Tyske investeringer i USA falder til laveste niveau i tre år

Tyske virksomheder skar kraftigt ned på deres direkte investeringer i USA i første halvår af 2026. Investeringerne faldt til 4,3 mia. euro (5 mia. dollar) – næsten to tredjedele mindre end i samme periode året før og næsten 80 procent lavere end i første halvår af 2024. Det er samtidig det laveste niveau for et første halvår siden 2023, ifølge beregninger fra Det Tyske Økonomiske Institut (IW) baseret på data fra den tyske centralbank.

Det mest nærliggende billede er ikke, at tyske virksomheder er ved at forlade USA, men at de holder igen med nye og langsigtede kapitalbindinger. Usikkerhed om toldsatser og den amerikanske handelspolitik gør det sværere at afgøre, hvornår, hvor og hvor meget der bør investeres.

Toldusikkerhed gør store investeringer sværere at regne hjem

En fabrik, en virksomhedsovertagelse eller en større udvidelse kan tage flere år at tjene hjem. Afkastet afhænger blandt andet af råvarepriser, lønninger, forsyningskæder, markedsadgang og reglerne for varer, der krydser Atlanten.

Når disse rammevilkår kan ændre sig, bliver det mere attraktivt at vente med beslutninger, som er dyre og vanskelige at rulle tilbage. Reuters har kædet faldet i investeringerne sammen med usikkerhed om Trump-administrationens handels- og økonomiske politik.

For tyske producenter og eksportører handler risikoen derfor ikke kun om, hvor høj en bestemt toldsats er. Den handler også om, hvorvidt told, undtagelser eller andre handelsforanstaltninger kan blive ændret igen, før et nyt projekt er fuldt operationelt.

En fabrik i USA kan ganske vist mindske en virksomheds afhængighed af import og dermed fungere som en slags beskyttelse mod told. Men det kræver samtidig tillid til, at de overordnede politiske vilkår er stabile nok til at retfærdiggøre investeringen.

Eksisterende forretning er lettere at fastholde end nye fabrikker at bygge

Tallene betyder ikke, at tyske virksomheder er holdt op med at drive forretning i USA. Mange etablerede koncerner har allerede datterselskaber, ansatte, kunder og produktionsanlæg på det amerikanske marked.

De kan derfor fortsat yde lån til deres amerikanske selskaber, finansiere den daglige drift og geninvestere overskud lokalt, selv om de udskyder en større udvidelse. Den tilgængelige rapportering peger netop på en forskel mellem svagere nye aktieinvesteringer og fortsat finansiel støtte til eksisterende amerikanske selskaber.

Det forklarer, hvordan investeringerne kan falde uden et omfattende tilbagetog fra markedet. At vedligeholde en eksisterende forretning bevarer typisk mere fleksibilitet. At bygge et nyt anlæg eller tilføre betydelig egenkapital binder derimod penge, før den langsigtede toldordning, økonomien i forsyningskæderne og forholdet mellem EU og USA er afklaret.

Kort sagt ligner strategien mere “bevar den nuværende forretning, og vent med den næste store satsning” end en beslutning om at forlade USA.

USA er stadig attraktivt – men forudsigelighed vejer tungere

Faldet i investeringerne viser ikke i sig selv, at USA har mistet sin tiltrækningskraft. Landets store kundebase og stærke industrielle kapacitet gør fortsat USA til et vigtigt marked for tyske virksomheder.

Spørgsmålet er snarere, om det forventede afkast er højt og forudsigeligt nok til at opveje den politiske risiko. For virksomheders investeringsplaner betyder et ustabilt politisk miljø i praksis, at der lægges et større risikofradrag på nye projekter.

En virksomhed kan stadig ønske adgang til amerikanske kunder og produktionsnetværk, men vælge at vente med at tilføre ny egenkapital, indtil reglerne er tydeligere. Det gælder især projekter, der er afhængige af komponenter fra Europa eller af eksport af varer tilbage til EU.

Hvorfor EU's investeringsmål på 600 mia. dollar ikke garanterer nye projekter

Udviklingen i de tyske investeringer viser også forskellen mellem politiske målsætninger og virksomhedernes konkrete beslutninger.

Det Hvide Hus sagde, at handelsaftalen mellem USA og EU fra 2025 indebar 600 mia. dollar i nye EU-investeringer i USA inden 2028.

EU-Kommissionen brugte imidlertid en mere forsigtig formulering. Ifølge Kommissionen havde EU-virksomheder vist interesse for at investere mindst 600 mia. dollar i forskellige amerikanske sektorer inden 2029. Det skulle ske oven i en eksisterende samlet investeringsbeholdning på 2,4 billioner euro mellem EU og USA. Kommissionen understregede samtidig, at den politiske aftale ikke er juridisk bindende.

Forskellen er vigtig. Beløbet er en samlet, flerårig ambition knyttet til private virksomheder – ikke penge, som EU-institutionerne kan beordre de enkelte tyske virksomheder til at bruge. Hvert projekt skal stadig vurderes ud fra told, omkostninger, efterspørgsel, finansieringsvilkår og forventet afkast.

Et advarselssignal for de transatlantiske økonomiske forbindelser

Det svage resultat for første halvår er et advarselssignal for investeringsforholdet mellem Tyskland og USA. Told kan give virksomheder et incitament til at producere tættere på kunderne. Men uforudsigelige eller dyre handelsregler kan samtidig få virksomheder til at udskyde netop de investeringer, der skulle skabe mere lokal produktion.

Den tilsyneladende modsætning – fortsat støtte til eksisterende amerikanske forretninger kombineret med svage nye investeringer – er derfor økonomisk logisk. Tyske virksomheder kan fastholde deres tilstedeværelse i USA og samtidig holde større udvidelser på tegnebrættet, indtil de politiske vilkår bliver klarere.

USA er fortsat et vigtigt marked. I første halvår af 2026 gjorde usikkerheden det dog vanskeligere at forsvare nye, store kapitalbindinger.