Derfor gentænker Europa bankreglerne, mens USA lemper dem

Branchen peger især på disse mulige gevinster:

• lavere udgifter til compliance og rapportering;
• mere effektiv fordeling af kapital og likviditet i EU;
• større kapacitet til udlån og investeringer;
• bedre afkast og højere værdiansættelser; samt
• bedre muligheder for grænseoverskridende konsolidering og finansiering af europæiske virksomheder.

Christian Sewing, formand for den tyske bankforening, bød Kommissionens plan velkommen, men efterlyste hurtigere handling på blandt andet det såkaldte outputgulv, handelsfinansiering og investeringer i software. Slawomir Krupa, administrerende direktør for Société Générale og formand for den europæiske bankforening, beskrev pakken som et vigtigt skridt mod at håndtere den kapital og likviditet, der er bundet af nationale krav.

Også andre europæiske bankledere, herunder Ana Botín, har fremhævet behovet for større skala og et mere sammenhængende europæisk bankmarked. Målet er ikke kun lavere omkostninger, men også stærkere banker, der kan finansiere vækst og konkurrere internationalt.

Hvad betyder ring-fencing?

”Ring-fencing” betyder, at nationale myndigheder kræver, at et datterselskab holder kapital eller likvide aktiver lokalt. Midlerne kan derfor ikke nødvendigvis flyttes til andre dele af koncernen, hvor behovet eller afkastet er større.

Kommissionen vurderer, at en lempelse af disse begrænsninger kan gøre omkring 230 milliarder euro i likvide aktiver tilgængelige for en mere effektiv anvendelse i EU. Samtidig skal lokale økonomier, indskydere og den finansielle stabilitet fortsat beskyttes.

Hvad foreslår Kommissionens pakke?

Kommissionens meddelelse fastlægger retningen for lovforslag, der ventes i første kvartal 2027. Den ændrer ikke i sig selv alle regler med øjeblikkelig virkning.

Forenklede kapitalkrav

Kommissionen vil rationalisere kapitalkravene og fjerne overlap. Et konkret forslag er at afskaffe såkaldte Pillar 2-krav til gearingsgraden, når de allerede dækkes af det eksisterende gearingsregelsæt.

Derudover vil EU undersøge dele af sin gennemførelse af Basel III – blandt andet outputgulvet. Reglen begrænser, hvor langt en banks interne risikomodeller kan sænke de risikovægtede aktiver og dermed kapitalkravet sammenlignet med standardmetoden.

Kommissionens formulering peger på en revision eller reform, ikke nødvendigvis en fuldstændig afskaffelse.

Mindre rapportering og færre dobbeltkontroller

Pakken retter sig mod overlappende rapporteringskrav og lægger op til mere proportionale, standardiserede og digitale processer. Den årlige byrde, som ofte nævnes i debatten, er anslået til 11,2 milliarder euro.

Mindre papirarbejde kan sænke bankernes driftsomkostninger. Men den reelle gevinst afhænger af, om rapporteringen faktisk bliver enklere – eller blot flyttes over i nye systemer, der stadig overlapper hinanden.

Opgør med national ”gold-plating”

”Gold-plating” dækker over, at nationale myndigheder tilføjer krav eller begrænsninger oven i EU’s fælles minimumsregler. Kommissionen vil mindske disse forskelle, så det fælles regelsæt i højere grad fungerer som ét system i stedet for 27 nationale varianter.

Planen skal også gøre det lettere at gennemføre grænseoverskridende bankfusioner og begrænse politisk indblanding, der kan forhindre banker i at vokse på tværs af medlemslandene.

Friere bevægelighed for kapital og likviditet

Grænseoverskridende bankkoncerner skal ifølge Kommissionen lettere kunne bruge overskydende kapital og likviditet på tværs af EU. Tanken er at flytte ressourcer hen, hvor de kan bruges til udlån, investeringer og andre produktive formål – uden at fjerne beskyttelsen af lokale indskydere eller afviklingssystemer.

Udskydelse af nye markedsrisikoregler

Pakken foreslår også at udskyde gennemførelsen af Fundamental Review of the Trading Book, Basel-reglerne for markedsrisiko. Formålet er, at Europa ikke skal gå foran andre store jurisdiktioner, mens deres egne regler er under genovervejelse.

Samlet set handler pakken om at fjerne EU-specifikke dobbeltkrav og interne barrierer. Den er ikke en generel suspension af tilsynet med bankernes soliditet.

Hvordan adskiller EU-planen sig fra USA’s reform?

Den amerikanske centralbank Federal Reserve, Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) og Office of the Comptroller of the Currency (OCC) har foreslået en bredere modernisering af USA’s kapitalkrav. Forslagene ændrer blandt andet risikovægte, forenkler dele af Basel-reglerne, justerer gearingskrav og ændrer tillægget for globalt systemisk vigtige banker. Myndighederne siger, at kapitalen dermed i højere grad vil afspejle den faktiske risiko, samtidig med at bankernes sikkerhed og soliditet bevares.

Brancheberegninger knyttet til forslagene peger på 87,7 milliarder dollar i frigivet Common Equity Tier 1-kernekapital og omkring 2,5 billioner dollar i yderligere aktivkapacitet. Det er modelbaserede estimater – ikke kontante udbetalinger til banker eller en garanti for nye lån. Resultatet afhænger af de endelige regler og af, hvordan bankerne vælger at bruge den frigivne kapacitet.

OCC har separat anslået, at de banker, myndigheden fører tilsyn med, samlet kan få 6,9 procent lavere bindende minimumskapitalkrav under den foreslåede standardmetode. For de største banker ventes en reduktion på 3,4 procent under den udvidede risikobaserede metode.

Det gør sammenligningen politisk stærk for europæiske bankchefer. Amerikanske banker har allerede fordel af et mere integreret hjemmemarked og større skala. Hvis deres kapitalkrav samtidig bliver lempet, mens europæiske banker fortsat er splittet af nationale barrierer og tunge processer, frygter europæiske långivere at tabe terræn inden for udlån, investment banking og finansiering af strategiske industrier.

Tallene viser dog ikke, at lavere kapitalkrav automatisk er sikre, eller at alle frigivne euro og dollar bliver omsat til produktive lån. De beskriver en potentiel kapacitet – ikke et garanteret økonomisk resultat.

Hvorfor tilsynsmyndighederne er bekymrede

Modstanden handler ikke om enhver form for forenkling. Den Europæiske Centralbank (ECB) støtter selv en mere integreret bankunion og har argumenteret for, at kapital og likviditet bør kunne bevæge sig friere inden for grænseoverskridende koncerner. ECB har også efterlyst, at euroområdet i højere grad fungerer som én jurisdiktion.

Bekymringen er, at friere kapitalbevægelser kræver stærkere fælles institutioner. Nationale myndigheder skal have tillid til, at tilsyn, afvikling og indskyderbeskyttelse fungerer på tværs af grænser, hvis en bank kollapser. Uden den tillid kan landene reagere på reformer ved at fastholde eller udbygge lokale sikkerhedsforanstaltninger i stedet for at afskaffe dem.

Striden om outputgulvet

Outputgulvet er konfliktens mest synlige omdrejningspunkt. Eurosystemet – ECB og eurolandenes nationale centralbanker – mener, at outputgulvet og gearingsbaserede krav supplerer de øvrige kapitalkrav og er nødvendige dele af tilsynsrammen. Reglen skal begrænse risikoen for, at interne modeller undervurderer bankernes eksponeringer og dermed giver for lave kapitalkrav.

USA har bevæget sig væk fra at gennemføre outputgulvet i den form, som de europæiske myndigheder nu overvejer. Det øger presset på Bruxelles for at ændre sin tilgang.

Neil Esho, tidligere generalsekretær for Baselkomitéen for Banktilsyn, har advaret om, at en opgivelse af reglen ville være en ”katastrofe” og ”et stort skridt for langt”. Hans bekymring er, at en selektiv tilbagetrækning fra internationalt aftalte sikkerhedsregler kan udløse konkurrence baseret på svagere standarder i stedet for bedre risikomåling.

Risikoen for nye nationale skel

Hvis USA, EU og andre store jurisdiktioner anvender Basel-standarderne forskelligt, bliver officielle kapitalprocenter sværere at sammenligne. Det kan gøre det vanskeligere for investorer og tilsynsmyndigheder at vurdere, om bankerne reelt er robuste – eller blot arbejder under lempeligere forudsætninger.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, har samtidig fremhævet, at det nuværende EU-regelsæt har styrket bankernes modstandsdygtighed, indskyderbeskyttelsen og et ensartet grundniveau for tilsyn i medlemslandene.

Debatten handler derfor ikke blot om ”regulering” versus ”afregulering”. Det afgørende spørgsmål er, om fjernelsen af dobbeltkrav skaber reel effektivitet – eller om den også fjerner beskyttelser, som markeder og indskydere fortsat har brug for.

Det sandsynlige kompromis

Den mest sandsynlige løsning er målrettede reformer frem for en fuld kopi af USA’s tilgang. Bruxelles kan reducere dobbelt rapportering, begrænse national gold-plating, fjerne unødvendige gearingskrav og frigive likviditet, der er bundet i koncerner – samtidig med at troværdige kapital-, gearings- og likviditetsværn bevares.

Den sværeste del er institutionel. Grænseoverskridende bankdrift fungerer bedst, når kapital kan flyttes frit. Men det kræver tillid til fælles tilsyn, afvikling og indskyderbeskyttelse. Så længe disse fundamenter ikke er fuldt udbygget, kan nationale krav om at holde kapital lokalt være vanskelige at fjerne.

Europas konkurrenceudfordring er derfor reel. Men at matche USA betyder ikke nødvendigvis, at Europa skal kopiere enhver amerikansk lempelse. Den varige prøve for juli-pakken bliver, om den kan hjælpe europæiske banker med at opnå større skala og finansiere vækst – uden at gøre den transatlantiske konkurrence til et kapløb mod lavere standarder.