, får lavere told på halvledere, relevant produktionsudstyr og relaterede varer – samt mulighed for en vis toldfri import.
17
Det gør TSMC centralt i den sammenligning, som amerikanske embedsfolk og sydkoreanske observatører drager. Taiwans aftale er bygget op omkring større produktion i USA og ligger derfor tæt på den model, der nu overvejes for en bredere toldpolitik for halvledere.
17
20
Derfor kan undtagelser for enkelte virksomheder åbne handelsaftaler igen
Et system på virksomhedsplan behøver ikke formelt at bryde et løfte på landeniveau. USA kan i princippet anvende samme model over for alle lande, men stadig give meget forskellig faktisk behandling afhængigt af en producents byggeplaner i USA, lovede kapacitet, produktmix eller investeringer, der opfylder kriterierne.
Det er årsagen til, at Seoul fremhæver ligebehandling med konkurrenter frem for at gå ud fra, at den eksisterende aftale giver en generel fritagelse. Formuleringen om "ikke mindre gunstig" behandling beskytter Sydkorea mod dårligere vilkår end konkurrenternes, men afklarer ikke entydigt reglerne for et fremtidigt told- eller kvotesystem baseret på investeringer.
3
4
18
For Japan rejser samme usikkerhed spørgsmålet om, hvor meget beskyttelse investeringsrammen på 550 mia. dollar faktisk yder mod en ny, chipmålrettet told. For Taiwan er spørgsmålet, om den eksisterende produktionskoblede aftale bliver skabelonen for andre økonomier, der eksporterer chips.
17
38
Bundlinjen
Sydkorea forsøger at fastholde lige vilkår for sine chipproducenter, mens landet drøfter flere investeringer. Japan læner sig op ad sin store ramme for strategiske investeringer og den gældende toldaftale. Taiwan og TSMC passer relativt godt ind i en model, hvor udvidet chipproduktion i USA udløser en mere fordelagtig toldbehandling.
17
18
38
Men de afgørende detaljer er fortsat uafklarede: toldsatserne, hvilke produkter der omfattes, behandlingen af varer med indbyggede chips, formlen for toldfrie kvoter og spørgsmålet om, hvorvidt nationale handelsaftaler omsættes til konkret lettelse for den enkelte virksomhed. Indtil reglerne offentliggøres, har landene tilsagn og forhandlingspositioner – ikke sikkerhed.
2
29
34