Miljø- og naturorganisationer bruger kunstig intelligens til at analysere klimadata, opdage skovbrande og tælle vilde dyr. Men teknologien har også en pris: Datacentrene, der driver AI, kræver elektricitet og vand og forbindes med stigende udledning af drivhusgasser. Reuters interviewede 15 miljø-, naturbeskyttelses- og udviklingsorganisationer. Alle sagde, at de bruger AI i en eller anden form, og at de bekymrer sig om teknologiens miljøaftryk.
6
Det betyder ikke, at organisationerne bakker op om ubegrænset AI-brug. Eksemplerne viser snarere, hvordan de anvender teknologien til konkrete opgaver – og i nogle tilfælde forsøger at begrænse unødvendig databehandling.
Fra satellitbilleder til dyretællinger
Conservation International kombinerer satellitbilleder med AI for at advare skovpatruljer i Cambodja om mulige brande.
26 En hurtigere analyse kan gøre data lettere at bruge i det praktiske naturarbejde.
For Save the Elephants har maskinlæring gjort gennemgangen af luftfotos langt hurtigere. En opgave, der tidligere krævede ni personer, som brugte ni måneder på at gennemgå omkring 200.000 billeder, kan nu klares på få timer, ifølge omtalen.
10
The Nature Conservancy analyserer video fra kommercielle fiskefartøjer for at identificere, hvilke fiskearter der fanges, og hvor mange. Når optagelser behandles tæt på det sted, de bliver indsamlet, kan det også mindske behovet for at sende store videofiler til fjerntliggende servere.
26
49
Forsøg på at skære ned på unødige beregninger
World Resources Institute (WRI), en forskningsorganisation, der bruger AI i klima- og miljøanalyser, begrænser ressourcekrævende funktioner som generering af billeder og video. Organisationen gemmer også resultater fra tidligere søgninger, så identiske forespørgsler ikke skal behandles igen.
19
25
Behandling af fiskerivideo tæt på fartøjerne er et andet eksempel på en mulig besparelse: Det kan reducere mængden af data, der skal sendes til eksterne servere.
26 Sådanne tiltag fjerner ikke AI’s ressourceforbrug, men kan begrænse noget af den unødvendige behandling og dataoverførsel.
Gevinsterne er ikke gjort op mod omkostningerne
Organisationerne bruger altså AI, selv om de er bekymrede for den infrastruktur, teknologien kræver. Men eksempler på hurtigere analyser eller tidligere brandvarsler fortæller ikke i sig selv, om naturgevinsten samlet set overstiger det strøm- og vandforbrug, der følger med.
Reuters’ eksempler viser konkrete anvendelser og enkelte måder at begrænse ressourceforbruget på. De fastslår ikke det samlede miljøregnskab for projekterne. Det, der tegner sig, er en selektiv tilgang: at bruge AI til bestemte opgaver og forsøge at undgå unødige beregninger – ikke en endelig konklusion om, at teknologiens samlede miljøfordele opvejer dens omkostninger.
6
Spørgsmålet er også på vej ind i klimaforhandlingerne. Tyrkiet har lanceret et initiativ frem mod COP31, der skal søge politisk opbakning til at udvikle AI-infrastruktur i tråd med de globale klimamål.
1